About Pernille

Author Archive | Pernille

Glutenfri Kammerjunkere

Kammerjunker

En ting som hører sig den danske sommer til er koldskål. Siden jeg fik cøliaki har jeg år for år prøvet mig lidt frem med forskellig topping. Det har varieret hvad jeg har kunne få fat i af glutenfri müsli og da jeg ikke synes tørret frugt hører sig til på en koldskål, så begrænses udvalget yderligere.

Derfor har jeg i år begivet mig ud i at bage mine egne kammerjunker. Jeg har altid som lille været vild med kammerjunker (især under’en) på min koldskål. Men jeg har ikke fundet glutenfri kammerjunker i Odense så jeg begav mig ud i at teste opskrifter.

Denne her er dejligt sød og fyldt med en frisk smag. Om de smager som de klassiske kammerjunker er jeg lidt i tvivl om, men jeg synes de er endnu bedre end jeg husker de halvtørre smagsløse købe kammerjunker.

Det er rigtig vigtigt at du lader dem køle HELT af før de kommes i en lufttæt beholder, ellers bliver de lynhurtigt bløde og kedelige. Og har du lyst til at variere smagen lidt, så kan du sagtens bytte mandelmel ud med glutenfrit mel.

Glutenfri Kammerjunkere

Samlet tid 4 timer
Ret Kage, Søde sager
Antal 100 stk

Ingredienser
  

Sådan gør du
 

  •  Smelt smørret i en gryde og lad det køle af
  • Pisk æg og sukker godt sammen
  • Tilsæt smør, mælk, vaniljesukker, kardemomme, citronskal, bagepulver og husk
  • Pisk det grundigt og lad det stå i ca 5 min
  • Tilsæt mel og rør godt rundt til en sammenhængende masse
  • Stil det på køl i 2-3 timer
  • Opvarm ovnen til 175 grader
  • Del dejen i 4 dele og tril dem til 4 lange pølser på størrelse med din bradepande
  • Bag pølserne i ca. 15 min eller til de er let gyldne på 175 grader
  • Tag dem ud og lad dem køle et par minutter på en rist
  • Skær dem i små skiver med en skarp kniv og læg dem tilbage på risten
  • Bag dem nu i ca 15 min ved 150 grader eller til de er gyldne i kanten
  • Lad dem køle af på en rist
kammerjunker
Pernille
Udgivet i Frokost, Kage, Snack, Søde SagerComments { 14 }

Mørbrad med frisk quinoa-salat

Quinoasalat

Mangler du et alternativ til bulgur og couscous, som jo desværre oprinder fra hvede og derfor prop-stop-fyldt med gluten? Så burde du skæve til Quinoafrøet. Jeg blev selv introduceret til det for nogle år siden til et middagsselskab hvor det blev brugt i en grøn salat. Siden har jeg selv eksperimenteret lidt videre med det. For Quinoa er nemlig virkelig sundt of naturligt glutenfri.

De små runde frø er sundere for dit hjerte end selv de bedste fuldkorn da de indeholder en stor del enkeltumættet fedt og omega-3-fedtsyrer. Desuden er de rige på både antioxidanter og vandopløselige fibre, hvilket er med til at sænke mængden af kolesterol, blodpropper og åreforkalkning. Behøver jeg sige mere?

Jeg lavede i går en fantastisk quinoa-salat, med en rigtig god kombination af sødme, kraft og sprødhed serveret med svinemørbrad.

Er man kæmpe stor baconfan så kan man også med stor fordel tilsætte en pakke stegt bacon til salaten.

Mørbrad med frisk quinoa-salat

Samlet tid 35 minutter
Ret Aftensmad, Frokost
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Quinoasalat

  • 500 g svinemørbrad
  • 1 pk. bacon i skiver
  • salt & peber

Quinoasalat

  • 400 g ærter
  • 3 forårsløg
  • 1 ½ dl quinoafrø
  • 3 håndfuld friske spinatblade
  • pukost
  • 1 håndfuld mandler
  • ½ håndfuld frisk basilikum
  • dl oliven olie
  • 3 spsk. honning
  • dl friskpresset citronsaft
  • tsk. salt

Sådan gør du
 

Mørbrad

  • Rens svinemørbraden for senere og sno bacon hele vejen rundt om mørbraden
  • Steg den i ovnen eller på grill i 20-30min

Quinoasalat

  • Skyl dine quinoa grundigt og kog dem herefter i 15-20min (de er færdige når de er let gennemsigtige og har fået en lille hale)
  • Hak mandler og forårsløgene fint
  • Skær pukost i små tern
  • Læg et lag af spinatblade på et fad, drys med ærter, forårsløg, pukost, afkølet quinoa, mandler og basilikumblade
  • I en lille skål blandes olie, citron, honning og salt til en dressing
  • Hæld dressingen forsigtigt over salaten
Quinoasalat
IMG_8027
Pernille
Udgivet i Aftensmad, TilbehørComments { 2 }

Salat med mormor-dressing

mormordressing

Menuen står på helstegt kylling, som den i finder opskriften på HER. Vi har bare byttet tzatzikien ud med en rigtig klassiker, krølsalat med mormor dressing.

Det er en dressing, som er så let at lave og desuden er helt naturlig glutenfri.

Jeg har været lidt uheldig med glutenforgiftning på det seneste, så det har gjort jeg er gået all in på naturlige udveje frem for at risikere endnu mere gluten.

Grønsalat med mormordressing

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 5 minutter
Samlet tid 10 minutter
Ret Tilbehør
Antal 3 personer

Ingredienser
  

  • 1 salathoved (krølsalat)
  • 3 spsk. creme fraiche
  • 3 tsk. saft fra en økologisk citron
  • 2 tsk. sukker
  • ½ dl piskefløde

Sådan gør du
 

  • Bland creme fraiche, sukker, citronsaft og fløde sammen og rør godt rundt
  • Pil salaten fra hinanden i blade og skyl det
  • Hæld dressingen over salaten inden det serveres
Mormordressing
Pernille
Udgivet i AftensmadComments { 0 }

Varmrøget laks på grill

røget laks

(Før den kommer på grillen)

røget laks

(Fisken placeret på grillen inden låget lukkes)

Jeg har nogle forældre som simpelthen er verdensmestre ved en grill. En af mine yndlingsretter fra deres hånd er varmrøget laks på kuglegrillen. Den får så fantastisk en smag fra rygeflisen og de varme kul samt alt mad lavet på grill bare har mere saft og kraft end når det kommer fra ovn eller komfur.

