About Pernille

Author Archive | Pernille

Glutenfri burger på Friends & Brgrs

Reklame sort mindre mindre
//Indlægget er sponsoreret af Friends & Brgrs

Glutenfri Burger

For nogle uger siden var jeg inviteret på besøg hos Friends & Brgrs i København. Jeg skulle alligevel slå et smut omkring byen, så en frokost med lækre glutenfrie burgers var oplagt.

For det første, så ligger de virkelig centralt, et stort plus for mig når man ikke er fra byen. Desuden er det et super fint sted, hvor man får sådan en ægte “diner” stemning.

Men for at snakke om maden, så kan deres brugers fås glutenfrie og deres veganske og vetageriske burger er også glutenfri. Der er med andre ord frit valg på alle hylder. Jeg selv valgte en dobbelt Aioli burger, glutenfri og med ekstra Friends Mayo til mine fritter. Burgeren var lige som en bruger skal være. Fedtet, fyldt med smag fra en god aioli og en bolle, som ikke “smager glutenfri”. Den var blød og ikke tør, sød uden at have den her glutenfrie smag. Den gav plads til at man virkelig kan smage fyldet.

Og åh nogle fritter. Nu er jeg jo kæmpe fan af pommes og de her, de er efter min mening lige som de skal være. Perfekt sprøde, søde og fyldt med smag. Næste gang, så tager jeg dobbelt op af dem.

Min kæreste var med mig og han fik en almindelig burger, den med karamellisere løg, som var lige præcis som forventet. Sød, fyldt med smag og virkelig lækker, sagde han. Han smagte faktisk også min bolle og synes den smagte virkelig godt og slet ikke glutenfri. Jeg bruger tit ham som målestok for kvalitet af glutenfri mad. Jeg har spist glutenfri så længe at jeg nogle gange bliver begejstret bare fordi det kan fås som glutenfri. Men ved at han smager på det, så kan han bedre bedømme den fulde smagsoplevelse. Den her, den var bare i orden.

Så det kan altså klart anbefales at slå et smut forbi, hvis i nærmer jer Vimmelskaftet i København. I kan finde deres adresse og lækre menukort lige HER.

Er du ikke lige i nærheden af København og Friends & Brgrs, så kan du med fordel se min opskrift på bruger med selleribolle HER, med karamelliserede løg HER og seneste med ananas relish lige her HER.

Glutenfri Burger Glutenfri Burger Glutenfri Burger

Pernille
Udgivet i Ude i byenComments { 0 }

Cremet hvidløgskylling med glutenfri pasta

Cremet hvidløgskylling med glutenfri pasta

Denne opskrift er lavet til REMA1000’s glutenfrie opskriftsunivers, som har en masse af mine tidligere opskrifter samlet lige HER.

Jeg elsker at finde inspiration til mine opskrifter alle mulige forskellige steder på nettet. Oftest, så bruger jeg Pinterest, som virkelig er et genialt til at finde en masse inspiration til glutenfri mad helt generelt, men også helt generelt sjove og nye retter. Jeg leder aldrig efter decideret glutenfrie opskrifter, men finder altid noget lækkert, som jeg derefter forsøger at omforme til en glutenfri version, hvis den ikke er det i forvejen.

Denne opskrift er en sammensætning af 2 forskellige opskrifter, som jeg fandt der så lækre ud og jeg derefter plukkede de bedste elementer fra. Har I ikke mod på selv at tilpasse til glutenfri, så kan I også søge på glutenfri (oftest får man flest ideer ved at søge på engelsk). Derudover kan man også med fordel søge på LCHF eller Paleo og derved få en masse inspiration til naturligt glutenfrie opskrifter.

Udover Pinterest, så elsker jeg også at finde spændende profiler på Instagram. Hvor finder I jeres inspiration til glutenfri mad? Kommenter gerne her i kommentarfeltet, så vi kan inspirere hinanden.

Det kan enten serveres som portionsanretninger eller ved at sætte det på bordet i panden, det giver et flot og rustikt udtryk.

Cremet hvidløgskylling med glutenfri pasta

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Ret Aftensmad
Antal 2 personer

Ingredienser
  

Sådan gør du
 

  • Skær kyllingen ud i små firkanter.
  • Snit hvidløget fint og halver tomaterne.
  • Opvarm en sautepande med olie og steg kyllingen til den er gennemstegt.
  • Tag kyllingen af panden og steg baconskiverne.
  • Kog pastaen i en gryde med vand, som anvist på pakken.
  • På panden med bacon tilsættes kyllingestykkerne, tomat, spinat og hvidløg.
  • Steg i et minut og tilsæt fløde, oregano og parmesan.
  • Smag til med salt og peber.
  • Lad det simre på medium varme indtil det begynder at tykne.
  • Serveres med den varme friskkogte pasta.
Cremet hvidløgskylling med glutenfri pasta
Pernille
Udgivet i AftensmadComments { 3 }

Sesamristede sødekartofler

Sesamristet sødkartoffel

Regnvejrs-dag kræver dejlig mad! Og hvad bedre end at kunne gå til slagteren efter en god bøf og dertil lave noget lækkert tilbehør?

Jeg får ofte spørgsmål om “hvad jeg egentlig spiser, nu jeg ikke kan tåle pasta og brød”. Svaret hertil er ganske enkelt, “Kød og en masse grøntsager!”. De traditionelle kartofler blive dog kedelige til tider, selv om jeg ellers sjældent siger nej tak til pommes i alle afskygninger, så trænger man bare ind i mellem til noget nyt og andet.

Nåh ja, nu hedder denne opskrift på stadig noget med kartofler, men søde kartofler har en helt anden smag end de helt traditionelle. Har du endnu ikke prøvet det, så kan det kun gå for langsomt.

Denne opskrift give de søde kartofler lidt kant med den skarpe smag fra sesam og tahin, det smager udsøgt og gå fantastisk godt til en god bøf, hvad bedre sådan en lørdag aften?

Foruden at være en glutenfri er denne opskrift også laktosefri, velbekomme! Vil du have inspiration til anden god tilbehør til din aftensmad, så kan du med fordel se nærmere på mine opskrifter lige HER.

Sesamristede sødekartofler

Sesamristede sødekartofler

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 40 minutter
Ret Aftensmad, Frokost, Tilbehør
Antal 2 personer

Ingredienser
  

  • 250 g søde kartofler
  • 1 spsk. tahin, uden gluten
  • 1 knsp. cayennepeber
  • 1 spsk. sesamfrø
  • 2 spsk. sesamolie
  • 1 spsk. oliven olie
  • 20 g spinat
  • salt & Peber

Sådan gør du
 

  • Opvarm ovnen til 220 grader.
  • Skræl kartoflerne, halver dem og skær dem i tynde skiver.
  • Vend kartoflerne i olie, cayennepeber og drys med salt og peber.
  • Fordel kartoffelskiverne på en bageplade med bagepapir og kom dem i ovnen i 25-30 minutter.
  • Rør jævnligt i det, så de ikke brænder på.
  • Lad dem bage til kartoflerne får en gylden skorpe.
  • Lad kartoflerne køle lidt af og rør imens tahin og sesamolie til en dressing.
  • Hak spinaten groft og drys den over kartoflerne sammen med tahin-dressingen og sesamfrø mens de er let lune.
Sesamristet sødkartoffel
Sesamristet sødkartoffel
Pernille
Udgivet i TilbehørComments { 0 }

Glutenfri skumtærter

Glutenfri Skumtærter

Her kommer en til den søde tand! Jeg har nemlig fundet så let og simpel en snack at man faktisk kan nå at lave (og spise!) den inden man får overbevist sig selv om at man burde tage et glas vand og et stykke frugt i stedet.

