Tag Archives | Påske

3 Glutenfri Påskeopskrifter

Som en lille opfølgning til mit indlæg i går om glutenfri påskeæg, har jeg været i arkivet og fundet mine påskeopskrifter frem til jer.

Min egen påskeferie starter allerede på fredag, jeg glæder mig voldsomt til et par dage fri. Især fordi de i år betyder en masse gode oplevelser, blandt andet en weekend på Comwell Kellerspark med en god veninde, er der nogle af jer som har prøvet det og deres glutenfri menu før?

Inden vi kommer så langt skal jeg lige igennem næste uge, men tror jeg skal eksperimentere lidt med nye påskeopskrifter. Jeg kan godt se at med 2/3 opskrifter til den søde tand, kan det være jeg skal lægge hovedet i blød i år for at finde en der går i madkategorien. Er der noget, som I kunne tænker jer at jeg lavede en opskrift på? I så fald, så smid gerne en kommentar her nedenfor.

Påskecupcakes

Marcipan påskeæg (3 varianter) —

Tun-mousse med ristet rugbrød og karse —

Pernille
Udgivet i UncategorizedSkriv en kommentar ( 0 )

Tun anretning til påskebord eller tapasmenu

Er I kommet godt igennem påsken?

Jeg selv er nærmest stadig helt dårlig af alt den gode mad, som min mave har skulle fortære de seneste dage. Men hverdagen er lige så stille kommet i gang og hovedet op i tempo igen.

Derfor tænkte jeg, at det var oplagt at dele en påske-lignende opskrift, men som stadig holder hele året rundt, blandt andet til et lækkert tapas bord. Den går selvfølgelig også på det helt almindelige frokostbord eller i madpakken hvis man blot dropper anretningen.

Tun anretning

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 20 minutter
Ret Frokost, Tapas, Tilbehør
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 4 skiver glutenfri mørktkerne brød (Opskrift)
  • 2 spsk. smør
  • 1 ds tun i olie
  • 1 spsk. creme fraiche
  • 1 ½ spsk. mayonnaise
  • 1 spsk. hakket frisk purløg
  • 1 spsk. frisk karse
  • salt & peber

Sådan gør du
 

  •  Steg brødskiverne på en pande i smeltet smør i nogle minutter på hver side
  • Lad brødet køle lidt af.Imens blandes tunmoussen ved at blande tun, mayonnaise, creme fraiche, hakket purløg, karse og lidt salt og peber
  • Kom tunmoussen i 4 små glas og stil på køl til brug
  • Skær tynde skiver af brødskiverne og placer en stav i hvert glas til pynt og resten ved siden af. Drys gerne med lidt flagesalt.
Pernille
Udgivet i FrokostSkriv en kommentar ( 0 )

Glutenfri påskecupcakes

Påsken er lige rundt om hjørnet og det er gået op for mig at jeg kun sådan rigtig har én påskeopskrift herinde. Det går jo ikke, så dermed tilføjes nu en til samlingen.

Jeg har lavet denne lille kageopskrift til det glutenfrie opskriftsunivers hos REMA1000. Det er en sød kage, men den smager også vanvittig godt! Jeg er generelt ret vild med den her chokoladeblanding, den smager af kakao uden at være for tør eller for stærk. Så jeg bruger den til mange forskellige ting, denne gang påskecupcakes.

Man kan jo bruge lige den frugtfarve man har lyst til eller pynt med det der lige er af glutenfri når man handler.

Glutenfri påskecupcakes

Glutenfri påskecupcakes

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Ret Kage
Antal 8 stk

Udstyr

  • 8 muffinsforme

Ingredienser
  

  • 1 pk glutenfri chokoladekage blanding fra REMA1000
  • 0,8 dl vand
  • 1 æg
  • 5 spsk. olie

Frosting

  • 50 g smør
  • 150 g flormelis
  • 75 g philadelphia neutral
  • ½ tsk. gul frugtfarve
  • 8 små påskeæg, uden gluten

Sådan gør du
 

  • Opvarm ovnen på 170 grader.
  • Pisk chokoladekageblandingen, vand, æg og olie sammen til en kagedej uden klumper.
  • Fordel i muffinsformene så de er fyldt 2/3 op.
  • Bag dem på 170 grader i 15 minutter.
  • Lad dem køle helt af.
  • Imens kagerne køler af, røres frosting af smør, flormelis, philadelphia og frugtfarve.
  • Rør forsigtigt og kun til det har en ensartet masse (Røres det for længe, bliver det for tyndt og svært at smøre på kagerne)
  • Brug en sprøjtepose med tyl eller en frysepose til at fordele den gule frosting over kagerne.
  • Placer et marcipanæg på toppen af kagen.
Pernille
Udgivet i KageKommentarer ( 1 )

Glutenfri tapas-spyd til påskefrokosten

Glutenfri Tapas-spyd

I min familie er et påskebord det traditionelle fyldt med en masse lækkert pålæg samt kolde såvel som lune retter og selvfølgelig med en snaps on-the-side. Men sammen med mine venner skal vi i år holde en knap så tung påskefrokost, som er mere i stil med et tapasbord.

