Tag Archives | Karry

Indiske hakkedrenge

Indiske hakkedrenge

Når I læser dette indlæg, sidder jeg i en flyver på vej til Grønland. Jeg er nemlig så heldig, at jeg skal bruge de næste mange dage på at ture rundt heroppe på forlænget påskeferie. Jeg har derfor forberedt nogle indlæg til jer sådan at bloggen ikke ligger død de næste mange dage. Jeg vil selvfølgelig følge op med en rejseguide om hvordan det er at være glutenfri i Grønland.

Jeg har valgt netop denne opskrift på indiske hakkedrenge, da jeg godt kan se det sjove i, at jeg er rejst 5 timer mod det kolde Nord og samtidig bringer et indlæg inspireret af det varme Syd.

Forleden havde vi en rest hakket oksekød tilbage efter en gang selleriburgers, hvilket gjorde jeg havde mulighed for at tænke lidt kreativt om dagens ret. Det endte ud med en skøn opskrift som jeg blev inspireret til at lave lidt om fra denne opskrift fra Arla.

Den smager skønt og dejligt af krydderi og varme. En ret som er god nu hvor forårets varme kniber lidt med at få rigtig fat. Desuden synes jeg faktisk det var en rigtig fin og smuk ret. Noget jeg sagtens kunne finde på at servere næste gang vi får gæster.

Ingredienser – Glutenfri Indiske Hakkedrenge (2 pers)

2 spsk glutenfri rasp
1 1/2 dl piskefløde
1/2 tsk Psyllium (Husk)
400 g hakket oksekød
2 fed hvidløg
1 tsk garam masala
1 tsk salt
1 håndfuld frisk koriander
Smør til stegning

1 fed hvidløg
3 1/2 dl piskefløde
1 tsk garam masala
2 tsk glutenfri karry
2 tsk gurkemaje
2 håndfuld frisk koriander
1/2 dl vand
1 tsk maizenastivelse

  • Bland rasp, psyllium og 1 1/2 dl fløde sammen i en skål og lad det stå i 5 minutter
  • Tilsæt nu kød, 2 fed hakket hvidløg, 1 tsk garam masala og 1 tsk salt og rør det til en lind fars
  • Form farsen til ovale bøffer med en ske og steg dem i smør på en pande
  • Når alle bøffer er stegt tømmes panden for bøfferne
  • Skær hvidløget i små fine stykker og svits det på panden i det resterende fedtstof fra bøfferne på panden og tilsæt 2 tsk karry
  • Hæld nu 3 1/2 dl fløde på panden og tilsæt 2 tsk gurkemaje og 1 tsk garam masala
  • Når sovsen på panden koger, blandes vand og maizena i et glas og tilsættest langsomt sovsen til den har den rette tykkelse
  • Når sovsen koger skrues ned for varmen og bøfferne tilsættes panden
  • Drys med koriander eller persille og server!

Jeg spiste det denne gang med 400 g broccoli og ca. 200 g ris til. Men vil man gerne spare lidt på kulhydraterne kan man med fordel servere dem med blomkålsris.

Indiske hakkedrenge

Pernille
Udgivet i AftensmadComments { 2 }

Ris taffel på den sunde måde

2014-11-16 14.39.17-1Ris taffel er for mig lidt en 90’er goldies. Men det gør dog ikke, at den ret har en umådelig stor plads i mit mad-hjerte. Jeg synes simpelthen, det er et hit. Det er både meget let at lave, samt hyggeligt at man, til en vis grad, selv laver sin egen ret ved bordet.

Jeg serverede den for ikke så længe siden, da vi havde et sæt venner på besøg. Og det er simpelthen så rart med noget mad, hvor man ikke skal stå over det non-stop, så man ikke rigtig får snakket med gæsterne, før man sætter sig ved bordet. Denne her kan bare stå og små-simre og så ellers sættes på bordet, når man er klar.

Ønsker man den på den sunde måde, så kan man med stor succes servere dem med blomkålsris. Det er en rigtig god måde at undgå stivelse og få en god gang grønt indenbords.

Hertil kan man så servere alt det tilbehør, man bedst kunne tænke sig. Jeg har her skrevet de ingredienser, vi serverede for vores gæster.

Har man andre ting, som man synes kunne være sjovt at servere til, kan man sagtens tilføje flere ting. Jeg synes disse fungerer ret godt sammen. Men lad mig endelig vide, hvis du har en favorit, som jeg burde prøve næste gang.

Ristaffel med blomkålsris

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 25 minutter
Ret Aftensmad
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 3 tsk. karry, uden gluten
  • 2 tsk. gurkemaje
  • 4 spsk. olie
  • 2 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 3 kyllingebryst (ca. 450 g)
  • 2 ds. kokosmælk
  • 1-1½ blomkålshoveder til blomkålsris, alt efter størrelse

Topping

  • 2 bananer skåret i skiver
  • 1 pk. bønnespirer
  • 1 dl kokosmel
  • 1 dl rosiner
  • 100 g peanuts
  • 1 peberfrugt

Sådan gør du
 

  • Skær kyllingen ud i fine skiver.
  • Opvarm en gryde, wok eller pande med høje sider.
  • Varm karry og gurkemaje godt igennem på den tørre, varme pande til det får en mørk farve.
  • Tilsæt olie og rør godt rundt så det ikke brænder på.
  • Tilsæt løg og hvidløg og varm igennem til de får en gylden farve.
  • Tilsæt kyllingestykkerne og steg til de er gennemstegte.
  • Tilsæt derefter kokosmælken.
  • Lad det simre i 10-15 minutter til det er godt tykt.
  • Imens rives blomkålen fint.
  • Hæld det i en si og kom kogende vand over og lad det stå og dryppe af i 5 minutter.
Pernille
Udgivet i AftensmadComments { 1 }