Jeg har egentlig tænkt at de skulle bruges som en helt almindelig snack, der kan spice en hver trist eftermiddag op, men efter jeg lavede dem, gik det op for mig at de faktisk ville gøre sig vidunderligt godt som en julekonfekt.

Så hermed er julesæsonen sparket i gang her på bloggen, men en glutenfri snack, som egner sig fint hele året rundt, også i julen.

Jeg har lavet opskriften til REMA1000, der kan man nemlig finde de glutenfri skumfiduser fast i sortimentet. Jeg bruger selv altid chokolade fra Odense Marcipan, da den er uden gluten og smager fantastisk godt.

Jeg vil selv prøve at bytte lidt rundt og afprøve forskellige ingredienser i disse små skumtærter. Jeg kunne nemlig godt forestille mig at de gør sig umådelig godt med pistacienødder også.

Glutenfri skumtærter

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 20 minutter
Ret Søde sager
Antal 16 stk

Ingredienser
  

  • 150 g mørk chokolade, uden gluten
  • 100 g salte peanuts
  • 80 g skumfiduser, uden gluten

Sådan gør du
 

  • Chokoladen hakkes og smeltes over vandbad.
  • Skumfiduser skæres i mindre stykker og blandes i en skål sammen med peanuts.
  • Når chokoladen er smeltet hældes det i skålen og røres sammen til alt er dækket af chokolade.
  • På et stykke bagepapir placeres små klatter af skummassen.
  • Det stilles på køl i et par minutter til chokoladen er kølet helt af.
  • Opbevares i en lufttæt beholder et ikke alt for varmt sted.
Glutenfri Skumtærter
Pernille
Udgivet i Søde SagerComments { 1 }

Glutenfri Taco Lettuce til det gode sensommervejr

Taco Letuce

Jeg synes ofte, det er bøvlet og virkelig dyrt, at finde frem til glutenfri madpandekager/tortilla. Man kan selvfølgelig lave dem selv, men det tager tid, som man ikke altid har eller orker. Derfor har jeg ofte brugt salat – mere fancy kalder jeg det en glutenfri taco lettuce.

Jeg gør også ofte det, at jeg bruger æggewraps som i opskriften HER. Men at bruge de grønne sprøde blade er genialt og også en del mere kalorielet, hvis man er til netop det.

Ønsker du at kræse lidt ekstra for din grønne taco, så kan man med fordel toppe dine glutenfri tacos lettuce med en teskefuld creme fraiche eller revet ost.

Glutenfri Taco Letuce

Glutenfri Taco Letuce

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 20 minutter
Ret Aftensmad
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 400 g hakket oksekød
  • 2 spsk. olie
  • 2 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 tsk koriander
  • ½ tsk. cayennepeber
  • ½ tsk. oregano
  • 3 dl tomatsalsa, uden gluten
  • 2 dl majs
  • salt & Peber
  • 1 iceberg

Sådan gør du
 

  • Snit løg og hvidløg fint.
  • I en gryde opvarmes olien og løgene svitses til de bliver gyldne.
  • Tilsæt oksekødet og svits til gennemstegt.
  • Tilsæt de øvrige ingredienser og smag til med salt og peber.
  • Forsigtigt pilles bladene af salathovedet. Dette gøres lettest ved at skære det fri ved roden, for så at pille det langsomt af.
  • I salatblad placeres en skefuld kødsovs inden servering.
Glutenfri Taco
Glutenfri Taco
Pernille
Udgivet i Aftensmad, FrokostComments { 0 }

Glutenfri dobbelt cheeseburger med ananas relish og spicy mayo

Reklame sort mindre mindre
Indlægget er sponsoreret af Schulstad Bakery Solutions

Glutenfri cheeseburger

Jeg har glædet mig helt vildt til at skulle fortælle jer om det samarbejde, som jeg har arbejdet på de seneste uger. Jeg har nemlig fået en ret spændende opgave, at teste nogle nye produkter fra Schulstad Bakery Solutions, som kommer ud i det ganske, danske land inden ret længe.

Produkterne vil kunne købes af bl.a. restauranter, cafeer og kantiner, så det betyder altså, at det bliver endnu lettere at få serveret glutenfri mad, når du spiser ude. Det bliver heldigvis nemmere og nemmere at få serveret glutenfri mad rundt i landet, hvilket er super fedt.

Jeg er sikkert ikke den eneste, som har prøvet, at man altid skal være hende den besværlige, som gør at man kun kan spise ET sted på ferien eller måske endda gør, at man ender med at vade hele byen rundt for at konstatere, at det var dumt, man ikke havde en madpakke med.

Sortimentet fra Schulstad Bakery Solutions kommer til at dække burgerbolle, pitabrød, sandwichbrød, muffins og to slags rundstykker. Alle er i kvalitetsmæssig særklasse og helt på højde med almindelige brød i forhold til spisekvaliteten. Det fede ved de her produkter er ikke kun, at de gør, at der kommer større sortiment til madsteder, de smager faktisk også helt vildt godt! Har I ikke prøvet, at man køber et brød, som bare ender med at smuldre væk mellem fingrene på en, inden man har taget første bid? Eller måske fået en bolle, hvor der intet er inden i, men det hele bare er skorpe? Sådan er det ikke med de produkter her. Jeg er ellevild med dem og glæder mig meget til, at jeg kan få det serveret, når jeg spiser ude.

Jeg har brugt deres burgerbolle, som bare er lige som en burgerbolle skal være. Let, luftig og har ingen bitter-glutenfri-smag, som jeg ellers ofte synes, de forskellige burgerboller kan have.