Denne laks er knald sund, naturlig glutenfri og den gør sig godt til både aftensmad og frokost. Så står sommeren på gæster på terrassen, så er jeg sikker på, du kan imponere med denne lækkerbiksen.

Bor du ikke nær en havn med en fiskermand der kan sælge en frisk laks, så har Rema1000 rigtig tit store flotte laks på tilbud, som smager fortræffeligt.

Jeg er egentlig ikke særlig vild med fisk, men den her kunne jeg spise hver evig eneste dag hvis det ikke var lidt dyrt og ret besværligt. Den kan varieres med krydderier og tilbehør og dermed få en ny smag hver gang. Vi får ofte en basilikumdressing til som I lige får opskriften på her.

Denne dressing komplimenterer fisken rigtig godt og den er så simpel og let at lave. I øvrigt ville jeg servere fisken med sommersalaten fra igår, opskriften finder du HER.

Varmrøget laks på grill

Ret Aftensmad, Frokost
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 1 lakseside
  • 4 fed hvidløg
  • 1 håndfuld friske krydderurter (jeg brugte oregano og timian)
  • ½ dl olie
  • salt og peber
  • 1 håndfuld rygeflis (nogle laks har flis med i pakken)

Basilikumdressing

  • 1 bundt frisk basilikum med stilk
  • ½ L creme fraiche
  • salt & peber

Sådan gør du
 

  • Med en grillstarter tændes kullene
  • Læg rygeflisen i blød i koldt vand (kun hvis du bruger rigtig flis)
  • Knus hvidløg og urter og bland halvdelen sammen med 1/4 dl olien i en lille kop
  • Pensel et fad med ren oliven olie
  • Placer fisken på fadet
  • Pensel nu fisken med din olie med krydderier
  • Drys den sidste halvdel krydderurter og hvidløg over fisken
  • Drys med salt og peber
  • Når kullene er klar placeres de i hver sin side af grillen så fisken kun får indirekte varme
  • Tag rygeflisen op af vandet og drys dem hen over kullene
  • Placer fadet med fisken midt på grillen og læg låget på
  • Grill fisken i 20-30 min alt efter størrelse (fisken er klar når der pipler hvidt saft op af den)

Basilikumdressing

  • I en persillekværn kværnes basilikummen ned i creme fraichen
  • Smag til med salt og peber
røget laks
Fisk
Pernille
Udgivet i Aftensmad, FrokostComments { 0 }

Sprød sommersalat

sommersalat

Solen får mere og mere magt og på trods af at månederne endnu ikke hedder sommer, så tillader jeg mig alligevel at kalde denne salat for en Sommersalat. Den har så meget smag af sol og varme sommeraftener at det er berettiget.

Jeg kan næsten ikke vente til man kan bruge danske jordbær. Mums!

Den gør sig godt som en allround salat, vi fik den selv til varmrøget laks med basilikumcreme til, hvilket den gjorde sig helt fortræffeligt som sidevogn til. Men den kan lige så vel gå som en madpakkesalat. Opskriften på varmrøget laks vil være at finde på bloggen i morgen.

Sprød sommersalat

Samlet tid 15 minutter
Ret Frokost, Tilbehør
Antal 5 personer

Ingredienser
  

  • ½ agurk
  • 10 jordbær
  • 250 g cherrytomater
  • 2 avokado
  • 1 bk. blandet salat

Sådan gør du
 

  • Anret med bund af salat og toppet med agurk, jordbær, avokado og tomat
sommersalat
Pernille
Udgivet i Aftensmad, FrokostComments { 0 }

Vidste du..?

Vidste du godt at Facebook ikke viser alle de indlæg jeg poster på din væg? Vil du være sikker på at se alle mine opskrifter, konkurrencer, tip & tricks og hvad jeg ellers fylder i mine indlæg af glutenfri inspiration, så kan man følge mig på Bloglovin. Det er en side hvor man helt gratis kan oprette en bruger og få alle indlæg ind på sit feed hver dag. Desuden kan man også gemme de indlæg man gerne vil bruge senere igen.

Jeg bruger det selv rigtig meget og det er en virkelig stor inspirationskilde for mig. Jeg følger en hel masse forskellige blogs men et udvalg af dem jeg følger er blandt andet Helsemathilde, Mathilde Mac Donald og Emily Salomon. Alle 3 meget inspirerende og spændende piger på hver deres helt egen måde.

I kan finde min profil på Bloglovin lige HER, jeg håber, I vil følge med derinde.

Bloglovin

Pernille
Udgivet i AndetComments { 0 }

Har du husket…?

Thunberg

Det er i morgen sidst chance for at deltage i konkurrencen om en valgfri produktpakke fra Thunberg Kiks. Du deltager ved at skrive en kommentar til indlægget, som du finder lige HER.

Det er rugbrød som simpelthen smager så godt og er rigtig velegnet til at hele familien kan spise med.

Thunberg

Pernille
Udgivet i AndetComments { 0 }

Glutenfri hos First Hotel Grand

Grand hotel

Der er en ting, som bekymrede mig lidt den gang jeg var ved at være færdig uddannet og skulle ud i “den virkelige verden” og have et ægte job. Nemlig, hvordan man både virkede professionel og som en der havde styr på sagerne når man skulle spise i kantinen, være med på konferencer med mad eller til heldagsarrangementer med forplejning, når nu man ikke kunne tåle gluten? Hvordan er man med i et fællesskab når man ikke kan spise med af pindemadderne eller det fælles morgenbord fyldt med rundstykker?

Jeg er ikke helt sikker på at jeg har svaret, men jeg har et par tips i ærmet og ikke mindst en kæmpe anbefaling til Hotel Grand i Odense.

Det er nemlig så heldigt at jeg har en super cool chef. Ikke nok med hun er knald dygtig, så husker hun også altid min cøliaki. Hun sørgede også for at da vi for nogle uger siden var på fælles teamdag i Odense på Hotel Grand havde givet besked om at jeg ikke kunne tåle gluten. Det gjorde at jeg simpelthen fik en glutenfri-behandling som aldrig før.

Morgenmaden havde de en glutenfri bolle stående separat på den fineste tallerken fra Royal Copenhagen og de havde endda ladet en enkelt yoghurt/skyr-ting stå uden müsli.

Grand Hotel

Frokosten bestod af 5 fantastisk søde tallerkener som i kan se på billederne her under. De havde lige så fint byttet en pate ud med røget laks og desserten var en creme brülee som var helt uden gluten.

Grand Hotel

Grand hotel

For lige at toppe den havde de sørget for der var en lækker chokoladefyldt kage uden gluten. Det var så foruden nøddeblandinger, frisk frugt og andet lækkert.

