About Pernille

Author Archive | Pernille

Kyllingegryde med glutenfri pasta

Kyllingegryde med glutenfri pasta

Kyllingegryde serveret med glutenfri pasta er en nem hverdagsret, som ikke tager lang tid at tilberede eller kræver mange ingredienser.

Du kan selv justere hvor stærk den skal være og også gøre den lidt mere børnevenlig ved at justere på mængden af karrypasta.

Kyllingegryde med glutenfri pasta

Kyllingegryde med glutenfri pasta

Samlet tid 30 minutter
Ret Aftensmad
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 2 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 2 spsk. olie
  • 1 rød peber
  • 450 g kyllingebryst
  • 1 ds kidneybønner
  • 2 ds hakkede tomater
  • 50 g tomatpure
  • 1 spsk. karrypasta uden gluten
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. oregano
  • Salt og peber
  • glutenfri pasta

Sådan gør du
 

  • Hak løg og hvidløg fint.
  • Skær peberfrugten i tynde strimler.
  • Skær kyllingen ud i små stykker.
  • Tilbered pastaen efter anvisning på posen.
  • Opvarm en wok eller gryde med olie.
  • Steg løg og hvidløg til de er glasklare.
  • Tilsæt karrypasta og lad det stege med i et par minutter.
  • Tilsæt kyllingen og lad det stege til det har fået lidt farve.
  • Tilsæt peberfrugt, hakkede tomater og tomatpure og lad det små simre i 10 min.
  • Tilsæt kidneybønner og lad dem få varme i ca. 5 minutter.
  • Smag til med salt og peber og serve med den kogte pasta.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Kyllingegryde med glutenfri pasta
Pernille
Udgivet i AftensmadComments { 0 }

Arancini – Friterede glutenfri risottokugler

Arancini - risottokugler

Har du en rest risotto kan du med fordel bruge den på sprøde friterede glutenfri risottokugler også kaldet arancini.

Glutenfri risottokugler er en rigtig god appetizer, som du kan servere med en god mayo til gæster. Det kan være som en del af et tapasbord eller som snack under dronningens nytårstale, skal du imponere til nytårsaften. Du kan ikke smage at det er en glutenfri version, så server dem glutenfri til alle skulle der være en glutenfri gæst på besøg.

Denne risotto er med en rest af denne risotto. Har du en rest kan du sagtens fryse den ned, så du har til hvis du skal bruge til sådan en omgang risottokugler.

Jeg har her blot brugt en færdig avokadomayo, men du kan med fordel lave din egen som passer til netop den risotto du har brugt til kuglerne.

Har du problemer med at få risottokuglerne til at klæbe sammen, så kan du med fordel tilføje et ekstra æg og ekstra rasp, lad det hvile i 5 minutter og så er det lettere at presse godt sammen.

Arancini - risottokugler

Arancini – Friterede glutenfri risottokugler

Samlet tid 30 minutter
Ret Snack, Tapas
Antal 8 stk.

Ingredienser
  

Sådan gør du
 

  • Varm olien i en gryde, den skal nå 180 grader.
  • I én tallerken røres æggene sammen, i en anden hældes rasp og salt sammen, i en sidste tallerken kommes det glutenfri mel.
  • Form 8 kugler af risottoen. Se teksten for tip hvis det ikke hænger sammen.
  • Tril derefter kuglerne én efter én i først mel, så æg og derefter rasp.
  • Friter dem 4 ad gangen i din olie til de er gyldne. Det tager 5-8 minutter alt efter størrelse og olie.
  • Lad dem dryppe af nogle minutter på et stykke køkkenrulle.
  • Server med din ønskede mayo og pynt.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Arancini - risottokugler
Arancini - risottokugler
Pernille
Udgivet i Snack, Tapas, TilbehørComments { 0 }

Svinekød med glutenfri teriyaki marinade

Glutenfri Teriyaki marinade

En glutenfri teriyaki marinade kan bruges til mange ting, blandet andet til svinekød som gør sig fantastisk i friske forårsruller, kødboller, i en måltidssalat eller som dip til sushi.

