Tag Archives | Småkage

Glutenfri Digestive med chokolade

Glutenfri digestive

Har I set at der er kommet nye opskrifter på det glutenfrie opskrifts-univers ved REMA1000? I kan finde dem lige HER. En af dem er denne opskrift på glutenfri digestive med chokolade! Den er stærkt inspireret af de Digestive med chokolade, som findes både med og uden gluten.

Jeg synes de kan være lidt dyre, de glutenfri digestive med chokolade uden gluten, så jeg tænkte at jeg ville eksperimentere med at lave dem selv. Det krævede et par forsøg før jeg synes opskriften var lige i øjet, men resultatet blev heldigvis godt. Det er jo en smagssag om man vil have dem hårde eller lidt blødere, men jeg kan faktisk godt lide når de knaser lidt.

Man kan også variere chokoladen på dine glutenfri digestive alt efter om man er mest til lys eller mørk chokolade, eller blande dem halvt af hver, som jeg bedst kan lide det. Opskriften er virkelig let at lave, jeg havde forventet det var noget svære at lave.

Lad chokoladen tørre og opbevar herefter kiksene i en lufttæt beholder indtil servering.

Mine nåede aldrig at nå stadiet “opbevaring”, derfor tør jeg ikke love hvor længe de holder sig gode. Men hvis I har det lige som mig, så er det ikke noget i behøver at bekymre jer om, de smager så godt at de ikke når ned i kagedåsen.

Glutenfri Digestive

Glutenfri Digestive med chokolade

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 12 minutter
Samlet tid 27 minutter
Ret Kage, Søde sager
Antal 16 stk

Ingredienser
  

Sådan gør du
 

  • Opvarm ovnen til 180 grader.
  • Pisk smør og rørsukker grundigt sammen.
  • Tilsæt sirup og pisk til en jævn masse.
  • Tilsæt havregryn, majsstivelse, havremel, natron, bagepulver og salt og pisk i lavt tempo til en fast dej.
  • Form dejen til kugler af en halv spiskeskefuld på en bageplade med bagepapir.
  • Tryk dem let flade med fingrene og bag i 10-12 minutter ved 180 grader.
  • Lad dem køle af på en bagerist.
  • Over vandbad smeltes chokoladen og den ene side af kiksene pensles med chokolade.
Glutenfri Digestive
Glutenfri Digestive
Glutenfri Digestive
Pernille
Udgivet i Søde SagerKommentarer ( 1 )

Glutenfri jødekager

Glutenfri jødekager

I dag får I en rigtig juleopskrift, nemlig glutenfri jødekager.

Der er kun 3 dage til jul og jeg glæder mig som et lille barn. Jeg er i hus med de fleste gaver, mangler kun en enkelt og jeg skal julehygge med gode venner og kollegaer de næste dage inden jeg vender næsen mod min familie og jul i lange baner.

Det er med at udnytte de sidste dage godt og grundigt, da der er et helt år til vi kan jule igen. Så mangler du lidt sødt til kaffen eller blot en hyggelig beskæftigelse, så er disse jødekager det hele værd. De smager præcis som de skal og jeg elsker at stikke ting ud med forme.

Et lille tip er at sætte dejen på køl inden den rulles ud og igen inden du stikker den ud med forme. Det gør den knapt så fedtet og lidt mere medgørlig.

Glutenfri jødekager

Glutenfri jødekager

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Ret Jul
Antal 25 stk

Ingredienser
  

  • 150 g glutenfri mel
  • 175 g smør
  • 125 g sukker
  • 1 æg
  • 2 g hjortetaksalt

Pynt

  • 1 æg
  • 2 spsk. kanel
  • 1 ½ spsk. sukker
  • 35 g hakkede hasselnødder

Sådan gør du
 

  • Opvarm ovnen til 220 grader.
  • Bland smør, sukker, æg og hjortetaksalt godt sammen.
  • Sigt det glutenfrie mel i blandingen og ælt blandingen grundigt sammen.
  • Mellem to stykker bagepapir eller husholdningsfolie rulles dejen tyndt ud til den er ca. 3 mm.
  • Med en kageform eller et glas på ca. 5 cm i diameter stikkes dejen ud til små kager.
  • Det resterende dej samles, rulles ud og stikkes ud til kager, gentages 2-3 gange.
  • Pensel kagerne med et pisket æg og drys med kanel, sukker og hakkede nødder.
  • Bag kagerne midt i ovnen på 220 grader i 6-8 minutter.
Glutenfri jødekager
Pernille
Udgivet i Jul, KageKommentarer ( 6 )

4 Julesmåkager

Der har været ret så stor en interesse for mit tidligere indlæg med et tema og overblik over opskrifter, senest var det DENNE, som handlede om sundere opskrifter på julekonfekt.

Derfor tænkte jeg, det ville være en god ide at give jer overblikket over de glutenfrie julesmåkager, som indtil nu har ramt bloggen. Man kan selvfølgelig også altid selv gå på jagt i mine opskrifter med jule-tema lige HER.

Glutenfri jødekager

De her lækre Nøddekager, er en opskrift, som jeg har fået af min mormor. Hun bagte dem til mig sidste år og de er super gode, en sundere version af en jødekage om man vil.

Glutenfri cookies

Triple Chocolate Cookies er bare altid en sikker vinder, de er altid i den småkagedåse, som først er tømt. Oftest inden vi når juledagene. Jeg har også endnu en Cookie- opskrift i ærmet til jer en af de kommende dage.

Glutenfri konfekt

Bagt marcipankonfekt med chokolade kan sagtens dække sig ind under to kategorier nemlig konfekt og småkage. Den er nemlig så knasende og lækre at den sagtens kan fungere som småkager.

Chokoladekager

Chokolade småkager som jeg gav jer opskriften på i går er sådan en småkage som man sagtens kan bruge hele året rundt. For mig smager de af jul og gode minder, men de er lækre, sprøde og chokoladeagtige.

Pernille
Udgivet i Jul, Kage, Søde SagerSkriv en kommentar ( 0 )