Så skal du på en forretningsmiddag eller et lille ophold i Odense, så kan det varmt anbefales at stemple ind forbi First Hotel Grand.

Det gælder altså ikke kun om at besøge Hotel Grand, men om at turde stikke en finger i vejret og efterspørge glutenfri mad. Det er knald svært, man føler sig besværlig, anderledes og jeg er en af dem, som er slem til at opgive på forhånd. Men det kan lade sig gøre så længe man i god tid giver besked.

 

Pernille
Udgivet i Guide, Tip, Ude i byenComments { 1 }

Glutenfri Jordbærtærte

Jordbærtærte
Jordbærtærte

Foråret er ved at have indfundet sig og efterhånden stiger forventningerne også til sommerens kommen. For mit vedkommende betyder forår og sommer én ting, sæsonen for glutenfri jordbærtærte er på vej.

Glutenfri jordbærtærte har alle dage været min absolutte yndlings kage, hvilket, med cøliaki, bliver en lille smule mere besværligt end blot at svinge ind forbi bageren hver lørdag hele sommeren. Heldigvis er en glutenfri jordbærtærte en let kage at bage selv og denne opskrift går man aldrig fejl af, faktisk bliver den endnu mere smagfuld end bagerens.

Med den her opskrift vil man altså ikke gå rundt og savne en jordbærtærte, men med god ro kunne nyde sommeren og alle dens glæder.

Det gode ved denne glutenfri jordbærkage er, at den meget simpel kan laves både glutenfri og laktosefri ved at bytte mælk og fløde ud med en laktosefri udgave. Man kan også sagtens bruge mandelmælk i stedet for piskefløden. Dr. Oetkers kagecreme er nemlig både glutenfri og laktosefri, hvilket gør, at det er relativt få ingredienser, som skal skiftes ud.

Glutenfri jordbærtærte

Samlet tid 1 time
Ret Kage
Antal 6 personer

Ingredienser
  

  • 175 g mandelmel (Kan købes HER)
  • 225 g rørsukker
  • 200 g smør
  • 3 æg
  • 100 g mørk chokolade, uden gluten
  • 2 ½ dl piskefløde
  • ½ portion glutenfri kagecreme (opskrift HER)
  • 1 bk. jordbær

Sådan gør du
 

  • Forvarm ovnen på 180 grader
  • Bland mandelmel, rørsukker og smør godt sammen
  • Tilsæt æg og pisk det ved høj hastighed til en luftig masse
  • Kom dejen i en spring- eller tærteform (ca. 22cm i diameter)
  • Bag dejen i 25-30 minutter ved 180 grader
  • Hak den mørke chokolade fint og drys det over den varme kage, når den tages ud af ovnen. Efter få minutter kan man forsigtigt pensle chokoladen ud over hele kagen i et fint lag
  • Stil kagen på køl
  • Lav kagecreme som i opskriften
  • Stil det på køl til blandingen er stiv
  • Pisk nu fløden til let flødeskum og vend i kagecremen
  • Fordel din kagecreme over den afkølede kage
  • Skær jordbærrene ud i skiver og fordel dem over kagen
Jordbærtærte
Jordbærtærte
Pernille
Udgivet i KageComments { 19 }

Helstegt limekylling med tzatziki

Helstegt kylling

Det gode ved en helstegt kylling er ikke kun smagen, men også alle de gode ting du kan bruge skroget til bagefter. Ønsker man sovs til denne opskrift i stedet for tzatziki, kan der hældes lidt vand ved kyllingen de sidste 15-20 min af stegningen og få en fond, som giver god smag til din sovs. Jeg har selv smide skroget i en pose i køleskabet, så jeg i dag kan koge en suppefond på den til weekenden. Så selv om det lyder lidt rigeligt kogekone-agtigt, er det bare med at komme i gang. Der er langt mellem de glutenfrie fonder til suppe og sovs.

Hertil kan du servere lige det du ønsker, vi fik selv kartofler fra ovnen. Desuden går denne kylling også rigtig godt på grill. Vi lavede den sidste sommer og det er som om det bare bliver meget mere smagfuldt og saftigt når det tilberedes på grillen.

Helstegt limekylling med tzatziki

Samlet tid 1 time
Ret Aftensmad
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 1 hel økologisk kylling
  • 1 håndfuld friske krydderier (jeg brugte timian, purløg og oregano)
  • 1 økologisk lime
  • 1 spsk. glutenfri Tamari
  • 1 fed hvidløg

Tzatziki

  • 3 fed hvidløg
  • 200 g græsk yoghurt
  • 1 agurk
  • Salt & Peber

Sådan gør du
 

  • Forvarm ovnen på 200 grader
  • Rens og skyl kyllingen
  • Hak krydderierne og 1 fed hvidløg og riv skallen af limen
  • Skindet løsnes på brystsiden af kyllingen ved lige at lade hånden mellem kød og skind
  • Kom halvdelen af de hakkede krydderier, hvidløg og limeskal ind under skindet
  • Skær limen ud i både og kom dem ind i selve kylligen
  • Med en ske drysses Tamarien over kyllingen
  • Kom resten af krydderierne og limeskallen over kyllingen
  • Drys med salt og peber
  • Kom kyllingen i ovnen og steg den i ca. 60 min eller til den når en temperatur på 75 grader

Tzatziki

  • Mens kyllingen steger rives agurken
  • Lad agurken dryppe af i en si med en 1/2 tsk groft salt i ca. 30 min
  • Pres 3 fed hvidløg ned i den græske yoghurt
  • Tilsæt agurken til yoghurten
  • Smag til med peber
Pernille
Udgivet i Aftensmad, OpskriftComments { 0 }

Medister i lange baner

IMG_7851

I går stod menuen på en klassisk familie Danmark, medister med kartofler, brunsovs og lidt grønt bestående af broccoli. Jeg tænkte det nok var ved at være sidste chance, inden forårsretterne rigtig skulle til at have magten over madplanerne. At dømme på vejret i dag, var det nok en optimistisk tanke.

Jeg havde i starten et stort problem med at gennemskue hvordan pølsemarkedet hang sammen med en glutenfri kost. Det er sjældent en ingrediensliste, som er til at gennemskue samtidigt med at jeg fra starten af havde den opfattelse at alle pølser indeholder mel.

Det viste sig heldigvis ikke at være sandt og her mange timers pølseingrediensliste-læsning senere er jeg lidt klogere uden at føle mig som ekspert. Jeg vil dog dele det jeg har lært med jer og tænkte derfor at en lille guide kunne være hjælpsom.