Glutenfri cheeseburger med ananas

Glutenfri dobbelt cheeseburger

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 40 minutter
Ret Aftensmad, Frokost
Antal 4 stk

Ingredienser
  

Krydderiblanding

  • 1 tsk. røget paprika
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk. havsalt
  • 1 chilipeber
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • 1 tsk. sort peber

Spicy mayo

  • 3 spsk. mayonnaise
  • ¼ tsk. røget paprika
  • ½ tsk. hvidløgspulver

Avocado

  • 2 avokado
  • ½ lime, saft
  • ½ fed hvidløg
  • salt

Ananasrelish

  • 2 dl fint hakket ananas
  • 2 rød peber
  • 1 spsk. frisk mynte
  • salt

Sådan gør du
 

  • For at lave krydderiblandingen hakkes hvidløget fint og blandes med alle øvrige krydderier i en lille skål.
  • Form kødet til 8 meget tynde bøffer og vend dem godt i krydderiblandingen.
  • Lav den spicy mayo ved at hakket hvidløget fint, rør det grundigt i mayonnaise sammen med røget paprika. Stil køligt indtil servering.
  • Lav avokadopuré ved at mose avokadoerne med en gaffel, tilsæt salt, limesaft og finthakket hvidløg.
  • Skær peberfrugten ud i stave og steg dem på en tør pande i 1-2 minutter til de får lidt farve.
  • Lad dem stå i 3-4 minutter og skær dem i små tern.
  • Bland dem i en skål med frisk hakket mynte og fint hakket ananas.
  • Drys med lidt salt, eventuelt sukker hvis ananassen ikke er sød.
  • Steg bøfferne på middel varme (omkring 5 minutter på hver side) eller til de er gennemstegt.
  • Tilbered burgerbollerne som anvist på pakken.
  • Burgeren samles ved at smøre spicy mayo på brødene, placer bøf, cheddarost, bøf, cheddarost, avokado puré, ananas relish og slut med burgerbolle.
Glutenfri cheeseburger
Glutenfri cheeseburger
Pernille
Udgivet i AftensmadComments { 2 }

Sommerens bedste..

Grundet sommerferie og lidt lettere aktivitet i årets varmeste måneder, hedder denne udgave ikke månedens bedste, men sommerens bedste og dækker derfor opskrifterne fra de seneste måneder. Nu er jeg så småt ved at have fuld speed på alle gearene og i morgen må I love mig at kigge herind da jeg har en nyhed og lækker opskrift i ærmet.

Men for at vende tilbage til det, som dette indlæg drejer sig om, hvilken af de sidste måneders opskrift var så jeres favorit?

Favourit sommer

1. Glutenfri Brownie (HER) // 2. Sommermarengs (HER) // 3. Knasende salatdrys (HER) // 4. Fyldt kylling med creme fraish dressing (HER) // 5. Sensommersalat (HER)

Pernille
Udgivet i AndetComments { 0 }

Sensommersalat

Sensommersalat

I går var jeg til det fineste event, hvor jeg blev introduceret til hvordan man kan bruge the i madlavning. Det er ret spændende hvordan man kan bruge nye ingredienser for at tilføje interessante smage til maden uden en masse kunstig tilsætning, især når det er glutenfri. Men mere om det en af de nærmeste dage, for bloggen er så småt ved at vågne op fra sommerferie og det betyder at jeg har en masse gode og sjove ting i ærmet, som jeg glæder mig til at dele med jer.

I dag har vejret jo været helt fantastisk sommer-dejligt, jeg selv har været en tur på stranden med en glutenfri hjemmelavet sandwich under armen. Men jeg fik sådan lyst til at dele denne salat med jer, som er en rigtig sensommersalat, der passer perfekt til den kommende tid og de lune aftener.

Den kan bruges som en frokostsalat eller som tilbehør til aftensmaden, jeg selv fik den med DISSE glutenfri kyllingenuggets, det var en rigtig fin kombination.

Bruger du salaten uden kød tilbehør kan man med fordel bruge DENNE knasende salatdrys til topping på sin sensommersalat.

Sensommersalat

Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 15 minutter
Ret Tilbehør
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • ½ spidskål
  • 200 g Puck ost
  • 350 g edamambønner, økologisk fra frost, optøet
  • 3 forårsløg
  • 1 rød peber
  • ½ chili
  • 100 g blåbær

Sådan gør du
 

  • Snit spidskål ganske fint og skyl grundigt og kom det i en serveringsskål.
  • Tag edamambønnerne ud af skallen og kom i skålen.
  • Snit forårsløg, chili, puck ost og rød peber fint og kom i skålen.
  • Top med blåbær inden servering.
Sensommersalat2
Sensommersalat5
Pernille
Udgivet i Aftensmad, TilbehørComments { 0 }

10 ting, du troede var glutenfri

10 ting, du troede var glutenfri

Når jeg møder folk, som ikke kender til cøliaki, så forklarer jeg mig ofte med at gluten “det er hvede, rug og byg”. Ofte så svarer folk tilbage med “nåh, kun det? Jeg troede det var meget mere besværligt?!”. Jeg kan ikke lade være med at sukke lidt indvendigt, mens jeg samtidig på ydersiden smiler og siger at det jo desværre rigtig ofte er netop dét, som gemmer sig alle mulige mærkelige steder, og derfor gør, at det ind i mellem er lidt besværligt.

Er man ny i den glutenfrie verden, eller måske kun hører til i denne verden perifært, så er det måske lidt svært at overskue, hvad man egentlig KAN tåle og hvad man IKKE KAN med cøliaki.

Derfor, har jeg lavet en liste med 10 ting, som mange ikke tror har noget med gluten at gøre, men faktisk (rigtig tit) kan indeholde gluten alligevel.

1. Pølser

Sommeren er over os og hvad bedre end hotdogs eller en pølse med brød direkte fra grillen? Heldigvis har vi flere og flere pølse-mærker, som laver deres pølser uden gluten. Men der er ind i mellem nogle af de lidt billigere mærker, som bruge gluten i form af hvedestivelse eller direkte hvedemel i deres pølser. Vil man være helt sikker på at undgå gluten, så er Hanegal et rigtig godt mærke at købe.

2. Sojasauce

Spiser du sushi eller stegte grøntsager fra en wok så indgår soyasauce ofte, hvorfor tage sig i agt her? Der er traditionelt set gluten i soyasauce, men i den senere tid er der kommet flere glutenfrie versioner. Glutenfri tamarisauce kan bruges som erstatning og ellers har Kvickly ind i mellem en glutenfri soyasauce, ellers kan det hentes hjem HER.

3. Bouillonterninger

Nogle bouillonterninger indeholder gluten og har man travlt overser man det hurtigt på den uhjælpelig lille skrift der altid er på de æsker. Så vil man være helt sikker kan man lave den selv eller bruge den man kan klikke hjem HER.

4. Boghvedemel

Boghvedemel er som udgangspunktet glutenfri, men det kan forarbejdes på steder med rigtig høj forurening af gluten. Læs derfor altid på varedeklarationen om det indeholder spor af gluten, eller hold dig til de mærker, som er stemplet “glutenfri”.

5. Tørrede nødder

Nødder er normalt et sikkert valg, men er de tørrede og med smag/tilsat krydderi, så er der desværre risiko for at det også indeholder gluten. Det er derfor med ALTID at læse godt på ingredienslisten når det gælder tørrede nødder.

6. Tomatsauce

Tomatsauce, burde i min verden kun indeholde tomat og krydderi som HER. Men hvis man vælger at bruge den lette løsning på glas, så risikerer man at det indeholder gluten. Oftest i form af forurening som fremgår som “indeholder spor af gluten” eller den mere sjældne “hvedestivelse”. De fleste er dog heldigvis uden gluten.