Jeg har her brugt en rest flæskesteg som jeg skar ud i tyndeskiver for at hælde den varme marinade over det kolde kød og dermed har en fantastisk fyld til friske forårsruller. Men har du ikke en rest svinekød kan du også sagtens bruge koteletter skåret tyndt ud, svinemørbrad eller hvad du ønsker.

Glutenfri Teriyaki marinade

Svinekød i teriyaki marinade

Samlet tid 20 minutter
Ret Aftensmad, Frokost, Tilbehør
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Sådan gør du
 

  • Bland alle ingredienser i en gryde og rør godt sammen.
  • Opvarm det forsigtigt til du har en flydende masse.
  • Lad det simre i 5-8 minutter til den begynder at tykne.
  • Imens skæres kødet ud i tynde strimler.
  • Bruger du fersk kød skal det steges kort på en pande inden det blandes med marinaden. Bruger du færdigstegt kød, så kom det kort på panden og lad det blive blandet godt med marinaden og server straks.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Pernille
Udgivet i Aftensmad, Frokost, Tapas, TilbehørComments { 0 }

Risotto med ærter og lime

Risotto med ærter og lime

En lækker og cremet risotto med ærter og lime som er super nem at lave uden gluten. Det er en god ret både som hovedret eller som forret delt op i lidt mindre portioner.

Det er en god ret hvis du er på jagt efter inspiration til de kødfrie dage da risotto i mange afarter gør sig rigtig godt uden kød.

Du kan med fordel variere hvad du topper retten med. Jeg kunne godt se denne serveret som forret med store hvidløgsstegte rejer på toppen.

Risotto med ærter og lime

Risotto med ærter og lime

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Samlet tid 45 minutter
Ret Aftensmad
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 400 g risottoris
  • 2 små skalotteløg, finthakket
  • 2 fed hvidløg
  • 3 ½ dl tør hvidvin
  • 1 L grønstagsbouillon, uden gluten
  • 1 tsk. timian
  • 1 lime
  • 3 dl ærter 
  • 100 g parmesan
  • 3 spsk. olie
  • 1 spsk. smør
  • salt og peber

Sådan gør du
 

  • Hak løg og hvidløg fint.
  • Opvarm en gryde med lidt olien i.
  • Steg løg og hvidløg til de begynder at blive klare. Tilsæt timian.
  • Hæld risene i gryden og steg dem i gryden i ca. 5 min. De skal begynde at blive lidt klare i kanten.
  • Tilsæt hvidvin og lad den reducere til mindst det halve ved middel varme. 
  • Tilsæt 1 dl bouillon og tilføj derefter lidt ad gangen, det er vigtigt bouillon er varm for ikke at nedsætte varmen i gryden. Lad risene stege under omrøring på lige under middelvarme i ca. 20 minutter.
  • Rør til sidst ærter, parmesan, smør og limeskal i risottoen.
  • Smag til med limesaft, salt og rigeligt peber.
  • Server med lidt ekstra ærter, frisk timian og lidt revet parmesan på toppen.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Risotto med ærter og lime
Pernille
Udgivet i Aftensmad, Frokost, TapasComments { 0 }

Hvad betyder “Spor af gluten”

Noget som forvirrer mange, både nye som gamle i den glutenfri verden er når varedeklarationen indeholder “spor af gluten”. Her vil jeg forsøge at gøre dig lidt klogere på, hvad det er for en størrelse og hvad det betyder for dig med cøliaki når et produkt er markeret “spor af gluten”.

For at en fødevare betragtes som glutenfri, må den ikke indeholde mere end 20 mg/gluten pr kg, også kaldet 20 ppm (parts Per million). Når den er under denne grænseværdig betragtes den generelt som sikker for os med cøliaki. Når et produkt er mærket med ”Spor af gluten” betyder, at der ikke er registreret grænseværdier for, hvor meget gluten der faktisk er i produktet. Det betyder at der kan være både over og under 20 mg/ gluten pr kg i det pågældende produkt.

I følge Cøliakiforeningen er det ikke som udgangspunkt nødvendigt at undgå produkter med “spor af gluten”. Jeg skriver som udgangspunkt, fordi der er undtagelser fx. hvis du er meget sensitiv.