For hvad er det lige man skal undgå ud over den mest åbenlyse ingrediens ”hvedemel”? En del pølser kan godt indeholde ”dextrose” og ”glucosesirup” – sukkerstoffer fremstillet af stivelse, som i nogle tilfælde er fra hvede eller byg. Det kan derfor indeholde spor af gluten, men bemærk ”kan”. Grunden til at det ikke skal angives i en parentes skyldes forarbejdningen hvor glutenproteinet nedbrydes. Det vil sige, at den glutenværdi der er tilbage er under de 20ppm, som er grænseværdien for hvornår noget må kaldes ”glutenfri”. Det er derfor langt de fleste som godt kan tåle at spise ”dextrose” elle ”glucosesirup”, hvorimod de mest sensitive godt kan få en reaktion.

Ønsker du dig generelt et overblik over glutenfrie ingredienser, så kan du med fordel se min guide og opslagsværk over glutenfrie produkter og ingredienser lige HER.

IMG_7852

For god ordensskyld kommer der også en opskrift her, selv om den er ganske simpel.

Ingredienser – Medister med brunsovs og kartofler (2 pers)

450 g Glutenfri medister
1 spsk smør
1/2 kg kartofler
400 g Broccoli
¼ piskefløde
2 tsk Maizena mel
2 spsk Kulør
Salt & Peber

  • Steg medisteren på en pande i en klat smør
  • Kog kartofler og broccoli
  • Når medisteren er færdig tages den af panden, lægges i et fad og dækkes til så den holder på varmen
  • På panden hældes nu fløde under omrøring
  • Hæld omkring 1/2 dl af vandet fra kartoflerne på panden under omrøring
  • Bland Maizena op med 1/4 dl vand og tilsæt lidt ad gangen til sovsen på panden (vær opmærksom på det først bliver tykt når det koger. Så tilsæt lidt af gangen under opvarmning og omrøring. Bliver den for tyk kan det oftest redes med en slat mælk)
  • Tilsæt kulør
  • Smag til med salt og peber

Er du lige så vild med brun sovs som vi er, så kan du finde en opskrift på en glutenfri brun sovs i en af mine tidligere opskrifter lige HER.

Medister

Pernille
Udgivet i Aftensmad, OpskriftComments { 0 }

Glutenfri pizza på Rosticceria i Odense

Jeg har noget, som jeg er nødt til at dele med jer følgere fra Odense! Jeg havde egentlig planlagt et helt andet indlæg i dag, men efter at jeg i går satte tænderne i min første glutenfrie take-away pizza i snart 7 år, måtte jeg bare dele det med jer.

Helt tilfældigt så jeg en post på Facebook, hvor der stod nævnt at Rosticceria i Odense var begyndt at lave glutenfrie pizzaer. Da jeg maaange gange tidligere har hørt fra venner, at det er deres yndlingssted at spise pizza, var glæden stor over at jeg nu også kunne få del af glæderne.

Desuden er jeg altid så begejstret hver gang jeg opdager nye glutenfrie steder, at jeg smider alt hvad jeg har i hænderne og stormer afsted for at teste det. Så efter jeg fandt ud af deres nye tiltag, måtte jeg hurtigst muligt få den flettet ind i madplanen. Og det blev så i går.

Ikke nok med at man blev mødt af en fantastisk duft i det man træder ind i deres lille biks på Hjallesevej, så står der som noget af det første også denne reol fyldt med glutenfrie varer.

IMG_7844 (1)

De tilbyder alle deres pizzaer som glutenfri og deres lækre varianter  gør det lidt svært at vælge. Jeg endte med at gå med en nr.39, Carpaccio Di Carne med tomat, mozzarella, tyndskåret oksemørbrad, ruccola, parmesanflager og trøffelolie. Et valg jeg absolut kan anbefale hvis du skal afsted for at smage deres lækre pizzaer.

Desuden så jeg at de også har en stort del af deres pastaretter i glutenfri udgave.

Rosticceria

 

Pernille
Udgivet i Aftensmad, Andet, GuideComments { 0 }

Glutenfri bolognese

kødsovs deluxe

Jeg har tidligere bragt et indlæg HER med en helt klassisk kødsovs. En ret, som jeg (som så mange andre) tilfældigvis lige får flettet ind i madplanen så ofte jeg kan. Den er billig, let at lave og så sidder det bare i hænderne så hovedet kan holde fri så længe. Den helt klassiske og ret smagsløse kødsovs kan blive kedelig i længden og heldigvis er jeg kæreste med verdens bedste, som i går udfordrede mig lidt i køkkenet og lavede den bedste kødsovs jeg endnu har smagt til dato til mig.

Han har fundet opskriften HER, men har lavet lidt om undervejs, så den passer bedre til vores smag.

Er man til revet parmesan kan man med fordel rive det over retten for at tilføre endnu mere smag.

Jeg synes den smagte så fantastisk og ville gøre sig virkelig godt til et godt glas rødvin. Jeg må sige, at jeg er ret imponeret over hvordan en ret så forholdsvis simpelt kan gå fra kedelig hverdagsret til et ganske godt bud på en god weekend-hygge-ret.

Glutenfri bolognese

Ret Aftensmad
Antal 2 personer

Ingredienser
  

  • 1 spsk. olie
  • 150 g bacon i tern
  • 3 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 450 g hakket oksekød
  • 135 ml rødvin
  • 100 g soltørrede tomater
  • 1 ds flåede tomater
  • 1 håndfuld frisk Rosmarin/ 1 spsk tørret
  • 1 håndfuld frisk oregano/ 1 spsk tørret
  • salt & peber
  • 300 g pasta

Sådan gør du
 

  • Opvarm ovnen på 180 grader
  • Blend/hak fint løg og hvidløg
  • Opvarm olien i en gryde og svits løg, bacon og hvidløg heri
  • Tilsæt det hakkede oksekød og brun det i gryden
  • Tilsæt rosmarin og oregano
  • Hæld olien fra de soltørrede tomater og blend dem fint
  • Tilsæt de soltørrede tomater til gryden
  • Kom nu de flåede tomater og rødvinen i gryden
  • Smag til med salt og peber
  • Kom bagepapir over gryden så den slutter tæt for luft
  • Stil gryden i ovnen i ca. 60 min (vær opmærksom på at gryden ikke skal have håndtag af plastik, eller i så fald være godkendt til den høje varme i ovnen)
  • I mens koges pasta eller spaghetti
Kødsovs deluxe
Pernille
Udgivet i AftensmadComments { 0 }

Café Victoria i Odense

Det er efterhånden noget tid siden jeg sidst har besøgt Café Victoria, som ligger ude i Rosengårdscenteret i Odense. Men jeg har snart været der nogle gange og de skuffer bare aldrig.