7. Madlavningsfløde

Madlavningsløde er lavet til at tykne maden, den egenskab får fløden, da den indeholder hvedemel. Brug derfor altid almindelig piskefløde og jævn med maizena.

8. Chokolade

Hvad laver korn i chokolade? Jo, rigtig ofte laves chokolade på fabrikker, som også har produkter med gluten. Hvis man som producent ikke sørger for at holde det adskilt, så skal de mærke det med “spor af gluten”. De helt billige chokolademærker indeholder direkte gluten, så man skal være opmærksom når der handles til slikskålen. Du kan finde glutenfri chokolade lige HER.

9. Linser

Linser er som udgangspunkt glutenfri, men rigtig ofte står der alligevel “indeholder spor af” eller “indeholder gluten” på pakken, da de forarbejdes steder, hvor der også befinder sig gluten. Det er vigtigt at sige at “spor af” er en frivillig mærkningsordning og derfor kan det spises med Cøliaki. Vil du læse mere om “spor af gluten” så kan du læse mere i mit indlæg her.

10. Cornflakes

Corn flakes, man skulle tro de små gule flager var lavet på udelukkende majs, men her bedrager skindet, da dem, der ikke er mærket glutenfri indeholder byg eller bygmalt. Man skal derfor altid spise glutenfri corn flakes, du kan blandt andet finde dem lige HER.

Jeg overvejer, at lave en opfølger, da det er en sjov lille type indlæg at lave, så kan du finde på flere, så kommenter gerne på dette indlæg, så laver jeg en vol. 2 senere på året.

Pernille
Udgivet i GuideComments { 17 }

Glutenfri på Rhodos

Der har været lidt stille den sidste uges tid her på bloggen, nogle har måske gættet, at det skyldes, jeg har brugt nogle dage under varmere himmelstrøg. Jeg har nemlig været så heldig, at bruge hele 8 dage på skønne Rhodos. Jeg tænkte derfor, en lille guide om mine oplevelser, ville være på sin plads.

Som udgangspunkt var jeg faktisk ikke så nervøs inden afrejse, når jeg tænker på Grækenland, så tænker jeg på lækre grønne salater. Heldigt nok, så viste det sig at holde stik. Alle steder kan man sjovt nok få en “Greek Salad”, hvilket består af salat, tomat, agurk, lækker feta og fantastisk olivenolie, der er altså ingen gluten at finde her. I “Old Town Rhodos” fik jeg denne version af en græsk salat.

Rhodos

Vi boede på et hotel (Port Royal) i en lille by Kolympia, lidt syd for Rhodos by. Her havde vi all inclusive og de fleste måltider blev altså indtaget her, så jeg har ikke mange tips til spisesteder. Men et rigtig godt tip er at have et Google Translate af ordene “Gluten” (γλουτένη) og “Uden gluten” (χωρίς γλουτένη), jeg prøvede at forklare hvad gluten var uden det store held, men når jeg hev mobilen op og fremviste græske uforståelige tegn, så forstod de lige pludselig hvad jeg mente og kunne guide og hjælpe. Så mit indtryk var at de rigtig mange steder forstår hvad gluten er og kan guide igennem deres menukort, man skal bare først lige få dem til at forstå, hvad det er, man egentlig spørger om.

Jeg har samlet et lille udpluk af det mad vi fik på hotellet herunder, på buffeten var der små tegn på alle deres skilte alt efter om det var uden gluten, laktose eller vegetariske retter.

Som et lille generelt tip, så kan det altid anbefales at pakke lidt glutenfrit brød i kufferten hjemmefra. Jeg selv havde knækbrød og brød med, just in case. Men jeg var så heldig, at jeg også havde det hele med hjem igen. Har i været på Rhodos? Og har i nogle gode oplevelser derfra, i så fald, så kommenter gerne her nedenfor.

Rhodos Rhodos Rhodos Rhodos Rhodos

Pernille
Udgivet i Ude i byenComments { 1 }

Fyldt kylling med creme fraiche dressing

En god opskrift på fyldt kylling med creme fraiche dressing, en opskrift, som er sjov hvis man skal have gæster til frokost. Det tager nemlig lidt længere tid end blot et stegt kyllingebryst, men det smager lækkert og er lidt anderledes.

Man kan som sådan fylde sin kylling med lige det man har lyst til, men disse farver er bare så fine og smager så lækkert.

Som man måske kan se på billederne, så servede jeg disse kyllingeruller med en grøn salat med DENNE salatdrys til en frokost med søde blogger-damer. Skal man bruge det til mange mennesker eller måske en mere mættende aftensmad, så kan man også lave hjemmelavede ovnkartofler.

Denne opskrift er udviklet til REMA1000’s glutenfrie opskriftsunivers.

Fyldt kylling med creme fraiche dressing

Fyldt kylling med creme fraiche dressing

Antal 4 personer

Udstyr

  • Tandstikker eller grillspyd

Ingredienser
  

  • 4 kyllingebryst
  • 100 g broccoli uden stok
  • 250 g frisk mozzarella
  • 8 grønne asparges
  • 1 tsk. hvidløgspulver
  • ½ tsk. salt
  • peber
  • 2 dl creme fraiche
  • 2 fed hvidløg
  • 1 ½ spsk. sweet chilisauce, uden gluten
  • ½ tsk. salt

Sådan gør du
 

  • Bank kyllingebrysterne så flade som muligt, dette gøres lettest ved at skære det næsten igennem på den flade led og derefter banke på hele fladen
  • Kog broccolien let
  • Knæk enderne af aspargeserne
  • Midt på hvert kyllingebryst fordeles 2 asparges, lidt broccoli og frisk mozzarella
  • Drys med hvidløgspulver samt salt og peber
  • Rul kyllingebrystet sammen om fyldet og luk det med tandstikker/spyd
  • Bag i ovnen på 200 oC i 25-35 minutter eller til kyllingen er gennemstegt
  • Imens kyllingen er i ovnen røres dressingen
  • Kom creme fraiche i en skål, pres hvidløg her i og tilsæt chilisauce og salt
  • Rør grundigt rundt og lad stå til servering
Fyldt kylling
Fyldt kylling
Fyldt kylling
Pernille
Udgivet i Aftensmad, FrokostComments { 0 }

Knasede salatdrys

Knasende salatdrys
Reklame sort mindre mindre

I de her varme dage, har jeg ikke lyst til meget andet end salat og måske lidt lækkert fra en grill. Jeg er stor fan af salater som knaser, enten via gulerod eller frisk blomkål, men det bliver hurtigt lidt ensformigt i længden.

Af denne grund, har jeg i noget tid forsøgt mig med forskellige knasende salatdrys og toppings og har fundet frem til min favorit, som er lavet på mandler, hørfrø og græskarkerne. Den er sprængfyldt med det gode fedt fra mandler og hørfrø. Desuden er hørfrø en rigtig god kilde til fibre, som man hurtigt får for lidt af, når man ikke spiser gluten. Så følte man sig ikke sund nok med sin salat, så kommer denne blanding til at tilføje lidt ekstra på sundhedskontoen.

