Sidste år var bloggens første jul og jeg kan se i arkivet at jeg var ganske aktiv med at få lagt opskrifter herind. Jeg tænker derfor, det er passende at dette års december startes ud med at huske mig selv og jer søde læsere på de forskellige opskrifter, som jeg allerede har herinde. Vi starter ud i den sunde afdeling i dette indlæg nemlig med dadelkugler.
Man kan variere dem på et hav af forskellige måder, i år har jeg planer om at teste en med havsalt og lakridskombinationen. Den får I opskriften på hvis det lykkes. Men nedenfor er de forskellige slags jeg til nu er ret vilde med – min favorit er den med smag af Ferrero Rocher.
Har du en dadelkuglefavorit? Så tip mig gerne med opskriften i kommentarfeltet her nedenfor.
Denne opskrift er simpelthen er favorit, den smager meget som de ægte Ferrero Rocher, den er bare meget sundere så man må spise en ekstra uden dårlig samvittighed. I finder opskriften HER.
Nu vi er i dadelkugler med smag inspireret af sukkerfyldt slik, så passer denne opskrift perfekt ind. Der tilsættes lidt pebermynteessens, så de får en dejlig julet pebermyntesmag. Opskriften finder I HER.
Denne dadelkugle opskrift er lidt mere besværlig og avanceret end de andre. Men det er hele besværet værd, de er simpelthen så lækre og fyldt med smag på grund af kernen af crunchy peanutbutter. Du kan finde min opskrift HER.
Sidste dadelkugle opskrift er denne med jul ud over det hele på grund af den søde appelsinsaft, der tilsættes dadelmassen. Jeg synes, de bedste er dem med det frysetørrede hindbær udenpå. I finder opskriften lige HER.