Jeg elsker, at de stort set har hele deres menukort som glutenfri. Det være sig både burgere, sandwich og endda pastaretterne.

Jeg har stadig deres pastaretter til gode, men har både fået deres frokost-bøf, sandwich og en enkelt burger. Og sandwichen ser i på billedet her – simpelthen alt for lækkert.

2013-04-28 18.33.55

Desuden er personalet virkelig søde og hjælpsomme i hvad der er glutenfri af sovser og dressinger og hvad der ikke er. Plus jeg tidligere har set dem været engageret i en mad-messe i Odense med madallergi i fokus, det giver altså også et plus i min bog.

Det eneste negative jeg har at sige om stedet er deres placering i et center frem for en solbeskinnet gade fyldt med liv og glade mennesker. Men det smager maden jo heldigvis ikke dårligere af. Derfor en stor anbefaling til at besøge dem hvis vejen skulle gå forbi Odense.

Pernille
Udgivet i Guide, Tip, Ude i byenComments { 0 }

Rejseguide til Grønland

Min tid her i Grønland lakker snart mod enden. Mit fly går mod Kastrup mandag morgen. Derfor tænker jeg, at det må være på sin plads med en glutenfri rejseguide til Grønland. 

Jeg må indrømme, at jeg før afgang var noget skeptisk. Jeg pakkede derfor godt med proviant i kufferten, jeg havde alt lige fra flere müslibarer, pasta og diverse slags kiks i tasken. Der er ikke noget værre, end at strande et sted hvor man ikke kan få mad. Normalt, er jeg ikke så nervøs for at sulte når jeg tager ud, men på Grønland hvor grøntsager og salat ikke lige er så let at få fat i, frygtede jeg lidt for, om jeg skulle leve af sælspæk og tørret dyrekød i alle 12dage. Nedenfor ses et lille udsnit af hvad jeg vandrede rundt med i kufferten og med i rygsækken på vores forskellige udflugter rundt i landet.

Heldigvis, blev min frygt gjort til skamme. I alle supermarkeder her i Nuuk, har jeg kunne finde et fint udvalg af glutenfrie varer. Selv i de mindre byer Sisimiut og Sønder Strømfjord havde i deres Pisiffik et relativt stort udvalg. 

  

Jeg fik dog stor glæde af den glutenfri Urtekram brødblanding jeg havde med i kufferten. Den og så en Semper blanding jeg købte hernede, blev spist både til morgenmad og som frokost i form af madpakke-boller.  Jeg vil dog sige at blandingen fra Urtekram var klart bedst.

 

Vi har også været ude at spise flere gange, her voldte det dog lidt flere problemer. Første sted var med henblik på at få en berygtet moskusburger, desværre havde de ikke moskus og de var heller ikke helt sikre i det med gluten. Men jeg fik læst på diverse ingredienslister og bestilte en burger, uden bolle. De virkede meget nervøse over at skulle lave en burger at mit eget medbragte brød, derfor blev bestillingen en burger uden brød med nachos on the side.

  

De dage som blev tilbragt i Sisimiut blev der spist på det mest fantastiske sted. Her fik jeg smagt både rensdyr og moskus. Første dag havde vi dog lidt startproblemer, da tjeneren forvissede mig om, at deres vildt-ret var helt uden gluten. Da den blev serveret kom der en kartoffel ind, som så ret så paneret ud. Jeg nåede at høre om den var paneret i almindelig rasp. Det var den så! Derfor, er der lige et tip om altid selv at være opmærksom på, at det du får ind også er som det burde. De var dog meget undskyldende og kom også ind med en glace, da jeg fik beskeden, efter at have spurgt til sovsen “dont eat the sauce!”. Men alt i alt to virkelig fantastiske måltider.

Med creme brüle til dessert, deres eneste dessert uden gluten. Den smagte heldigvis absolut fabelagtigt.

Faktisk smagte jeg rensdyr to gange, da et hammer sødt par inviterede på hjemmelavet rensdyrsteg, som faktisk smagte endnu bedre end restaurantens. Det er så mørt og lækkert et stykke kød.

I morgen flyver jeg hjem til lille Odense og tilbage til mit eget lille køkken. Jeg vil lige huske at tippe jer om, at rigtig mange flyselskaber har mulighed for glutenfri mad ombord. Man skal blot informere dem om det i god tid inden afgang. Ved Airgreenland sendte jeg en mail straks efter bestilling.

Jeg fik på vejen herop en fin pastaret. Dog serveret med et helt alm brød på tallerkenen. Hvilket jeg heldigvis opdagede i tide (jeg har før på en anden ferie nået at spise af det glutenfyldte brød de kom med – knap så fed flytur efterfølgende). Så jeg holder øjnene åbne for gluten-brød (igen) i morgen og ser frem til en forhåbentlig smuk flyvetur.

Jeg har i øvrigt oprettet en side til mine forskellige rejseguides og steder man kan spise glutenfri i Danmark, I finder dem lige HER.

Pernille
Udgivet i Guide, Ude i byenComments { 0 }

Indiske hakkedrenge

Indiske hakkedrenge

Når I læser dette indlæg, sidder jeg i en flyver på vej til Grønland. Jeg er nemlig så heldig, at jeg skal bruge de næste mange dage på at ture rundt heroppe på forlænget påskeferie. Jeg har derfor forberedt nogle indlæg til jer sådan at bloggen ikke ligger død de næste mange dage. Jeg vil selvfølgelig følge op med en rejseguide om hvordan det er at være glutenfri i Grønland.

Jeg har valgt netop denne opskrift på indiske hakkedrenge, da jeg godt kan se det sjove i, at jeg er rejst 5 timer mod det kolde Nord og samtidig bringer et indlæg inspireret af det varme Syd.

Forleden havde vi en rest hakket oksekød tilbage efter en gang selleriburgers, hvilket gjorde jeg havde mulighed for at tænke lidt kreativt om dagens ret. Det endte ud med en skøn opskrift som jeg blev inspireret til at lave lidt om fra denne opskrift fra Arla.

Den smager skønt og dejligt af krydderi og varme. En ret som er god nu hvor forårets varme kniber lidt med at få rigtig fat. Desuden synes jeg faktisk det var en rigtig fin og smuk ret. Noget jeg sagtens kunne finde på at servere næste gang vi får gæster.

