Tag Archives | Chili

Chili-lime kyllingespyd med yoghurtdressing

Chili-lime kylling med yoghurt mayo

Klokken er slået 12 og det betyder at jeg nu har weekend, på trods af det kun er torsdag. Jeg skal nemlig til Tinderbox her i Odense, hvilket gør at jeg går nogle hyggelige dage i møde fyldt med venner og drinks i lange baner.

Skal nogle af jer ude på den anden side til Tinderbox? Hvis I ser mig derude, så kom endelig at sige her, det kunne være smadder-hyggeligt.

Jeg har foruden en masse drinks også planer om en masse god mad! Foruden de lækre ting, som man kan få på festivalpladsen, så er mit køleskab fyldt til randen med lækre sager. For i mine øjner er den bedste kur mod tømmermænd god mad. Dog er det ikke altid at overskuddet er der når hovedet buldre afsted og maven slår koldbøtter, så der er brug for lette retter.

Denne chili-lime kyllingespyd er lige sådan en ret. De kan faktisk laves dagen inden de forventes at blive brugt da de er lige så gode kolde som lune. Men jeg er helt sikker på at dette bliver en af de ting, som jeg vil ty til her i weekenden. Det er desuden også en genial ting til en picnic-kurv hvis man cykler ud i det blå med aftensmaden her i løbet af sommeren.

Som I måske kan fornemme på billederne her i indlægget så blev spyddene serveret med lækre ovnbagte kartofler. Det gjorde det perfekte makker par og dressingen sidder lige i øjet. Jeg vil selv bruge den til andre retter med kylling, da den er fyldt med sødme som en kylling fortjener.

Chili-lime kyllingespyd med yoghurtdressing

Forb. tid 2 timer 15 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 2 timer 35 minutter
Ret Aftensmad, Frokost
Antal 3 personer

Udstyr

  • 6 grillspyd

Ingredienser
  

  • 450 g kyllingebrystfilet
  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. honning
  • 2 fed hvidløg
  • 1 rød chilipebe
  • ¼ tsk. salt
  • peber

Yoghurtdressing

  • 2 dl græsk yoghurt
  • 2 dl olivenolie
  • 2 spsk. hakket purløg
  • 2 tsk. honning
  • ½ tsk. salt
  • peber

Sådan gør du
 

  •  Skær kyllingen ud til mundrette tern og snit hvidløg og chili fint.
  • Kom kyllingen i en pose sammen med olie, honning, chili, hvidløg, salt og peber.
  • Luk posen og stil den på køl i 2 timer.
  • Læg grillspyddene i blød i vand.
  • Fordel kyllingestykkerne på spyddene og steg dem på en pande eller på grillen omkring 6-8 minutter eller til de er gennemstegt.
  • Bland dressingen ved at røre yoghurt, olie, purløg, honning, salt og peber sammen i en i en skål.
  • Lad den stå på køl i minimum 1 time inden servering.
Chili-lime kylling med yoghurt mayo
Chili-lime kylling med yoghurt mayo
Pernille
Udgivet i AftensmadSkriv en kommentar ( 0 )

Burger med hjemmelavet mayonnaise og karamelliserede løg

Glutenfri burger

Sikke en dag! Ikke nok med at det er den første efter en lang weekend, (de dage er altid lidt hårde, synes I ikke?) så vågnede jeg op til en blog som man på ingen måde kunne komme ind på. Heldigvis har jeg en fantastisk ven i ærmet, som fik løst det hele. Gik nogle af jer forgæves, så beklager jeg meget.

Men nu til det sjove, for nogle uger siden, havde jeg min gode veninde (hende her) på besøg til en rigtig hygge-aften. Og hvad passer sig bedre til sådan en aften end en rigtig grisset burger og film? Vi har længe snakket om at vi gerne ville prøve at lave vores egne mayonnaiser og begav os derfor ud i denne kunst. Det var overraskende let når man lige havde tavet på det, hele hemmeligheden ligger nemlig i, at bliver mayonnaisen ikke tyk nok, så kan man tilføje en æggeblomme og prøve igen.

Jeg blev helt vild med at lave min egen mayo, det kan bruges til det meste og her i grill-sæsonen skal jeg helt sikkert prøve mange flere kombinationer.

Opskriften er udviklet til REMA1000’s glutenfrie opskriftsunivers, så I kan selvfølgelig også finde den lige HER.

Er man til det helt vilde så kan man altid tilføje bacon. Men med så smagfuld en mayonnaise i kombination med de karamelliserede løg, så synes jeg faktisk ikke at man behøver det.

Er du ikke lige til de boller jeg har linket til, så kan du kigge mine andre brød opskrifter lige HER.