Jeg tænkte, det kunne være der var flere af jer derude, som skal til noget lignende, så derfor er disse glutenfri tapas-spyd inspiration til det knap så traditionelle danske påskebord. Man kan selvfølgelig lave dem på mange forskellige måder og med lige de ingredienser, som man skulle have mest lyst til.

Er man ikke til pølser og skinker som dette spyd består af, så kunne et alternativ sagtens være stegt kylling eller forskellige lækre stykker fisk.

Jeg selv brugte disse spyd et par weekender siden til et baby-shower for en veninde. Så er man ikke klar til at pille ved det traditionelle påskebord, så kan de også bruges til en hyggelig weekend med vennerne.

Glutenfri tapas-spyd

Forb. tid 15 minutter
Ret Frokost, Tapas
Antal 4 personer

Udstyr

  • 8 grillspyd

Ingredienser
  

  • ¼ honningmelon
  • 60 g Serranoskinke
  • 100 g frisk mozzarella
  • 100 g frisk blandet salat
  • ½ rød peberfrugt
  • 8 oliven
  • 8 cherry tomater
  • 75 g glutenfri chorizo pølse

Sådan gør du
 

  • Skær mozarella, melon, peberfrugten, tomat og chorizopølsen ud i mundrette bider.
  • Skær serranoskinken i halve stykker.
  • På hvert spyd placeres nu først et lille bund salat, så derefter et stykke serranoskinke, melon, tomat, mozzarella, chorizo, oliven, rødpeber og afslut med et bundt salat.
  • Fortsæt til alle 8 spyd er pænt anrettet.
Glutenfri tapas-spyd
Pernille
Udgivet i FrokostKommentarer ( 2 )

Glutenfri marcipan-påskeæg

Reklame sort mindre mindre

Glutenfri påskeæg

Glutenfri påskeæg

Hvis man forsøger at holde den slanke-linje påsken over, så kan I lige så godt klikke væk fra bloggen nu. Jeg har nemlig leget med glutenfri marcipan-påskeæg og opskrifterne får I her nedenfor.

Jeg har længe gået og irriteret mig over at det er svært at finde glutenfrie påskeæg. Jeg udgiver hvert år et indlæg omkring muligheder for glutenfri påskeæg, da flere af jer læsere efterspørger mulighederne hvert år. Men jeg må sige, der er noget tilfredsstillende ved at lave dem selv.

Jeg har lavet 3 slags, så for at det er lettere at overskue deler jeg dem op seperat. Jeg har brugt Mette Blomsterbergs guidelines for at temperere chokoladen. Alle mine ingredienser er fra Odense Marcipan, da de er glutenfri og jeg aldrig har oplevet at reagere på dem, men man kan selvfølgelig bruge lige den glutenfri chokolade og marcipan, som man lyster.

Ingredienser – Glutenfri påskeæg med lakrids (8 stk)

150 g lakrids marcipan fra Odense Marcipan
100 g hvid glutenfri chokolade
50 g mørk glutenfri chokolade

  • Tril marcipanen til 8 ægge-formede kugler
  • Temperer den hvide chokolade og overtræk æggene
  • Temperer den mørke chokolade og brug en lille pose til at sprøjte chokoladen på i tynde striber

Ingredienser – Glutenfri påskeæg med sprød nougat overraskelse (10 stk)

60 g glutenfri nougat
25 g glutenfri mørk chokolade
200 g glutenfri marcipan
100 g lys glutenfri chokolade

  • Tril nougaten i 10 små aflange kugler og stil dem på køl
  • Temperer den mørke chokolade
  • Overtræk nougatkuglerne og stil dem på køl igen til chokoladen er størknet
  • Skær marcipanen ud i 10 stykker
  • Tryk hvert stykke marcipan tyndt og fold det om nougatkuglen der nu er overtrukket med chokolade så det ligner et æg
  • Temperer den lyse chokolade og overtræk alle 10 æg
  • Brug resterne af chokoladen fra forrige opskrift til at lave et pænt mønster på æggene

Ingredienser – Glutenfri påskeæg med skovbær (8 stk)

50 g glutenfri grov marcipan
150 g marcipan med skovbærsmag fra Odense Marcipan
100 g glutenfri hvid chokolade

  • Skær den grove marcipan i 8 stykker og tril den til kugler
  • Skær skovbærmarcipanen ud i 8 stykker
  • Form skovbærmarcipanen omkring marcipankuglen og form det som et æg
  • Temperer den hvide chokolade og overtræk æggene
  • Pynt med rester at lys chokolade fra forrige opskrift

Jeg har planer om at bruge æggene til små gaver her i påsken. Sådan nogle små hjemmelavede ting kan gøre sig rigtig godt som en værtindegave eller til børn som ikke tåler gluten.

Glutenfri påskeæg

Glutenfri påskeæg

Pernille
Udgivet i Søde SagerKommentarer ( 1 )