Ingredienser – Glutenfri Indiske Hakkedrenge (2 pers)

2 spsk glutenfri rasp
1 1/2 dl piskefløde
1/2 tsk Psyllium (Husk)
400 g hakket oksekød
2 fed hvidløg
1 tsk garam masala
1 tsk salt
1 håndfuld frisk koriander
Smør til stegning

1 fed hvidløg
3 1/2 dl piskefløde
1 tsk garam masala
2 tsk glutenfri karry
2 tsk gurkemaje
2 håndfuld frisk koriander
1/2 dl vand
1 tsk maizenastivelse

  • Bland rasp, psyllium og 1 1/2 dl fløde sammen i en skål og lad det stå i 5 minutter
  • Tilsæt nu kød, 2 fed hakket hvidløg, 1 tsk garam masala og 1 tsk salt og rør det til en lind fars
  • Form farsen til ovale bøffer med en ske og steg dem i smør på en pande
  • Når alle bøffer er stegt tømmes panden for bøfferne
  • Skær hvidløget i små fine stykker og svits det på panden i det resterende fedtstof fra bøfferne på panden og tilsæt 2 tsk karry
  • Hæld nu 3 1/2 dl fløde på panden og tilsæt 2 tsk gurkemaje og 1 tsk garam masala
  • Når sovsen på panden koger, blandes vand og maizena i et glas og tilsættest langsomt sovsen til den har den rette tykkelse
  • Når sovsen koger skrues ned for varmen og bøfferne tilsættes panden
  • Drys med koriander eller persille og server!

Jeg spiste det denne gang med 400 g broccoli og ca. 200 g ris til. Men vil man gerne spare lidt på kulhydraterne kan man med fordel servere dem med blomkålsris.

Indiske hakkedrenge

Pernille
Udgivet i AftensmadComments { 2 }

Skåle til anretning

//Indlægget indeholder affiliate links.

Som opfølgning på eftermiddagens indlæg om Glutenfri bananasplit, tænkte jeg, det kunne være sjovt at følge op med et indlæg om, hvordan jeg ville anrette den. Jeg nævnte i slutningen af indlægget at jeg elsker, når en ret giver anledning til at udvide min samling af krimskrams i køkkenet.

Er man dygtig til at anrette kunne man bruge de fine Grand Cru glasskåle fra Rosendahls, som er på tilbud lige HER. Jeg har allerede et par stykker af de skåle, men skåle af glas kræver en del præcision, tilgengæld er det fint at gæsterne kan se hvad skålen indeholder.

dyb_marseille

Men jeg drømmer om at kunne udvide med en masse forskellig farvede skåle. Typisk mig, falder jeg for den dyre Le Creuset løsning, som jeg har fundet HER. Den blå farve som på billedet er simpelthen så smuk. Men jeg ville nok købe 6 i forskellige farver, så man får et flot og farverigt bord.

Pernille
Udgivet i AndetComments { 0 }

Bananaspilt

Bananasplit

Det er som om, at skæbnen har bestemt, at der efterhånden burde indfinde sig et indlæg på min lille blog om bananasplits. De sidste par måneder, har jeg i 3 forskellige sammenhænge fået en bananasplit. Alle gange meget udførlige og ganske pæne (2 af dem har jeg nemlig selv kreeret) – perfekt blogmateriale til en glutenfri dessert.

Bananasplit har lige siden jeg var helt lille været min absolutte yndlingsdessert. Jeg har sågar ferietraditioner med min fætter, som går på at teste feriedestinationens bananasplits.

Desuden, er det en rigtig god som en glutenfri dessert, da den hverken kræver ret meget forberedelse. Desværre skal man lige være lidt opmærksom på at få en glutenfri udgave af både is og chokolade. Af chokolade bruger jeg altid mørk chokolade fra Odense Marcipan og Frisko laver en rigtig god vaniljeis uden gluten. Faktisk laver Frisko de fleste af deres is uden gluten.

Ingredienser – Glutenfri bananasplit (4 pers)

4 bananer
0,75 L glutenfri is (Jeg bruger ofte Friskos vaniljeis)
75 g glutenfri mørk chokolade (Jeg bruger ofte Odense Marcipan)
0,5 L piskefløde

  • Pisk fløden til flødeskum
  • Smelt chokoladen over et vandbad
  • Skræl bananerne og skær dem på langs
  • Placer dem med en 5 cm mellemrum på en tallerken
  • Men en ske formes 3 kugler is som placeres på tallerknen mellem bananerne
  • Placer en passende mængde flødeskum over isen
  • Med en ske pyntes med den smeltede chokolade

Det gode ved denne dessert, er at den kan varieres med at pynte med forskelligt frugt. Både jordbær og dragefrugt gør sig rigtig godt til at pynte med. Desuden er det en genial grund til at anskaffe sig nogle fine glas til at anrette i, hvilket for en pige som mig, er grund nok til at beslutte sig for netop denne dessert næste gang jeg skal have gæster.

Bananasplit

Pernille
Udgivet i DessertComments { 0 }

Glutenfri Oreokage

Glutenfri oreokage

Den her glutenfri oreokage er simpelthen så fantastisk, at jeg ikke kan vente helt til weekenden, med at dele den med jer, men i stedet giver jeg den som torsdags-treat. Jeg har brugt opskriften som udgangspunkt til at lave min egen version som glutenfri oreokage. Jeg har nu lavet den to gange i en glutenfri udgave og har optimeret lidt undervejs, så I får den absolut bedste version.

Jeg opdagede den første gang her på Facebook fordi svigermutti delte den, straks efterfulgt af hint fra min kæreste om at give den et skud. Efterfølgende har jeg set den delt af mange, hvilket kun gav mig endnu mere blod på tanden, for også at kunne smage.

Den gør sig ekstremt godt til eftermiddagskaffen hvor min første udgave var tiltænkt. I går fik vi den til dessert efter en god oksemørbrad, hvilket den også gjorde sig enormt godt som. Det er svært at skjule min begejstring for denne glutenfri oreokage, men hvem kan også stå for en kombination af cheesecake og chokolademousse?

Glutenfri Oreokage

Jeg håber, I kan lide min glutenfri oreokage. Og endnu mere håber jeg, at jeg kan overbevise jer om at man ikke skal lade sig slå ud over de masse delte opskrifter på sociale medier, bare fordi de er proppet med gluten.

Jeg lover jer, at opskriften ser mere besværlig ud end den egentlig er. Det tager ikke meget mere end ca. 20 minutter og så nogle timer på køl. Hvilket virkelig er ingenting, smagen taget i betragtning.

Tilbage er der vidst kun at lade mundvandet løbe! Velbekomme..