Burger med hjemmelavet mayonnaise og karamelliserede løg

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 35 minutter
Ret Aftensmad
Antal 2 personer

Ingredienser
  

Chilimayo

  • 2 dl olie
  • 1 æg
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. citronsaft
  • ½ chili
  • 1 fed hvidløg
  • ½ tsk. cayennepeber

Karameliserede løg

  • 2 løg
  • 6 spsk. sukker
  • 30 g smør

Sådan gør du
 

  • Form kødet til bøffer og steg dem på en pande.
  • Skær agurk og tomat i tynde skiver.
  • Imens laves de karamelliserede løg.
  • Skær løgene ud i skiver, så det er løgringe.
  • På en pande drysses sukker i et jævnt lag og opvarm på middel varme.
  • Når det er smeltet tilsættes smør og rør grundigt til det er en karamelmasse.
  • Tilsæt løgringe og lad dem simre i omkring 10 minutter eller til de er brune og bløde.
  • I et glas til stavblendere blandes olie, æg og salt.
  • Placer stavblenderen i glasset og hold den i bund, til du ser blandingen bliver hvid.
  • Hold den i hastighed og før den langsomt op til du har en glat og fin mayonnaise.
  • Tilsæt citronsaft, hakket chili, fint hakket hvidløg og cayennepeber og med en ske røres langsomt rundt til det er godt blandet.
  • Lun bollerne og server med grønt, bøffer og dressing.
Glutenfri burger

Pernille
Udgivet i AftensmadSkriv en kommentar ( 0 )

Glutenfri spicy kålruller

//Indlægget er sponsoreret af REMA1000

Kålruller

Kålruller, jeg har egentlig rynket på næsen over retten uden på noget tidspunkt at have smagt det. I mit hoved var det en lidt smagsløs ret uden konsistens eller POW i smagen. Men efter at have luret lidt på det i vores kantine på arbejde, besluttede jeg mig for at give det et skud. Og heldigvis for det. For det endte ud i disse spicy kålruller, som er virkelig lækre og fyldt med smag.

Det er desuden naturligt glutenfri, så det er en billig ret, hvor man kan handle ind i lige det supermarked, som er nærmest.

De kan som sådan spises alene, men jeg serverede kålrullerne med kogte ris. Ønsker man en mere lowcarb løsning, så kan de sagtens serveres med en god grøn salat eller en quinoasalat som DENNE.

Man kan som sådan bruge de fleste typer kål til sine ruller, er du mere til savoykål eller spidskål, så er de rigtig fine alternativer. Ønsker du at finde endnu flere opskrifter på aftensmad med oksekød, så kig HER under “Oksekød, kalv m.m.”.

Er du til endnu mere spice, så kan man med fordel servere kålrullerne med en glutenfri chili eller sursød-sauce.

Glutenfri spicy kålruller

Glutenfri spicy kålruller

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 20 minutter
Antal 3 personer

Ingredienser
  

  • 2 L vand
  • 2 spsk. hvidvinseddike
  • 1 tsk. salt
  • 10 hvidkålsblade
  • 2 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 dåse flåede tomater
  • 1 spsk. olie
  • 500 g hakket oksekød
  • 200 g gulerødder
  • 1 rød peberfrugt
  • ½ dl mælk
  • 1 tsk. oregano
  • ½ frisk chili
  • salt & Peber

Sådan gør du
 

  • I en gryde bringes vand, hvidvinseddike og 1 tsk. salt i kog.
  • Imens skrælles bladene af kålhovedet ved at skære stokken fri og stille løsne bladet for at sikre det ikke knækker.
  • Når vandet koger placeres 2-3 blade i gryden og koges i 1-2 minutter, fortsæt til alle blade er blancheret.
  • Hak 1 løg, chili og hvidløg fint.
  • I en lille gryde svitses løg, hvidløg og halvdelen af chilien i olie.
  • Tilsæt dåsen med tomat og lad det koge op.
  • Snit gulerødder, 1 løg, chili og peberfrugt fint.
  • I en skål blandes løg, hakket oksekød, gulerødder, peberfrugt, mælk, oregano og chili.
  • Tilsæt salt og peber og rør det sammen til en fast fars.
  • På hvert kålblad placeres 1-2 spiseske kødfyld.
  • Rul bladet sammen til der er 1/3 tilbage, fold enderne ind og rul bladet helt sammen.
  • I et ildfastfad placeret kålrullerne, husk at placere lukningen nedad.
  • Herefter hældes tomatsaucen over kålrullerne.
  • Kom ildfast stanniol over fadet og kom det i en forvarmet ovn på 200 grader i 60 minutter.
Kålruller
Pernille
Udgivet i AftensmadSkriv en kommentar ( 0 )

Glutenfri kartoffel-porresuppe

Glutenfri kartoffel-porresuppe

Dette må tangere til en af de mest syndige bedrifter, jeg har været ude i her på bloggen, at udgive et indlæg om glutenfri kartoffel-porresuppe på den Internationale Pandekage Dag! Det er selvfølgelig ikke fordi, jeg ikke er klar over dagen, heller ej fordi jeg mangler gode opskrifter på pandekager, for I finder den bedste af dem alle HER og den mere sunde HER, men jeg tænkte, vi godt kunne bruge lidt at varme os på.