Jeg har også efterfølgende brugt den til en lille eftermiddags-snack, den egner sig nemlig fint til bare at spise alene eller som en sidevogn til et godt glas køligt hvidvin eller en god kølig drink her i sommervarmen.

Opskriften er lavet til REMA1000 og vil derfor kunne findes HER.

Glutenfri salatknas

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 40 minutter
Ret Tilbehør

Ingredienser
  

  • 200 g mandler
  • 3 spsk. salt
  • 2 dl kogende vand
  • 2 spsk. hørfrø
  • 3 spsk. græskarkerner

Sådan gør du
 

  • Opløs salt i det kogende vand og tilsæt mandlerne.
  • Lad det trække i 20-15 minutter.
  • Hæld vandet fra og fordel mandlerne på et stykke bagepapir, lad dem tørre i 5-10 minutter.
  • Opvarm ovnen til 150 grader og bag her efter mandlerne i 20-25 minutter.
  • Lad mandlerne køle af og bland med hørfrø og græskarkerne og brug i din favoritsalat.
Knasende salatdrys
Knasende salatdrys
Knasende salatdrys
Pernille
Udgivet i TilbehørComments { 0 }

Sommermarengs

Glutenfri opskrift sommermarengs

En god og hurtig opskrift på en lækker glutenfri marengs fyldt med smag af friske bær og den søde bund. Der af navnet glutenfri sommermarengs.

Jeg elsker de simple opskrifter som ikke kræver et hav af ingredienser og er hurtige at lave. Denne opskrift egner sig godt til hurtige og spontane aftaler, da den virkelig ikke kræver meget arbejde og samtidig ikke behøver at være dyr, da du kan variere topping med alverdens bær eller frugt du har til rådighedhed.

Jeg har før lavet den og haft den med i dele sådan at den lige kunne samles da jeg ankom, hvilket gør det endnu lettere da det ofte gør lidt ved udseendet på kager, hvis de skal fragtes gennem landet. Du kan altså godt bage bunden dagen før den skal bruges, opbevare i en lufttætbeholder og pynte den lige før servering.

Glutenfri opskrift sommermarengs

Glutenfri sommermarengs

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 35 minutter
Ret Kage
Antal 6 personer

Udstyr

  • 1 springform Ø18

Ingredienser
  

Kagebund

  • 35 g smør
  • 35 g sukker
  • 2 æggeblommer
  • 35 g kartoffelmel
  • 20 g mandelmel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 2 spsk. fløde

Marengslag

  • 2 æggehvider
  • 125 g sukker

Pynt

  • 2 dl fløde
  • 4 spsk. creme fraiche
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 100 g blåbær
  • 100 g jordbær
  • 75 g chokolade, uden gluten

Sådan gør du
 

  • I en skål piskes alle ingredienser til kagebunden til det er grundigt blandet sammen.
  • Herefter piskes æggehvider og sukker i en anden skål til det bliver stift.
  • Kom bagepapir i en springform (ø18) og fordel først dejen til kagebunden og herefter marengsskummet over.
  • Bag kagen i ovnen på 200 grader i 22-25 minutter.
  • Lad kagen køle grundigt af og pisk fløden til skum hvorefter skyr/creme fraiche og vaniljesukker blandes i.
  • Pynt kagen med skum, hakket chokolade og friske bær.
Pernille
Udgivet i KageComments { 2 }

Brunch på Restaurant Flammen

Glutenfri Brunch

Kan I huske mit tidligere indlæg om at spise glutenfrit på Restaurant Flammen? Hvis ikke, så kan I finde det HER. Jeg var så heldig at blive inviteret derind til en middag, fordi de ikke blot gør rigtig meget ud af at informere om hvad de har af glutenfrie alternativer, men generelt informerer rigtig grundigt om forskellige fødevare-allergener.

Jeg lovede i mit tidligere indlæg at komme med en opfølger, når jeg havde været derinde til deres brunchbuffet, så som lovet så skrevet. Jeg var derinde med min kæreste, en formiddag hvor vi bare havde lyst til at hygge os uden det store ståhej. Vi tog derfor ind til Odense for at prøve hvordan Flammens grillbrunch er ala. glutenfri.

Er man til kød, så bliver man bestemt ikke skuffet (surprise), da grillen er lige så fyldt med lækre udskæringer, som hvis man kommer om aftenen. Jeg var lidt spændt på, om så meget kød lige var mig fra morgenstunden af, men der er også mange pølser, æg og andet lækkert end lige mørbrad.

Man kunne som altid bede om glutenfrit brød, hvilket simpelthen bare smager så godt. Desværre havde den lille tjenere glemt mig, så med mange gang undskyld og lidt ekstra god service, så kom mit brød efter lidt venten. Det vil jeg nu ikke hænge mig så meget i, mit brød kom og jeg kunne derfor gå ombord i Nutella, ost og alt muligt lækkert pålæg, som buffeten også rummer.

Som altid var salatbaren helt i top og nogle af skålene var skiftet ud med en masse frugt og yoghurt, som hører sig til på et morgenbuffetbord.

Desuden har jeg efter mit seneste indlæg fået bekræftet fra jer søde læsere, at det ikke kun er i Odense at de har det finde allergene skilt hængende ved buffeten, men er noget de generelt har rundt om i landet. Rigtig mange skrev også til mig, at det er et dejligt sted at gå hen, da de via skiltene meget let kan kontrollere hvis (især børn) har krydsallergier og flere fødevare, som man skal tage sig i agt for.

Jeg kan altså kun sige at det ikke er sidste gang jeg går ind forbi en brunch på Restaurant Flammen, hvis det en dag skal være let.

Glutenfri brunch Flammen

Restaurant Flammen

Pernille
Udgivet i Guide, Ude i byenComments { 0 }

Glutenfri brownie

Glutenfri brownie

Hvor er glæden over en weekend dog ekstra stor når man sidder på kontoret mens alle andre holder ferie i disse dage. Jeg har selv kun 9 arbejdsdage tilbage før det bliver min tur (but who’s counting?).

Med glæden over denne weekend, hvor vi skal have besøg af gode venner til middag, så kommer mindet om en rigtig tøse-weekend jeg havde for nogle uger siden. Det var med god mad og en masse bobler, dertil selvfølgelig en usandsynlig lækker dessert. Og da det gik op for mig at jeg slet ikke har en opskrift på en glutenfri brownie her på bloggen, så skal den da dokumenteres herinde.

Som I måske kan fornemme på billederne, så er der intet som en pige-aften uden bobler og vi fik den lyserøde slags og ikke nok med det, så fik vi oven i hatten boblerne sammen med de fineste små blomster som man kunne placere i glassene.

Vi fik denne søde og saftige glutenfri brownie sammen med en glutenfri vaniljeis og friske danske jordbær. En klassiker, som altid kan anbefales hvis du skal have gæster til et glutenfrit måltid. Billederne blev desværre ikke så gode, men jeg håber, man kan fornemme hvor lækkert det er.