Glutenfri oreokage

Ret Kage
Antal 8 personer

Ingredienser
  

  • 16 Glutenfri "oreokiks"
  • ½ l fløde
  • 200 g philadelphia
  • 4 spsk. mælk
  • 150 g glutenfri mælkechokolade
  • 2 bægre past. æggehvider
  • 6 spsk. sukker
  • 1 spsk. smør
  • 50 g glutenfri hvid chokolade

Sådan gør du
 

  • Smør en stor springform med lidt smør
  • Læg dine oreokiks i en pose og bank dem i stykker med en ske eller masser dem til små stykker med hænderne
  • Fordel de knuste oreos i et jævnt lag i din springform, her kan du altid knuse de sidste store stykker med en gaffel hvis de ikke blev knust i posen
  • Stil springformen med oreos i køleskabet i ca. 5 minutter
  • Pisk fløden til flødeskum i en skålI en anden skål piskes philadelphia, mælk og 4 spsk sukker
  • Hæld 2,5 dl flødeskum ned til philadelphiablandingen og rør det sammen til der ikke længere er klumper
  • Tag din springform ud af køleskabet og hæld ostelaget over
  • Stil nu spring formen på køl igen
  • Hak chokoladen fint
  • Over et vandbad smeltes chokoladenImens piskes æggehvider og 2 spsk sukker til skum i en tredje skål
  • Rør det resterende flødeskum, æggeskummet og chokoladen godt sammen
  • Tag din springform ud og hæld chokoladelaget over
  • Stil på køl i 3-4 timer
  • Inden servering hakket den hvide chokolade og drysse ud over kagen 
Glutenfri oreokage
Pernille
Udgivet i Dessert, KageComments { 9 }

Glutenfri spinatboller

Glutenfri spinatboller
Spinatbolle

Det er efterhånden længe siden, at jeg teasede med denne ekstremt lette opskrift på glutenfri spinatboller på Instagram. Jeg har efterfølgende glemt alt om at få lagt opskriften på bloggen. Faktisk er det så simpelt, at det nok nærmere er et tip end en opskrift. Men lige meget hvad, så synes jeg, de er så gode, at I også skal kende til dem.

Jeg spiser dem faktisk både til morgen og middag. De gør sig knap så godt under Nutella, men spiser man ost på sin morgenbolle, så er de her et ganske godt bud.

Jeg har kun prøvet at lave dem med en brødblanding fra Rema1000, men princippet med at komme spinat i sin bolledej burde sagtens kunne overføres til andre opskrifter på brød.

Jeg bager altid af 2-3 poser brødblanding, så smider jeg dem i pose og derefter i fryseren til senere brug. De er så gode lige at have liggende, hvis man skal lave en lækker madpakke eller ud af spise, hvor man selv bliver bedt om at tage brød med.

Mangler du inspiration, til hvad du skal fylde dine glutenfri spinatboller med, så har jeg på billedet denne udgave.

Jeg synes altid tunmousse er en god ting til en glutenfri frokostbolle især glutenfri spinatboller. Bruges den som madpakke, er der tilpas med fugt i til at du også har en luftig og lækker bolle når man nærmer sig frokosttid.

I finder mine øvrige brødopskrifter lige HER.

Glutenfri spinatboller

Ret Brød, Frokost
Antal 6 stk

Ingredienser
  

  • 220 ml lunkent vand
  • 25 g gær
  • 10 g olie
  • ½ tsk. sukker
  • 3 g salt
  • 1 æg
  • 1 pk. glutenfri burgerbolle melblanding fra REMA1000
  • 75 g spinat fra frost

Sådan gør du
 

  • Tag spinat ud af fryseren og lad det stå i en skål til optøning
  • Opløs gæren i det lunkne vand.
  • Tilsæt sukker, æg og olie.
  • Tilsæt brødblandingen og rør godt til du har en ensartet tynd dej.
  • Tilsæt straks spinat og rør rundt til de er jævnt fordelt. 
  • Form dejen til boller, med olie eller vand på hænderne, drys med salt og lad dem hæve overdækket med et klæde, lunt i en times tid.
  • Opvarm ovnen til 210 grader.
  • Bag bollerne på 210 grader i 15-18 min. Tip: Du kan inden bagning pensle dem med æg hvis du vil have dem blanke.
Pernille
Udgivet i Brød, FrokostComments { 2 }

Glutenfri Kyllingenuggets

Nuggets
Nuggets

Der er en ting, som tog mig mange år at greje hvordan man lavede aller bedst, nemlig glutenfri kyllingenuggets. For det første var jeg i starten ikke ret stor fan af glutenfri rasp, det var inden jeg fandt min favorit fra Rema1000. For det andet, så var smagen ikke saftig og spændende, men mere kedelig og afsavn!

Derfor har jeg eksperimenteret frem og tilbage før jeg endelig fandt, hvad jeg synes, ikke bare kan erstatte en normal kyllingenuggets, men også optimere endnu mere på den gode smagsoplevelse når man har lyst til glutenfri kyllingenuggets.

Jeg lavede det forleden til min veninde, som var lidt skeptisk overfor projekt glutenfri kyllingenuggets. Men da jeg ikke blot fik hende overbevist om at det faktisk ER godt, men at hun direkte selv sagde “dem skal du da have på bloggen”, ja så måtte jeg jo have gang i kameraet, så jeg kunne lave et godt indlæg til jer.

Jeg synes de er rigtig gode med en glutenfri sød chilisauce til som dyppelse.

De er simpelthen så gode og jeg laver dem så tit jeg kan få lov. Ikke nok med at de går rigtig godt til aftensmad med salat og eventuelt pommes til, hvis man er til det. De kan desuden også sagtens bruges som en lille forret/snack-agtig ting, hvis man får gæster hvor der lige skal være lidt når de kommer eller til en fest med snacks og drinks.

Glutenfri Kyllingenuggets

Ret Aftensmad, Frokost, Snack, Tilbehør
Antal 2 personer

Ingredienser
  

  • 280 g kyllinge inderfillet
  • 1 æg
  • 3 tsk. creamy peanutbutter
  • 100 g peanuts
  • 150 g revet ost
  • 1 tsk. salt
  • peber

Sådan gør du
 

  • Forvarm ovnen på 175 grader
  • Skær kyllinge inderfiletterne over i halv. Bruger du almindelig kyllinge brystfiletter skæres de i mundrette stykker
  • Bland i en skål æg og peanutbutter. Rør det godt sammen til det bliver en sammenhængende masse
  • Hak eller blend peanuts meget fint
  • I en anden skål blandes peanuts med ost, salt og lidt peber
  • Et stykke kylling ad gangen dyppes nu i æggemassen og derefter peanutsblandingen
  • Placer dine glutenfri kyllingenuggets på en bageplade med bagepapir
  • Bag dem i ca. 15 minutter til du kan se de har fået en let brun farve
Nuggets
Pernille
Udgivet i Aftensmad, SnackComments { 9 }

Koteletter med mango chutney og banan

Kotelet i mango
Kotelet i mango

Jeg kan rigtig godt lide billige aftensmad’s retter. Der er simpelthen nok at bruge penge på, når man skal spise glutenfrit. En ret jeg laver alt for sjældent, er den her noget alternative version af koteletter i fad. Den opstod, en dag jeg havde købt koteletter og fløde, i den tro at vi havde en masse tomat derhjemme. Da det ikke var tilfældet, måtte jeg jo ty til “tøm køleskabet”-metoden, da koteletter med ren fløde, ikke er blandt mine favoritter. I køleskabet havde jeg en rest mango chutney og på bordet lå en banan. To ting, som går ganske godt hånd i hånd. Der kom derfor denne ret ud af ærmet!

