Tag Archives | Rasp

Glutenfri Fiskefilet

Glutenfri fiskefilet

Opskriften her på glutenfri fiskefilet er lidt en genbruger, da den egentlig er udviklet til kampagnen Astma og Allergi. Men jeg synes, det er for galt der ikke er en opskrift på fiskefilet herinde nu den er skrevet og udviklet.

Når man har cøliaki eller overfølsomhed overfor gluten, så finder man ud af, hvor meget man kan savne forskellige madvarer. En af dem jeg selv kan savne er en fiskefilet, derfor gav jeg mig ud i selv at prøve at lave dem. Det er med et resultat, der er meget bedre end dem man kan købe på frost fyldt med gluten.

Der findes rigtig mange forskellige slags glutenfri rasp, hvilket er med til at gøre det lidt lettere at skulle panere ting selv. Personligt synes jeg, den rasp som kommer fra Rema1000, smager mest som almindelig rasp og er lettest at arbejde med.

Ingredienser – Glutenfri fiskefilet (4 pers)

4 fiskefileter
1,5 dl. mælk
1 dl. glutenfri mel
1 æg
1 dl. glutenfri rasp
1 tsk. salt

  • Find fire tallerkener og fyld en med mælk, en med glutenfri mel, en med æg og en med rasp og salt.
  • Rør godt rundt i ægget med en gaffel til det er sammenhængende og blommen er rørt ud.
  • Bland rasp og salt.
  • Tag en fiskefilet ad gangen og placer den i tallerkenen med mælk, sørg for det kommer på begge sider og over hele fisken.
  • Flyt den til tallerkenen med mel og dæk hele fisken i mel.
  • Herefter flyttes den til tallerkenen med æg, hvor proceduren gentages.
  • Til sidst fyldes fiskefileten med rasp.
  • Steg dem i en friture gryde i ca. 6-8 min. Eller steg dem på en pande med rigeligt smør i ca. 5-8 min på hver side eller til raspen er gylden.

De smager altså bedst hvis de ryger i en friture, men da jeg ikke selv har sådan en og kun ind i mellem låner mine forældres, så oftest laver jeg dem på panden. Det smager bestemt også ret så fantastisk og egner sig virkelig godt til denne julefrokosttid.

Glutenfri Fiskefilet

Glutenfri fiskefilet

Pernille
Udgivet i AftensmadKommentarer ( 1 )

Glutenfri karbonader med honningristede gulerødder

Glutenfri karbonader med honningristede gulerødder

Sikke en kold morgen vi havde os i dag, man kan virkelig mærke at efteråret rykker hastigt nærmere. Foruden kulde så betyder det også at de lette sommersalater og grillretter skiftes ud med den mere tunge vintermad.

Blandt mine favoritter er karbonader men jeg er aldrig så pjattet med den fede sovs og de hvide kartofler som man ellers traditionelt set serverer sammen med her i Danmark. Jeg har derfor forsøgt mig med denne opskrift på honningristede gulerødder og broccoli som virkelig mætter og samtidig ikke er så tungt som en stuvet sovs.

Jeg har selv brugt den rasp fra Rema1000 i mange år nu, da jeg helt ærligt bare synes den smager bedst. Jeg er ikke så vild med de andre mærker som smager alt for meget af majs efter min mening. Det er derfor også en grund til at jeg netop lavede mit samarbejde med Rema1000, de var i forvejen mine favoritter på mange produkter. Dette er altså en opskrift som er en del af vores samarbejde så derfor findes opskriften også HER i deres glutenfrie opskriftsunivers.

Det er bestemt ikke sidste gang jeg laver disse gulerødder, de var altså virkelig gode!

Glutenfri karbonader

800 g hakket kalv og flæsk
1 økologisk æg
5 spsk glutenfri rasp fra Rema1000
25 økologisk smør
Salt & peber

Honningrisede gulerødder

12 økologiske gulerødder
2 spsk honning
2 spsk smeltet smør
1 håndfuld persille
2 fed hvidløg
Salt & Peber

  • Form kødet i passende størrelse.
  • Slå ægget ud og rør det godt rundt og hæld den glutenfri rasp og lidt salt på sin egen tallerken med 1 tsk salt og lidt peber i.
  • Vend nu kødet først i æg og derefter den glutenfri rasp.
  • Opvarm ovnen til 200 grader.
  • Skræl eller vask gulerødderne grundigt.
  • I en frysepose blandes honning, smør, persille, salt og peber.
  • Kom gulerødderne i posen og sørg for at få det blandet godt sammen så alle gulerødderne er dækket.
  • Kom alt indhold fra posen i et ildfastfad og bag dem i ovnen på 200 grader i 20-25 minutter.
  • Imens gulerødderne er i ovnen steges bøfferne på panden i smør i omkring 8-10 minutter på hver side alt efter størrelse.

Du kan med fordel servere denne ret med smeltet økologisk smør og let kogt broccoli, brækket ud i små buketter.

Jeg har godt nok tidligere på bloggen lavet et indlæg med en opskrift på karbonader HER, men da det er en af mine absolutte livretter, så tænker jeg ikke det skader at tage den op endnu en gang.

Glutenfri karbonader og honningristede gulerødder

Honningristede gulerødder

Honningristede gulerødder

Pernille
Udgivet i AftensmadSkriv en kommentar ( 0 )