Glutenfri brownie

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Ret Dessert, Kage
Antal 6 personer

Ingredienser
  

Sådan gør du
 

  • Rist hasselnødderne i ovnen på 200 grader i ca.15 minutter, de må ikke blive for mørke
  • Fjern skalen ved at gnide dem i et viskestykke
  • Smelt chokolade, smør og sukker over vandbad
  • Pisk æggene i blandingen
  • Hak hasselnødderne groft og tilføj dem i dejen
  • Herefter vendes mandelmel i blandingen
  • Beklæd en springform (ca 24 cm) med vådt bagepapir (det gør det lettere at passe rigtigt i formen)
  • Bag på 175 grader i 40-45 min alm ovn
Glutenfri brownie
Glutenfri brownie
Pernille
Udgivet i Dessert, KageComments { 0 }

Junis bedste…

Da jeg har rejst en del med mit arbejde de seneste uger, så er der en lille smule forsinkelse på denne måneds indlæg om junis opskrifter. Juni måned er for mit vedkommende, på trods af alt for meget regn, gået med en masse dejlige sommer-ting. Vi har været på picnic i solen en lun aften, spist lækker grillmad på terrassen og synger højt i Tusindårskoven i Odense til Tinderbox.

Sidstnævnte vil jeg skrive lidt mere om herinde på bloggen i løbet af sommeren.

Opskrifterne i juni er blevet til en knap så sommer-inspireret blanding, men nærmere retter, som kan gå hele året rundt på den ene eller anden måde. Måske det er et udtryk for et manglende sommervejr?

Har  i lavet nogle af opskrifterne? Og hvilken en er jeres favorit? Mine tænder løber helt i vand ved tanken om de cookies med saltkaramel, mums!

Favourit juni

1. Glutenfri Karamel Cookies (HER) // 2. Glutenfri bechamel sauce og lasagneplader (HER) // 3. Glutenfri peanutbutter kylling (HER) // 4. Chili-lime kyllingespyd med yoghurtdressing (HER) // 5. Fyldt avokado (HER)

Pernille
Udgivet i AndetComments { 0 }

Læser-tip: Bag med bageforme

Jeg har sagt det før, men siger det gerne igen, alle jer søde læsere… I er BOMBEN!

Ikke nok med, at jeg tager hatten af for, at så mange mennesker har lyst til at følge med på min lille blog, så får jeg også mange søde mails fra jer, som finder hjælp gennem mine små indlæg. Det er en skøn tanke, at det jeg går og grubler over, udvikler og skribler ned her på bloggen, faktisk kan bruges. Det er hele formålet med, at jeg oprettede den.

Men forleden fik jeg en mail, som ikke kun gik på tak eller spørgsmål til nogle af mine opskrifter. Nej, det var søde Maren, som havde forsøgt sig med min opskrift på havreboller (HER) i en bageform. I kan selv se på hendes billede her nedenfor, at de simpelthen er blevet så flotte og rigtig i formen.

Jeg har mange af mine opskrifter, som er lige til den tynde side, hvilket er helt bevidst. Det giver mere luftige og bløde boller frem for små kanonkugler, det er de opskrifter, hvor jeg anbefaler at man former dem med en ske.

Jeg har selv klikket et par bageforme hjem og jeg vil helt sikkert bruge dét trick ind i mellem fremover. Vil I også gøre brug af søde Marens tip, så kan de kan købes lige HER.

Ligger du også inde med et godt tip, som du synes jeg skal kende til? Så tip mig gerne på min mail eller i kommentarfeltet i mine indlæg.

Bageform

Pernille
Udgivet i TipComments { 3 }

Chili-lime kyllingespyd med yoghurtdressing

Chili-lime kylling med yoghurt mayo

Klokken er slået 12 og det betyder at jeg nu har weekend, på trods af det kun er torsdag. Jeg skal nemlig til Tinderbox her i Odense, hvilket gør at jeg går nogle hyggelige dage i møde fyldt med venner og drinks i lange baner.

Skal nogle af jer ude på den anden side til Tinderbox? Hvis I ser mig derude, så kom endelig at sige her, det kunne være smadder-hyggeligt.

Jeg har foruden en masse drinks også planer om en masse god mad! Foruden de lækre ting, som man kan få på festivalpladsen, så er mit køleskab fyldt til randen med lækre sager. For i mine øjner er den bedste kur mod tømmermænd god mad. Dog er det ikke altid at overskuddet er der når hovedet buldre afsted og maven slår koldbøtter, så der er brug for lette retter.

Denne chili-lime kyllingespyd er lige sådan en ret. De kan faktisk laves dagen inden de forventes at blive brugt da de er lige så gode kolde som lune. Men jeg er helt sikker på at dette bliver en af de ting, som jeg vil ty til her i weekenden. Det er desuden også en genial ting til en picnic-kurv hvis man cykler ud i det blå med aftensmaden her i løbet af sommeren.

Som I måske kan fornemme på billederne her i indlægget så blev spyddene serveret med lækre ovnbagte kartofler. Det gjorde det perfekte makker par og dressingen sidder lige i øjet. Jeg vil selv bruge den til andre retter med kylling, da den er fyldt med sødme som en kylling fortjener.

Chili-lime kyllingespyd med yoghurtdressing

Forb. tid 2 timer 15 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 2 timer 35 minutter
Ret Aftensmad, Frokost
Antal 3 personer

Udstyr

  • 6 grillspyd

Ingredienser
  

  • 450 g kyllingebrystfilet
  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. honning
  • 2 fed hvidløg
  • 1 rød chilipebe
  • ¼ tsk. salt
  • peber

Yoghurtdressing

  • 2 dl græsk yoghurt
  • 2 dl olivenolie
  • 2 spsk. hakket purløg
  • 2 tsk. honning
  • ½ tsk. salt
  • peber

Sådan gør du
 

  •  Skær kyllingen ud til mundrette tern og snit hvidløg og chili fint.
  • Kom kyllingen i en pose sammen med olie, honning, chili, hvidløg, salt og peber.
  • Luk posen og stil den på køl i 2 timer.
  • Læg grillspyddene i blød i vand.
  • Fordel kyllingestykkerne på spyddene og steg dem på en pande eller på grillen omkring 6-8 minutter eller til de er gennemstegt.
  • Bland dressingen ved at røre yoghurt, olie, purløg, honning, salt og peber sammen i en i en skål.
  • Lad den stå på køl i minimum 1 time inden servering.
Chili-lime kylling med yoghurt mayo
Chili-lime kylling med yoghurt mayo
Pernille
Udgivet i AftensmadComments { 0 }

Glutenfri peanutbutter kylling

Reklame sort mindre mindre

Glutenfri peanutbutter kylling

Er der andre end mig, som efterhånden har fået så stor en kærlighed til peanutbutter, at det bare skal i stort set alt mad? Som I kan se i mine tidligere indlæg, så har jeg brugt det i dadelkugler (HER), cookies (HER),  Chiagrød (HER) og mange andre opskrifter. Det er som om, det bare kan gøre alting lige en tand bedre.