Det som gør det lidt tricky er at denne mærkning med “spor af” er frivillig. Det betyder altså at bare fordi der ikke står “spor af gluten” i et produkt, så kan der stadig sagtens forekomme spor af gluten i fødevare. Der gælder dog den regel at der kun må mærkes med de “spor af” som faktisk KAN forekomme og ikke blot nævne alle tænkelige allegener.

Jeg selv undgår det langt de fleste gange, da jeg selv er ret sensitiv og hellere vil undvære end risikere at blive dårlig. Men er du ikke sensitiv, så er det ikke noget du nødvendigvis behøver at gå uden om. Der er i følge undersøgelser, der har sammenlignet produkter med og uden mærkningen for glutenindholdet, at der ikke er den store forskel på mængden produkterne er forurenet med gluten.

Pernille
Udgivet i GuideComments { 0 }

Glutenfri tortellini med tomatsauce

Glutenfri tortellini

Glutenfri tortellini med en simpel tomatsauce der giver en hurtig hverdagsret med god smag på få ingredienser.

De glutenfri tortellini kan være svære at finde, men nogle gange kommer de på spot tilbud i forskellige dagligvarebutikker.

Du kan sagtens tilføje kød til retten, hvis du har en variant af tortellini uden kød, men den gør sig også ganske fint uden.

Glutenfri tortellini

Glutenfri tortellini med tomatsauce

Samlet tid 20 minutter
Ret Aftensmad
Antal 2 personer

Ingredienser
  

  • 250 g glutenfri tortellini
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 ds hakkede tomater
  • 2 spsk. oregano
  • 50 g revet parmesan
  • dl creme fraiche 18%
  • frisk basilikum
  • olivenolie til stegning

Sådan gør du
 

  • Hak løg og hvidløg fint.
  • Kom det på en varm pande med til olie og steg et par minutter.
  • Imens koges tortellini som anvist på pakken.
  • Tilsæt de hakkede tomater og lad det simre på middelvarme i 5 minutter. Smag til med oregano, salt og peber.
  • I en tallerken anrettes tortellini med tomatsauce. Riv parmesan over, drys med frisk basilikum og anret en skefuld creme fraiche på toppen.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Pernille
Udgivet i AftensmadComments { 0 }

Saltede mandler

Saltede mandler

Saltede mandler er en god snack som helt naturligt er den gluten og er super nemme at lave. Desværre er der mange saltede mandler fra butikkerne som indeholder spor af gluten. Derfor er det virkelig skønt det er så nemt at lave selv.

Jeg bruger dem enten som en senere snack som erstatning til slik og chips. Men de går så godt som del af en tapas anretning eller som en knasende topping på salater.

Du kan lave saltmandlerne i enten ovn eller airfryer. Det eneste der er at advare imod ved denne snack er at de er frygteligt gode og man spiser hurtigt rigtig mange.

Saltede mandler

Saltede mandler

Samlet tid 45 minutter
Ret Snack, Tilbehør
Antal 200 g

Ingredienser
  

  • 200 g mandler
  • 3 spsk. salt, groft
  • 2 dl kogende vand

Sådan gør du
 

  • Opløs salt i det kogende vand.
  • Kom mandlerne i og lad dem stå i 20 minutter.
  • Hæld vandet fra og kom dem i din airfryer/på en bageplade på et stykke bagepapir.
  • Bag på 150 grader i 20 min i en opvarmet ovn og 13 minutter i airfryer.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Pernille
Udgivet i Snack, Tapas, TilbehørComments { 0 }

Hurtig wok med glutenfri pasta

Hurtig wok med glutenfri pasta

En lynhurtig wokret som ikke tager meget mere end 15 minutter at tilberede. En rigtig hverdagsret som herhjemme får rent hjem hos både store og små.

Vil du gerne have den mere spicy kan du sagtens tilsætte lidt chiliflager eller mere soya.

Vil du variere retten lidt kan du sagtens bruge ris i stedet for pasta eller kogt quinoa.

