Tag Archives | Ingefær

Glutenfri Blåbærsmoothie

Sund og cremet blåbærsmoothie, en opskriften udviklet til REMA1000’s glutenfrie opskriftsunivers, som findes HER. Den smager bare himmelsk og i weekenderne kan jeg godt finde på at spise det til morgenmad. Det smager næsten som slik, men da der også er en del frugtsukker i, så holder jeg det til weekenderne lige som morgenmad.

Er man ikke til den helt søde morgenmadsskål, så kan den også gå som en kølig og lækker dessert på en varm sommerdag. Jeg har som tidligere skrevet (HER) fået mig en lille blender, som bare er genial til smoothies som denne. Laver jeg den til morgenmad, så kan jeg lige tage flasken med og til dessert hælder man lige op i en lille skål og wupti er der lyn-dessert.

Laver du denne smoothie som morgenmad, så server din smoothie i en skål med hjemmelavet glutenfri granola. Det smager himmelsk!

Jeg kan se, at I har nogle sommer-favoritter her i varmen, mine mest læste indlæg de sidste par uger har nemlig været glutenfri jordbærtærte, hyldeblomstsaft og guiden over glutenfri øl. Det er 3 stærke her i sommervarmen må man sige, I kan finde mine egne favoritter lige HER.

Blåbærsmoothie

Glutenfri Blåbærsmoothie

Tilb. tid 5 minutter
Ret Morgenmad
Antal 1 portion

Ingredienser
  

  • 1 banan
  • 30 g frosne blåbær
  • 2 g frisk ingefær
  • 125 g skyr
  • 1 tsk. peanutbutter
  • 1 ½ dl vand
  • 3 frosne jordbær

Sådan gør du
 

  • Bland alle ingredienserne i en blender og blend til en blød blanding.
  • Tilsæt eventuelt et par isterninger for en helt kold smoothie.
Blåbærsmoothie
Pernille
Udgivet i MorgenmadSkriv en kommentar ( 0 )

Ingefærshot med gurkemejerod

Ingefærshot
Det nye sort er for tiden ingefærshots. En lille skarp fætter, som skal skylles ned om morgenen sammen med vitaminpillerne og morgenmaden. Efter at have stødt på ingefærshots et par gange rundt omkring på Instagram og derefter høre et par venner omtale det varmt, turde jeg selv springe ud i forsøget.

Et spring, jeg ikke et sekund har fortrudt. Det gør nemlig noget virkelig godt for kroppen, jeg bilder mig selv ind, at jeg kan mærke en dejlig stor forskel i energiniveauet til den positive side. Foruden et øget energiniveau, så har dette lille shot også en anti-inflammatorisk effekt. Da cøliaki kan medføre en inflammatorisk reaktion i tyndtarmen, kan du altså hjælpe dig selv og dit tarmsystem rigtig godt på vej ved denne lille ændring i din morgenrutine.

Jeg har prøvet lidt frem og tilbage med flere opskrifter og her nedenfor får I altså min favorit. For at få den anti-inflammatoriske effekt, skal du drikke 2-4 cl om dagen.

Det er vigtigt at drikken opbevares på køl i en flaske med låg, den kan holde sig i op til 3-4 uger.

Som om alt det ovenstående det ikke var nok, så hjælper sådan et shot dit immunforsvar og holder sygdom på afstand. Da drikken er rig på ingefær, som er en afsindig god ting for kroppen, så kunne jeg blive ved med at liste gode argumenter for at give ingefærshots en chance, men det kan I jo selv Google jer frem til, hvis I er nysgerrige.

Ingefærshot opskrift

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Samlet tid 50 minutter
Ret Drikke
Antal 2 Liter

Ingredienser
  

  • 2 L vand
  • 200 g økologisk ingefær
  • 2 økologiske citroner
  • 2 cm gurkemejerod

Sådan gør du
 

  • Skræl ingefær og gurkemejerod og skær det i skiver
  • Skær citronerne i tynde skiver
  • I en gryde koges vand, citronskiver, ingefær og gurkemejerod i 45 minutter
  • Si drikken og hæld direkte på flaske
Ingefærshot
Ingefærshot
Pernille
Udgivet i DrikkeSkriv en kommentar ( 0 )

Glutenfri kartoffel-porresuppe

Glutenfri kartoffel-porresuppe

Dette må tangere til en af de mest syndige bedrifter, jeg har været ude i her på bloggen, at udgive et indlæg om glutenfri kartoffel-porresuppe på den Internationale Pandekage Dag! Det er selvfølgelig ikke fordi, jeg ikke er klar over dagen, heller ej fordi jeg mangler gode opskrifter på pandekager, for I finder den bedste af dem alle HER og den mere sunde HER, men jeg tænkte, vi godt kunne bruge lidt at varme os på.

Tilbage til den glutenfri kartoffel-porresuppe, som er røget direkte ind på min top 3 over supper, da den smager himmelsk er dejlig cremet uden at være klistret og er ganske let at lave. Opskriften ligger også HER ved REMA1000, som er dem jeg har lavet opskriften til.

Jeg har selv lavet denne dobbelte portion og brugt af den til flere dage men er man ikke til suppe mere end én dag i streg, så kan den sagtens fryses og tøs op når behovet opstår for let og lækker aftensmad.

Er du til at kræse lidt ekstra for maden, så gør lidt chilipulver og sådan et par dårber Arganolie på toppen kun noget godt med dens virkelig lækre nøddeagtig smag.

Er man ikke til serranoskinke og porrer som topping kan man også bruge den crunchy topping, som jeg har lavet i denne opskrift HER. Du kan se alle mine opskrifter på supper lige HER.

Glutenfri kartoffel-porresuppe

Glutenfri kartoffel-porresuppe

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 40 minutter
Ret Aftensmad
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Sådan gør du
 

  • Skræl og skær kartoflerne ud i mindre stykker.
  • Kom dem i en gryde med vand og lad dem stå i 5 minutter.
  • Hæld vandet ud og skyl kartoflerne under koldt vand.
  • Hak løg og hvidløg groft samt snit det hvide på porrerne.
  • I en stor gryde opvarmes olien og løg samt hvidløg sauteres i omkring 5 minutter på middel varme.
  • Rør godt rundt, så de ikke bliver brændt på.
  • Tilsæt porrer, ingefær, chili og kartofler og lad dem sautere under omrøring i 5 minutter.
  • I mens koges bouillon og vand sammen.
  • I ovnen varmes serranoskinken i 10-12 minutter på 175 grader og det grønne på porrerne skylles grundigt og snittes fint.
  • Tilsæt bouillonvand til gryden og lad det koge i omkring 20 minutter eller til kartoflerne er gennemkogte.
  • Blend det hele sammen til en blød og cremet masse og tilsæt fløde.
  • Rør grundigt rundt og sæt gryden tilbage på svag varme i 5 minutter under omrøring.
  • Top med serranoskinke og det grønne fra porren inden servering.
Glutenfri kartoffel-porresuppe
Pernille
Udgivet i AftensmadSkriv en kommentar ( 0 )