Denne ret kan både serveres med ris, som i ser på billedet, eller blomkålsris for en mere low carb udgave. Er du ny til blomkålsris kan du se DENNE opskrift.

Hvis du er til madpakker kan du med fordel lave lidt ekstra og medbringe retten. Den er om muligt endnu bedre dagen efter.

Koteletter med mango chutnet og banan

Samlet tid 40 minutter
Ret Aftensmad
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 4 koteletter
  • 1 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 2 spsk. mango chutney, uden gluten
  • 3 tsk. karry, uden gluten
  • 2 bananer
  • ½ L fløde
  • 1 spsk. smør
  • salt & peber

Sådan gør du
 

  • Forvarm ovnen på 200 grader
  • Snit løg og hvidløg fint
  • Varm en pande op på middelvame
  • Brænd karryen af i få sekunder, den må ikke brænde på
  • Tilsæt nu smør og brun koteletter, hvidløg og løg på panden
  • Steg dem kun 1 minut på hver sideI et ovnfast fad blandes fløde, mango chutney sammen med salt og peber
  • Tilsæt indholdet fra panden og rør godt rundt (nogle gange tilsætter jeg en ekstra tsk karry)
  • Varm i ovnen på de 200 grader i cirka 20 minutter
Kotelet i mango
Pernille
Udgivet i AftensmadComments { 0 }

Wokshop i Lyngby

Det er efterhånden længe siden, jeg havde denne fantastisk gode oplevelse, men da jeg i dag sorterede billeder på min telefon, blev jeg mindet om, at jeg helt har glemt at give dette tip videre til jer.

Min veninde og jeg var på en shoppetur i Lyngby og skulle i den forbindelse have en ordentlig frokost. Da vi langt fra er kendt i byen, gik vi egentlig efter et sted, som lignende nogle der serverede en god salat. Men på vores vej kom vi forbi stedet Wokshop, liggende på et hjørne af hovedgaden.

Ikke nok med at det var brand hyggeligt at sidde ved høje borde i lange rækker, så var der den mest energiske og venlige tjener. Han sprang rundt for at gøre oplevelsen så god som muligt for os. Jeg frygter altid lidt for spørgsmålet “Kan I servere nogle retter uden gluten?”, på restauranter hvor tjenerne ikke er total flydende på Dansk. Jeg frygter altid misforståelser og efterfølgende dårlig mave. Men denne søde tjener blinkede ikke to gange, før han ivrigt udpegede mindst 10-12 forskellige retter på deres store menukort, som jeg sagtens kunne tåle.

Jeg gik med en kyllingeret med sur og sød sauce med løg og peberfrugter. Jeg bestilte ekstra cashewnødder og det var dejligt så mange man  fik med der. Så det kan bestemt anbefales. Desværre var der mørk hyggebelysning, så jeg beklager at mine billeder er lidt mørke. Men lækkert og anbefalelsesværdigt er det helt sikkert og bestemt ikke sidste gang jeg spiser hos dem!

Wokshop

Wokshop

Jeg har i øvrigt som noget nye samlet alle mine oplevelser som “Glutenfri i byen” i en menu under Guides/Tips. Her vil jeg løbende samle alle mine oplevelser og forhåbentlig kan jeg på den måde hjælpe jer til lettere at navigere blandt de forskellige tilbud. Da jeg desværre ikke har råd til at spise ude hver eneste dag, vil det nok ikke gå så hurtigt. Men jeg lover løbende at opdatere og dele mine oplevelser med jer.

 

Pernille
Udgivet i Ude i byenComments { 0 }

Glutenfri banankage uden sukker

Banankage

 

2015-02-04 17.50.28-1

Jeg er sådan én som stort set altid har nogle alt for modne bananer liggende. Oftest ender de som bananpandekager i stil med mit indlæg igår eller HER. Men for et par uger siden fik jeg en snap af en veninde med en glutenfri banankage, som så afsindig lækker ud. Jeg var så heldig at få hendes opskrift og heldigvis havde jeg en del bananer liggende og måtte straks igang. Resultatet var perfekt og den var simpelthen så hurtig at lave. Så står du og skal have gæster, er denne rigtig god da forberedelsestiden er omkring 5-8min.

Jeg synes den var helt genial som den var, nogle mente den godt kunne bruge lidt smeltet chokolade på toppen. Så er man til det, kan man sagtens smelte 100 g mørk chokolade ekstra og pensle den med på toppen.

//Indlægget indeholder affiliate links

Glutenfri banankage uden sukker

Samlet tid 1 time
Ret Kage
Antal 1 kage

Ingredienser
  

  • 2 ½ dl kokosmel
  • 1 dl mandelmel
  • 3 bananer
  • 1 dl laktosefri smør samt ekstra smør til formen
  • 100 g mørk chokolade, uden gluten (Jeg brugte 55% fra Odense Marcipan)
  • ½ tsk. Kanel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 5 dadler
  • 4 æg
  • 1 ½ tsk. vaniljesukker
  • 1 knsp. salt

Sådan gør du
 

  • Forvarm ovnen til 180 grader
  • Smør en form med en lille klump smør
  • I en skål blandes kokosmel, mandelmel, kanel, bagepulver, vaniljesukker, hakket mørk chokolade og salt
  • Rør godt rundt med en gaffel til der ingen klumper er tilbage
  • I en anden skål moses dadlerne sammen med bananerne med en gaffel. Et godt trick er at masere bananen inden den skrælles
  • Tilsæt æg og pisk det grundigt
  • Tilsæt den flydende masse til den tørre under omrøring
  • Tilsæt herefter smeltet smør under omrøring
  • Kom massen i din smurte form (jeg brugte en alm rugbrødsform som denne)
  • Bag kagen ved 180 grader i 40-45 minutter
Pernille
Udgivet i KageComments { 3 }