Hurtig wok med glutenfri pasta

Hurtig wok med glutenfri pasta

Samlet tid 20 minutter
Ret Aftensmad
Antal 3 personer

Ingredienser
  

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk. glutenfri soya sauce
  • 1 tsk. glutenfri fish sauce
  • 1 ps. økologisk wok blanding fra REMA 1000 (450 g)
  • 1 dl ærter, frosne
  • 200 g skinkestrimler
  • 1 spsk. peanutbutter
  • 1 ds kokosmælk (400ml)
  • 250 g glutenfri pasta
  • olivenolie
  • Salt og peber
  • 75 g peanuts

Sådan gør du
 

  • Hak løg og hvidløg fint.
  • Kog pastaen som anvist på pakken.
  • Opvarm en wok eller pande med høje sider med lidt olie. Tilsæt løg og hvidløg og lad dem få nogle minutter til de er glasklare.
  • Tilsæt grøntsagsblanding og lad det stege med 1-2 minutter. Tilsæt så skinkestrimlerne og lad det stege nogle minutter.
  • Tilsæt soya og fishsauce.
  • Tilsæt peanutbutter og kokosmælk og rør godt rundt til peanutbutteren er opløst.
  • Lad det stå 5 min og småsimre
  • Tilsæt de frosne ærter og smag til med salt og peber 
  • Hak peanuts og drys på toppen inden servering.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Hurtig wok med glutenfri pasta
Pernille
Udgivet i Aftensmad, FrokostComments { 0 }

Lynhurtige glutenfri kødboller

Her får du en god opskrift på lynhurtige glutenfri kødboller, måske du allerede kender ticket med at bruge medisterpølse. Det har jeg gjort nogle gange, men jeg synes ofte smagen af medister bliver for gennemtrængende. Derfor er denne opskrift et tip på at bruge hele medisterens dejlige smag og kraft, men lige tonet en smule ned med lidt ekstra kød.

Nogle af det gode ved denne opskrift er at der kan blive mad til to dage. Du kan enten spise det som rester indenfor nogle dage eller fryse dem ned og bruge på et senere tidspunkt.

Er du ikke til svinekød kan også få min opskrift på glutenfri kødboller på oksekød med en god tomatsauce her.

Lynhurtige glutenfri kødboller2

Lynhurtige glutenfri kødboller

Forb. tid 2 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 12 minutter
Ret Aftensmad
Antal 6 personer

Ingredienser
  

  • 500 g medister, uden gluten
  • 400 g hakket svinekød
  • 1 æg

Tomatsauce

  • olie til stegning
  • 3 fed hvidløg
  • 1 stort løg
  • 1 ds. tomat
  • 1 tsk. oregano
  • 1 tsk. basilikum
  • 1 dl vand
  • 1 tsk. grøntsagsbouillon, uden gluten
  • ½ dl piskefløde
  • salt og peber

Sådan gør du
 

Kødboller

  • Bland hakket kød, indholdet fra medisteren (uden skind) og æg i en skål til du har en ensartet fars.
  • Steg på en pande i lidt smør, lad dem ikke gennemstege. De bliver færdige i tomatsaucen.
  • Tag dem af panden og læg til side.

Tomatsauce

  • Hak løg og hvidløg fint
  • Steg det på en pande i lidt olie
  • Tilsæt tomat, oregano, basilikum, vand, bouillon og lad det koge op
  • Tilsæt kødbollerne og fløden og smag til med vand og peber
  • Lad det stå og småsimre i 5-7 minutter

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Lynhurtige glutenfri kødboller2
Lynhurtige glutenfri kødboller2
Pernille
Udgivet i AftensmadComments { 0 }

Kartoffelsalat

Opskrift på en klassisk kold kartoffelsalat. Der er mange måder at gå til den klassiske kolde kartoffelsalat, for mig er det en simpel opskrift uden for mange smagsgivere som tager smagen væk fra den gode sødlige kartoffelsmag.

Kartoffelsalat kan vi spise året rundt, men særligt om sommeren går den ofte igen både til aften og frokost. Du kan bruge den som tilbehør til alverdens kød fra grillen eller som en side-ting hvis du laver hotdogs.

Kartoffelsalat

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 35 minutter
Ret Aftensmad, Tilbehør
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 800 g kartofler
  • 1 dl creme fraiche 18%
  • 3 spsk. mayonnaise
  • 1 lille løg
  • salt og peber
  • 4 små cherry tomater
  • 5 strå purløg

Sådan gør du
 

  • Skræl og kog kartoflerne
  • Riv løget ned i en skål og tilsæt mayonnaise og creme fraiche. Smag til med salt og peber
  • Når kartoflerne er færdigkogte skal de køle helt af før de tilsættes til dressingen
  • Top med små tomater skåret i kvarte og drys med frisk purløg

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Pernille
Udgivet i Aftensmad, Frokost, TilbehørComments { 0 }

Hurtig mexipande med guacamole og ris

En simpel og velsmagende mexikansk inspireret ret serveret med ris, en simpel guacamole og nachos chips.