Tilbage til den glutenfri kartoffel-porresuppe, som er røget direkte ind på min top 3 over supper, da den smager himmelsk er dejlig cremet uden at være klistret og er ganske let at lave. Opskriften ligger også HER ved REMA1000, som er dem jeg har lavet opskriften til.

Jeg har selv lavet denne dobbelte portion og brugt af den til flere dage men er man ikke til suppe mere end én dag i streg, så kan den sagtens fryses og tøs op når behovet opstår for let og lækker aftensmad.

Er du til at kræse lidt ekstra for maden, så gør lidt chilipulver og sådan et par dårber Arganolie på toppen kun noget godt med dens virkelig lækre nøddeagtig smag.

Er man ikke til serranoskinke og porrer som topping kan man også bruge den crunchy topping, som jeg har lavet i denne opskrift HER. Du kan se alle mine opskrifter på supper lige HER.

Glutenfri kartoffel-porresuppe

Glutenfri kartoffel-porresuppe

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 40 minutter
Ret Aftensmad
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 1 kg kartofler
  • 2 porre
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 ½ l kogende vand
  • 1 ½ spsk. glutenfri bouillon (denne er glutenfri)
  • 1 spsk. revet frisk ingefær
  • 1 tsk. chilipulver eller en halv frisk chili
  • 3 ½ dl fløde
  • 5 skiver serranoskinke
  • 2 spsk. olie

Sådan gør du
 

  • Skræl og skær kartoflerne ud i mindre stykker.
  • Kom dem i en gryde med vand og lad dem stå i 5 minutter.
  • Hæld vandet ud og skyl kartoflerne under koldt vand.
  • Hak løg og hvidløg groft samt snit det hvide på porrerne.
  • I en stor gryde opvarmes olien og løg samt hvidløg sauteres i omkring 5 minutter på middel varme.
  • Rør godt rundt, så de ikke bliver brændt på.
  • Tilsæt porrer, ingefær, chili og kartofler og lad dem sautere under omrøring i 5 minutter.
  • I mens koges bouillon og vand sammen.
  • I ovnen varmes serranoskinken i 10-12 minutter på 175 grader og det grønne på porrerne skylles grundigt og snittes fint.
  • Tilsæt bouillonvand til gryden og lad det koge i omkring 20 minutter eller til kartoflerne er gennemkogte.
  • Blend det hele sammen til en blød og cremet masse og tilsæt fløde.
  • Rør grundigt rundt og sæt gryden tilbage på svag varme i 5 minutter under omrøring.
  • Top med serranoskinke og det grønne fra porren inden servering.
Glutenfri kartoffel-porresuppe
Pernille
Udgivet i AftensmadSkriv en kommentar ( 0 )

Æggekage af alt godt fra køleskabet

Æggekage

Når der ikke rigtig er lyst til at lege i køkkenet (og ja, de dage har man også, når man har en blog om mad) så har vi altid en ret, som er bullet proof, nemlig æggekage. Det er ret simpelt, da vi altid har æg i køleskabet og dernæst følger så bare, at tømme alt det ud, som trænger til at blive spist, eller bare er lækkert. Desuden er det en dejlig og naturlig glutenfri ret.

I dag var det dog lige ved at gå for vidt, da en mango kom med ud af køleskabet, den røg dog hurtigt ind igen. Men ellers, så er det bare om at bruge fantasien lige så meget, man overhovedet kan. Og da jeg også er ret meget imod at smide mad ud, jamen så er en æggekage altid god til at hjælpe med at få brugt det forskellige inden, det bliver dårligt.

Det er en ret, som passer perfekt ind i en sund januar, og så mætter det simpelthen på sådan en dejlig måde. Man er mæt uden at føle sig om en ballonskinke i for stramt hylster. Er man ikke med på en januar uden sukker, så kan man sagtens spise lidt ketchup til, det gør kun retten mere autentisk.

Æggekage af alt godt fra køleskabet

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 25 minutter
Ret Aftensmad, Frokost
Antal 3 personer

Ingredienser
  

  • 2 gulerødder
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 peberfrugt
  • 1 lille chili
  • 2 pølser, uden gluten
  • ½ tsk. karry, uden gluten
  • 1 pk. bacon

Sådan gør du
 

  • Pisk æggene let sammen.
  • Skær alle grøntsagerne fint og hæld det sammen med æggene.
  • Steg det på panden i en god klat smør. Det er lettest i en pande med høje kanter og under låg.
  • Steg bacon i ovnen og smid det på toppen, når æggekagen er færdig.
Pernille
Udgivet i Aftensmad, FrokostKommentarer ( 2 )