Det er nok efterhånden heller ingen hemmelighed at det egner sig især godt til retter med kylling. Og da jeg også tidligere har brugt peanutbutter til retter med kylling, hvorfor så ikke gentage succesen. Dette er en af de retter, som er udviklet til REMA1000, så den kan også findes lige HER.

En ret, som egner sig perfekt til et vejr som i dag, hvor det ikke helt kan bestemme sig for om det skal være sommer eller ej.

Ingredienser – Glutenfri peanutbutter kylling (2 Personer)

400 g kyllingebryst
1 spsk. olie
3 fed hvidløg
2 spsk. honning
1 dl peanut butter
1 spsk. hvidvinseddike
2 spsk. limesaft
165 ml kokosmælk
salt & peber

3 spsk. frisk koriander
1 dl peanuts

Glutenfri pasta

  • Snit kylling i tern og hak hvidløg fint.
  • I en wok eller dyb pande opvarmes olien og hvidløg og kylling steges til det er gennemstegt.
  • Tilsæt peanutbutter og honning og lad det simre til det er smeltet.
  • Tilsæt hvidvinseddike, limesaft, kokosmælk og smag til med salt og peber.
  • Lad retten simre i omkring 30 minutter.
  • Imens koges pasta efter anvisning på posen.
  • Hak koriander og peanuts og brug som topping inden servering.

Er man ikke den store fan af koriander, så kan det sagtens undlades eller for eksempel skiftes ud med persille. Ligeledes kan man også sagtens skifte pasta ud med ris, hvis man er mere til det.

Glutenfri peanutbutter kylling

Glutenfri peanutbutter kylling

Pernille
Udgivet i AftensmadComments { 0 }

Glutenfri bechamel sauce

Glutenfri Lasagnette

Opskriften på glutenfri bechamel sauce er lettere end man tror, det kan lyde omstændigt. Jeg er endu ikke stødt på en købe-løsning, men bruger i stedet et tykt lag revet mozzarella i stedet for saucen, hvis jeg ikke selv orker at lave det. Der er dog ingen sammenligning med når man får bachamel sauce i sin lasagne.

Den fungerer med forskellig glutenfri mel, der er i denne opskrift brugt fuldkornsrismel, men du kan også bruge TJOIS basis melmix, nogle er også glade for at bruge Jyttemel, den smager dog for meget til min smag.

Denne opskrift passer til en lasagne med 400 g kød og en pakke lasagneplader.

Når man lige samler lasagnen kan den glutenfri bechamel sauce godt virke lidt gummi-agtig i konsistensen, men den sidder lige i skabet når først lasagnen er bagt. Bliver den for sej, så kan du tilsætte mere mælk.

Glutenfri Lasagnette

Glutenfri bechamel sauce

Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 15 minutter
Ret Aftensmad

Ingredienser
  

  • 20 g smør
  • 3 spsk. fuldkornsrismel
  • ½ l mælk
  • ¼ tsk. revet muskatnød
  • 30 g revet parmesan
  • salt & Peber 

Sådan gør du
 

  • Smelt smørret i en gryde ved middel varme
  • Kom en spiseske mel i gryden af gangen under grundig omrøring
  • Tilsæt mælken lidt efter lidt under kraftig omrøring
  • Lad saucen koge på svag varme i 5-10 minutter
  • Tilsæt ost og rør rundt til det er fordelt i saucen
  • Smag til med salt og peber
Glutenfri bechamel sauce
Glutenfri bechamel sauce
Pernille
Udgivet i AftensmadComments { 1 }

Glutenfri Karamel Cookies

Glutenfri Karamel Cookies

Pyyyyh! Kan I holde varmen derude? Jeg har selv måtte kapitulere fra min eller så hyggelige sol-krog på terrassen for at krybe ind i skyggen med et glad iskoldt vand. Men skal nemlig huske at drikke godt i varmen, jeg kan anbefale vand med isterninger og et par blade mynte sammen med lidt ananas, eller DENNE is-te hvis man er til det mere fancy.

Nå, nu til det som det hele drejer sig om, nemlig opskriften på de mest fantastiske cookies! I dag har jeg en ægte treat til jer, nemlig nogle eminente glutenfri karamel cookies. Det er en opskrift, som jeg har udviklet til REMA1000, den kommer på siden her inden længe. De glutenfri karamel cookies gør sig genialt godt til både dessert med en klat vaniljeis eller som sødt til kaffen.

Jeg lavede dem første gang sammen med disse to damer (HER & HER) og de satte tomlen op mens munden var fyldt op med cookies. Så godkendt, det er de! Siden har jeg drømt om dem flere gange, de er altså alt besværet værd. For besværlig er det måske lidt, da det kræver man lige laver en karamelmasse først, men når kagerne så smager som englene synger, så klager jeg ikke!

Jeg lavede nogle i store og små muffinsforme, da jeg synes det gav et godt indtryk på billedet. Men jeg vil nu sige en lille/mellem størrelse muffinsform er mest passende, da de store bliver lige store nok. Medmindre man er en rigtig sukker-gris, så er de sikkert lige i skabet!

Måske det er oplagt som en lille far-dags-gave, hvis man altså ikke allerede har sådan en i hus?

Glutenfri Karamel Cookies

Ret Kage
Antal 10 stk

Udstyr

  • muffinsforme

Ingredienser
  

Karamel

  • 2 dl sukker
  • ½ dl vand
  • ¼ tsk. havsalt
  • 1 ½ dl fløde
  • 3 spsk. smør

Cookie

  • 325 g chokolade, uden gluten
  • 3 spsk. smør
  • 2 æg
  • 1 ½ dl sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • ½ dl kartoffelmel
  • ½ tsk. bagepulver

Cremefyld

  • 2 dl blødt smør
  • 2 dl flormelis
  • ¼ tsk. havsalt
  • ½ dl karamelmasse
  • 3 spsk. størknet karamelmasse (opskrift nedenfor)

Sådan gør du
 

  • Først laves karamelmassen ved at sukker og vand koges ved middelhøj varme.
  • Når krystallerne er væk og massen bobler skrues op til høj varme, mens der røres let i gryden.
  • Lad det koge til massen bliver let gylden.
  • Tilsæt salt og smør og rør rundt til det er en samlet masse og lad det koge op.
  • Tag gryden af blusset og på et stykke bagepapir fordeles 2 spsk. karamel i et tyndt lag til senere brug.
  • Resten af massen i gryden sættes på lav varme og fløden tilsættes.
  • Rør rundt til du har en samlet karamelmasse og lad karamellen køle helt af.
  • Nu laves cremen ved at røre blødt smør, flormelis, salt og det flydende karamel sammen til en samlet masse.
  • Tilsæt det tynde karamel brækket i små stykker og stil på køl.
  • Lav cookies ved at smelte chokolade og smør i en lille gryde over lav varme.
  • I en skål piskes æg og sukker til en lys masse.
  • Sigt mel og bagepulver i æggemassen og vend det forsigtigt sammen og tilsæt herefter chokolademassen.
  • Fyld muffinsformene ¼ op med kagedej og bag dem i omkring 8 minutter på 200 grader.
  • Lad kagerne køle af.
  • Du kan nu samle dem ved at lægge en passende mængde creme mellem to kager.
Glutenfri Karamel Cookies
Glutenfri Karamel Cookies
Pernille
Udgivet i Kage, Søde SagerComments { 0 }

Mine bedste sommeropskrifter

Sommeren betyder is, jordbær og grillmad, desværre også ofte en del klassikere, som betyder gluten i lange baner. Jeg selv har nogle sommer-livretter som koldskål med kammerjunker, pizza fra grill og jordbærtærte. Så dem har jeg selvfølgelig fundet ud af at knække koden til i en glutenfri version.