Denne ret er lavet med hakket svinekød, da det oftest kan findes på tilbud men du kan også sagtens bruge enten okse eller kyllingekød for variationer. Du må ikke lade dig skræmme af denne simple ret har en lang ingrediensliste, det meste er krydderier som du måske allerede har i køkkenskuffen?

For det er en rigtig velsmagende ret som er super hurtigt at lave og derfor gør sig fremragende til hverdagsmad.

Hurtig mexipande med guacamole og ris

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 25 minutter
Ret Aftensmad
Køkken Mexikansk
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 3 dl ris
  • 1 rød peber
  • 1 gul peber
  • 1 stor tomat
  • 1 rødløg
  • 2 fed hvidløg
  • 400 g hakket svinekød
  • ½ dl majs (140g drænet vægt)
  • salt & peber
  • ¼ tsk. gurkemeje 
  • ½ tsk. stødt ingefær
  • ½ tsk. koriander tørret 
  • ½ tsk. chilipulver (juster efter styrke)
  • ¼ tsk. spidskommen
  • 1 håndfuld frisk basilikum (eller 1/2 tsk. tørret)
  • ½ tsk. oregano
  • ¼ tsk. timian tørret 
  • ½ tsk. rosmarin

Guacamole

Øvrigt

  • 100 g nachos chips, uden gluten
  • Brug eventuelt lidt creme fraiche ved servering som topping

Sådan gør du
 

  • Kog risene som anvist på pakken
  • Lav guacamole ved at mose eller blende avokado, creme fraiche og hvidløgspulver sammen og smag til med salt og peber
  • Skær peberfrugterne ud i tynde strimler eller tern
  • Skær tomaten ud i mindre stykker
  • Snit rødløg og hvidløg fint
  • Opvarm en pande med lidt olie
  • Tilsæt rødløg og hvidløg og lad det blive glasklart
  • Tilsæt hakket svinekød og lad det få lidt farve
  • Tilsæt peberfrugter, tomat og majs
  • Tilsæt alle krydderierne og smag til med salt og peber
  • Server med de kogte ris og guacamolen samt nachos chips

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Pernille
Udgivet i AftensmadComments { 0 }

Salat med bøf, sprøde grøntsager og bagte kartofler

En opskrift på nem og lækker måltidssalat som kun bliver bedre jo bedre bøffer du vælger at bruge. En Ribeye er anbefalet til denne salat da der er en masse smag i da den er relativ fedtholdig.

Du kan med de syltede rødløg, de friske asparges og sprøde kartofler få en smuk farverig salat men med en masse smag. Den giver en god mæthed og du kan variere den med årstidens grøntsager. I sommeren kan du bruge en majskoble som skæres i majs af.

Vil du spice det endnu mere op kan du sagtens lave en frisk dressing og komme saltede nødder over. Skal du lave salaten til mange mennesker kan du med fordel skrue op for mængden af kartofler samt servere glutenfri brød eller flutes ved siden af for at få alle maver mætte.

Salat med bøf, sprøde grøntsager og bagte kartofler

Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 40 minutter
Ret Aftensmad, Frokost
Antal 2 personer

Ingredienser
  

  • 150 g små kartofler
  • 4 spsk. oliven olie
  • 2 ribeye bøffer (ca. 300 g)
  • salt & peber
  • 2 store håndfulde salat, gerne blandet
  • 8 cherrytomater
  • 1/4 agurk
  • 4 asparges
  • ½ syltede rødløg
  • 5 spsk. majs fra dåse
  • lidt bredbladet persille
  • ½ tsk. flagesalt

