Tag Archives | Drinks

Is-te med pebermynte og citrongræs

Reklame sort mindre mindre
Fredsted

Jeg har fået mig en ny sommer-yndling! Det er ikke mad, men en fantastisk is-te med smag af pebermynte og citrongræs. En lækker lille sag som egner sig helt genialt godt til sommerdage som i dag. Og jeg kan allerede nu forestille mig hvordan den bliver en fast makker når jeg skal slænge mig på solstolen hele sommeren igennem.

Jeg kunne ikke nære mig for også at teste is-teen med en lille sjat vodka i, og jeg kan lige lov jer for at den er en stærk konkurrent til mojitos og andre lækre sommer drinks. Jeg kunne også sagtens se den for mig på et sommer-brunchbord i stedet for et glas bobler. Laver i den til drinks, så kan man med fordel doble mængden af sukker så den virker mere drinks-agtig.

Jeg glæder mig allerede til alle sommerens fester hvor jeg skal overraske mine gæster med sådan en lille drink eller to.

Er du ikke lige fan af pebermynte og citrongræs, så har Fredsted the mange andre nye sjove varianter af the, jeg ikke har set før. På deres hjemmeside finder mange sjove opskrifter som den jeg har her.

Is-te med pebermynte og citrongræs

Tilb. tid 10 minutter
Frysetid 2 timer
Samlet tid 2 timer 10 minutter
Ret Drikke

Ingredienser
  

  • 5 dl vand
  • 3 brev Fredsted urtete med citrongræs og pebermynte
  • 50 g sukker (100 g hvis det bruges til drinks)
  • 4 kviste mynte
  • 1 lime, saft

Sådan gør du
 

  •  I en gryde koges vandet sammen med tebreve, myntekviste og sukker.
  • Tag gryden af varmen og lad teen trække i cirka 5 minutter.
  • Med en si sorteres mynte og tebreve fra.
  • Tilsæt limesaft og rør godt rundt.
  • Kom teen i et tærtefad eller anden silikoneform, som tåler frost.
  • Sæt på frost i et par timer til den er helt frossen.
  • Med en gaffel skrabes isen ud af formen.
  • Kom i glas (tilsæt eventuelt vodka før servering)
Fredsted the
Pernille
Udgivet i DrikkeSkriv en kommentar ( 0 )

Vandmelon mojitos

Vandmelon mojitos

Jeg har ferie og det kan godt være at Danmarks himmel tror at det er efterår, men om blot få timer sætter jeg mig ombord på et fly sammen med min fantastiske kæreste og tager ned under en lillesmule varmere himmelstrøg i Bruxelles og Paris. Så lidt regn og storm kan ikke slå mig ud, jeg er i sommerferiehumør og det skal man altså nyde. Har du nogle tips til hvad jeg bare skal smage i Paris? Så tager jeg gerne imod tips i kommentarfeltet.

Jeg tyvstartede lidt på feriestemningen og fik sammen med en god veninde denne skønne drink i torsdags. Vandmelon mojitos, et fantastisk koncept som vi faldt over inde på Pinterest og som vi straks måtte afprøve. Der findes ikke en drink som er mere sommer end mojitos og når den så er med vandmelon?!

Resultatet var fantastisk og hvad enten man kan fejre ferie eller weekend eller måske nærmere skal drukne sorgerne over man ikke har nogle af delene, så er denne opskrift kun at anbefale.

Jeg har i forbindelse med dette indlæg søgt nettet tyndt for informationer omkring rom. Under destillering af spiritus nedbrydes glutenindholdet.. Jeg har aldrig selv oplevet at reagere på rum men ikke alle maver reagerer ens. Men både Bacardi, Morgan og Havana Club er uden gluten ifølge udtalelser fra producenterne.

Vandmelon mojitos

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 5 minutter
Samlet tid 10 minutter
Ret Drikkelse
Antal 3 personer

Udstyr

  • 1 smoothieblender fx fra Coop

Ingredienser
  

  • 6 cl rom
  • ¼-½ vandmelon alt efter størrelse
  • 9 blade mynte
  • 1 tsk. rørsukker
  • 1 ½ lime, saften
  • 1 ½ tsk. lys sirup
  • 15 cl danskvand
  • 1 stor håndfuld isterninger

Sådan gør du
 

  • Fjern stenene fra vandmelonen
  • Blend vandmelon, limesaft og sirup til der ikke er flere klumper
  • I en morter knuses mynteblandene sammen med rørsukkeret
  • Knus isen og fordel is og mynte ligeligt i de 3 glas
  • Fordel vandmelonblandingen over isen i glassene
  • Top af med danskvand og rør rundt så mynten fordeles
  • Server med en lille skive vandmelon på glasset og pæne sugerør
Vandmelon mojitos
Vandmelon mojitos
Pernille
Udgivet i DrikkeKommentarer ( 2 )

Rabarbersaft

Det er ved at være rabarbertid og jeg synes ofte man hører om folk har rabarber i haven uden at vide hvad de skal stille op med dem. Eller, i hvert fald ud over de klassiske med grød og tærte. Sidste år eksperimenterede jeg med min mors rabarbere og lavede en rabarbersaft. For det første var det simpelthen så let og for det andet var det genialt til koldt boblende danskvand eller en drink med Sprite og vodka.

Det kan holde sig i et par uger i køleskabet og jeg synes simpelthen det gør sig så fint på flaske med den pæne pink farve. Man behøver heller ikke at filtrere saften gennem et klæde/filter før den hældes på flaske. Jeg synes bare ikke de små trævler fra rabarberen er så lækker i en drink.

Vil du gerne have saften på flaske, kan man købe en flaske lignende mine i Søstrene Grene.

Et lille tip, hvis man ikke vil ud at investere i glasflasker, er at gemme vinflasker med skruelåg. De gør sig rigtig godt til hjemmelavet saft.

Rabarbersaft

Samlet tid 30 minutter
Ret Drikke
Antal 1.5 L

Ingredienser
  

  • 1 L vand
  • 800 g rabarber
  • 2 dl rørsukker
  • 1 vaniljestang

Sådan gør du
 

  • Skyl rabarberstængerne og skær dem i mindre tern
  • Kom rabarber, vand, sukker, kornene fra vaniljestangen og den rensede vaniljestang i en gryde
  • Lad det koge op og kog i 7-10 minutter eller til rabarberstykkerne er møre
  • Tag gryden af blusset og lad saften køle af
  • Sigt saften gennem en sigte med et kaffefilter eller et klæde i ned i en skål
  • Hæld den herfra over på flaske
Rabarbersaft
Pernille
Udgivet i DrikkeSkriv en kommentar ( 0 )