Så mangler du inspiration til sommerens opskrifter, så har jeg her nedenfor samlet de af mine opskrifter, som jeg selv nødigt ville leve uden!

kammerjunker

Glutenfrie kammerjunker (HER) er en sikker vinder! Selv om flere supermarkeder er begyndt at forhandle dem, så er det nu let at lave selv om man kan lege med smagen lige som man har lyst.

sommersalat

Sidste sommer kom der en sprøde sommersalat (HER) på bloggen, jeg har selv lavet den en del gange og den slår bare aldrig fejl.

Pizza

Noget af det bedste ved sommeren er at man kan grille sin pizza, med den glutenfrie version er det lidt besværligt, men det er hele arbejdet værd da bunden bliver så sprød og lækker. I kan finde min opskrift med brødblandingen fra REMA1000 (HER).

Mangois

Sommeren er indbegrebet af is, så vil du gerne lave en kalorielet en hjemme i køkkenet, så kan denne mangois (HER) sagtens gøre arbejdet.

Jordbærtærte

Hvis jeg kunne vælge én ting, jeg skulle spise hver eneste dag resten af mit liv, så vil det blive jordbærtærte! Jeg har eksperimenteret med mange forskellige opskrifter, men favoritten er lige HER.

Jordbærroulade

Sidste år fik jordbærtærten en fætter, jordbærrouladen (HER)! Jeg er stor fan og den er virkelig god og fyldt med kalorier, lige som det skal være.

smores

Sidste sommer blev jeg helt varm om hjertet, da jeg kunne se hvor glade i var for tippet om den perfekte kombination af glutenfrie S’mores og Sticks (HER).

Pernille
Udgivet i AndetComments { 0 }

Majs bedste…

Endnu en måned er fløjet afsted og det betyder at det er tid til lige at se kort tilbage på hvad den forgangne måned har bragt med sig. Jeg må sige, jeg denne gang synes tiden bare er fløjet forbi mig. Måske er det de lysere dage og de varme timer, som man bare ikke kan få nok af.

Maj måned har budt på noget lidt nyt, nemlig en lille maj-søndags-serie, hvor jeg har interviewet nogle af de vigtigste personer i mit liv. Jeg startede selv ud med at fortælle om det at bo med min kæreste, som tåler gluten (HER), så røg han direkte i den varme stol og skød tilbage med hvordan det er at bo med en, som tåler gluten (HER), min mor fulgte op med det at have et barn med cøliaki (HER) og min barndomsveninde, satte fokus på det sociale-aspekt i at have en veninde med cøliaki (HER).

Jeg må endnu en gang sige, det er fantastisk at I har taget så godt imod de indlæg, det gør, jeg igen en anden gang tør finde på noget nyt og personligt til mine indlæg her på bloggen.

Nu til det, som det hele handler om… Mine opskrifter, maj bød på lidt af hvert både indenfor det søde, det usunde og det praktiske. Hvilken opskrift var jeres favorit?

Favourit maj

  1. Brownie-drøm (HER) // 2. Banan-Sticks (HER) // 3. Kokos-bites (HER) // 4. Burger med karamelliserede løg og hjemmelavet mayo (HER) // 5. Grillet avokado-sandwich (HER) // 6. Cæsarsalat (HER)

Og så var der lige den her fætter, som ikke var mad men en læskende is-te med pebermynte og citrongræs (HER).

Fredsted

Pernille
Udgivet i AndetComments { 0 }

Cæsarsalat med brødcroutoner

Reklame sort mindre mindre
Glutenfri cæsarsalat

Her kommer en rigtig sommeropskrift, nemlig cæsarsalat med brødcroutoner og dressing, som er en af de opskrifter, som jeg har udviklet til REMA1000’s glutenfrie opskriftsunivers.

Jeg har længe gået og sukket efter en rigtig god cæsarsalat, inden min tid med cøliaki var det tit en favorit i de varme måneder, hvor appetitten ikke altid er så stor. Men skal man både sortere dressing og croutonerne fra, så er det pludselig en ret kedelig salat.

Selv om jeg har ledt længe blandt mad-steder, så har jeg endnu kun fundet den i glutenfri på et hotel i Tyskland, så derfor er det rigtig oplagt at dele opskriften med jer her på bloggen. Måske I også går og længe efter en smagfuld salat til de kommende (forhåbentlig) varme sommermåneder.

Man kan selvfølgelig lave den med lige det brød man har liggende, det er en oplagt mulighed til at få brugt det tørre og gamle brød man måtte have liggende. Generelt er brødcroutoner en god måde at få det af vejen på, nu hvor glutenfri brød ofte bliver lidt hurtigere tørt end almindelig brød.

Glutenfri cæsarsalat med brødcroutoner

Glutenfri cæsarsalat med brødcroutoner

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 30 minutter
Ret Aftensmad, Frokost
Antal 2 personer

Ingredienser
  

  • 350 g kyllingebryst
  • ¼ salathoved
  • 4 tomater
  • ¼ agurk
  • 1 dl frosne ærter

Glutenfri croutoner

  • 6 skiver glutenfri brød
  • 4 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. salt

cæsardressing

  • 50 g parmesan
  • ½ dl olivenolie
  • ½ dl smagsneutral olie (fx solsikkeolie)
  • 2 past. æggeblommer
  • 1 fed hvidløg
  • 1-2 spsk. citronsaft

Sådan gør du
 

  • Først laves brød croutonerne ved at pensle brødskiverne med olie på begge sider og drys med salt.
  • Skær dem herefter ud i små firkanter og bag dem i en forvarmet ovn på 180 oC i 15-20 minutter eller til de er sprøde.
  • Lav nu dressingen ved at blende parmesan, hvidløg og citronsaft sammen til en fin masse.
  • Tilsæt æggeblommerne og blend let til det hænger sammen.
  • Tilsæt langsomt olierne til du har en cremet dressing.
  • Steg kyllingebrystet og skær det ud i tynde skiver.
  • Snit grøntsagerne fint og anret i en skål med kylling, dressing og brød-croutoner.
Glutenfri cæsarsalat
Pernille
Udgivet i AftensmadComments { 0 }