Sådan gør du
 

  • Skrub/skræl kartoflerne, skær dem i halve og drys dem med olie og bag dem i ovnen i 35 min på 200 grader.
  • Imens de er i ovnen så forberede du bøffer og salat.
  • Drys bøfferne med salt og peber.
  • Steg dem på en rigtig varm pande eller på grill i ca. 3 min på hver side (alt efter tykkelse)
  • Lad dem herefter trække indtil salaten er færdig.
  • Skyld salaten og er det store blade kan de rives i mindre stykker.
  • Og kom det på et fad.
  • Halver cherrytomaterne, skær agurken ud i mindre stykker og skær asparges ud i små stykker på ca. 1/2 cm. Fordel det hele over salaten.
  • Kom syltede rødløg, majs og bredbladet persille over.
  • Skær bøfferne ud i tynde skiver og lad saften løbe fra og fordel det over salaten sammen med kartoflerne.
  • Drys med flagesalt og server.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Pernille
Udgivet i Aftensmad, FrokostComments { 0 }

Glutenfri Tiramisu

glutenfri tiramisu

Denne opskrift er på en skøn glutenfri tiramisu serveret i glas. Tiramisu er en skøn italiensk dessert og laves den rigtigt, så får du en skøn dessert hvor den lidt bitre kakao går dejligt sammen med den cremede og fyldige mascaponecreme smager skønt sammen med de kaffedyppede kiks.

Jeg selv troet det var svært at lave en god glutenfri tiramisu, men jeg må sige det både var imponerende simpelt og tog ikke særlig lang tid. Det sværeste må være at opstøve de glutenfri ladyfingers. Men ind i mellem findes de i Meny, Tyske og svenske supermarkeder eller i onlinebutikker.

Du kan sagtens undlade alkohol, da den også smager dejligt blot med kiks dyppet i kaffe. Det er vigtigt de blot dyppes eller pensles, så de ikke trækker alt for meget vædde og dermed gør desserten for våd.

glutenfri tiramisu

Glutenfri Tiramisu

Forb. tid 45 minutter
Samlet tid 5 timer
Ret Dessert, Kage
Antal 4 portioner

Udstyr

  • 4 Glas

Ingredienser
  

  • 1 dl stærk kaffe
  • 2 spsk. sukker
  • 3 past. æggehvider
  • 100 g sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 3 past. æggeblommer
  • 250 g mascarpone
  • 2 spsk. kaluah
  • 1 pk glutenfri lady fingers (90 g)

Sådan gør du
 

  • Bryg en stærk kaffe (alternativt en god espresso)
  • Pisk æggehviderne og 2 spsk. sukker helt stive.
  • I en anden skål piskes æggeblommer, sukker og vaniljesukker til det er tykt, lyst og luftigt.
  • Hæld den eventuelt overskydende væde fra mascarponen og rør den i æggeblommemassen. Pisk til den er sammenhængende of luftig.
  • Vend forsigtigt æggehviderne deri og pas på ikke at være for voldsom så luften slåes ud af cremen.
  • Bland Kahlua og kaffe i en lille skål.
  • Dyp derefter dine ladyfingers i kaffeblandingen. Lad dem endelig ikke ligge deri, da de kun skal opsuge en lille smule. Læg dem til side med den våde side op.
  • Skær alle ladyfingers ud i 3-4 stykker alt efter størrelsen på dine glas.
  • (ønsker du at anrette i et fad, så lad dem forblive hele)
  • Fordel først lidt mascarponecreme i bunden af dine glas, dernæst et lag med stykker af ladyfingers og sådan fortsættes i 3 lag. Slut med et lag creme på toppen.
  • Dæk glassene til og sæt på køl 4 timer.
  • Drys toppen med kakaopulver inden servering.
glutenfri tiramisu
glutenfri tiramisu
Pernille
Udgivet i Dessert, KageComments { 2 }

Glutenfri pasta med kylling og parmesan

Glutenfri pasta med kylling og parmesan1

Denne simple glutenfri pasta med kylling og parmesan er så lækker en ret og er hurtigt blevet en favorit. Den kræver kun simple ingredienser og kan laves på en halv time, hvilket for mig er et must for en god hverdagsret.

Den er her serveret med spaghetti men normalt laver jeg den med pasta, den går også ganske godt til ris hvis du søger en afveksling.

Du får en rigtig cremet ret da der både tilsættes kogevand fra pastaen og parmesan. Ønsker du den tykkere kan du sted bacon på panden sammen med løg og hvidløg og få en masse fedme og smag med i retten.

Glutenfri pasta med kylling og parmesan3

Glutenfri pasta med kylling og parmesan

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter
Ret Aftensmad
Antal 2 personer

Ingredienser
  

  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 250 g kyllingebryst
  • 100 g tomater
  • 1 tsk. rosmarin
  • 2 tsk. tomatpuré
  • 150 g bønner
  • ½ tsk. grøntsagsbouillon, uden gluten
  • 2 ½ dl fløde
  • 1 dl vand fra den kogte pasta
  • 50 g frisk spinat
  • 30 g parmesan
  • ½ bundt frisk persille
  • glutenfri pasta

Sådan gør du
 

  • Sæt vand over til at koge pasta og kog efter anvisningen på posen.
  • Hak løg og hvidløg fint.
  • Skær tomat og bønner ud i små stykker.
  • Sær kyllingen ud i små tynde skiver.
  • Opvarm en gryde med olie og tilsæt løg og hvidløg. Lad dem sautere til de er klare.
  • Tilsæt kyllingestykkerne og lad dem stege nogle minutter til de har fået farve.
  • Tilsæt tomat, tomatpure og bønner og lad det stege med ca. et minut.
  • Tilsæt salt, peber og rosmarin.
  • Tilsæt fløde og bouillon og lad det simre i ca. 5 minutter.
  • Tilsæt kogevand fra pastagryden.
  • Kom spinat i og rør rundt så det begynder at falde sammen.
  • Riv parmesan i retten og rør det sammen til det begynder at tykne let.
  • Imens hakkes persillen groft.
  • Server med hakket persille.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Pernille
Udgivet i AftensmadComments { 0 }

Hurtige glutenfri jordbærtærter lavet på muffins

glutenfri jordbærtærter

Internettet svømmer over i tricks til hurtige jordbærtærter med mazarintærter. Hvor ville jeg ønske man kunne købe en god glutenfri mazarintærte. Men denne trend fik mig til at kigge på hvordan vi også hurtigst muligt får lavet en glutenfri jordbærtærte.

glutenfri jordbærtærter

Hurtige glutenfri jordbærtærter

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 5 minutter
Samlet tid 15 minutter
Ret Kage
Antal 4 stk.

Ingredienser
  

  • 4 stk. glutenfri muffins
  • 25 g mørk chokolade, uden gluten
  • ¼ brev kagecreme, uden gluten
  • 1 ½ dl mælk
  • 1 ½ dl fløde
  • 6-8 jordbær

Sådan gør du
 

  • Skær toppen af hver muffin, så du har en lige flade
  • Pensel med tempereret chokolade
  • Rør mælk og kagecremes pulver sammen, pisk flødeskum til en let skum og rør det sammen med kagecremen. Skal du ikke servere kagerne med det samme, så kom det i sprøjtepose og kom det på køl.
  • Skær jordbærene i passende stykker. Pynt kagerne med creme og jordbær.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

glutenfri jordbærtærter
Pernille
Udgivet i Kage, Søde SagerComments { 0 }

Glutenfri Meatballs med Teriyakisauce

Glutenfri Meatballs med Teriyakisauce1

Denne opskrift på glutenfri meatballs med teriyakisauce giver de lækreste saftige kødboller med en sticky smagfuld sauce. Der er god smag men ikke mere end at det er en familieret herhjemme hvor både store og små spiser med største velbehag.

Anvendelsesmulighederne er mange men her er de serveret med ris. Du kan sagtens tilføje dem i en bowl med ris og avokado, i en lækker salat med broccoli og sprøde grøntsager eller i et pitabrød sammen med en masse grønt. Skulle jeg smøre madpakker ville jeg komme dem her i og skulle jeg holde sommerfest ville jeg servere dem på spyd.

Du kan sagtens tilføje chili hvis du ønsker mere umpf på smagen eller skrue op for ingefæren. Er du til koriander, så kan du sagtens tilføje det i kødbollerne eller fryse det over som frisk.

De forskellige glutenfri ingredienser til de glutenfri meatballs med teriyakisauce, kan du købe hos Løvegården.dk eller Helsam.dk. Her finder du både soya og teriyaki samt en masse andre lækre glutenfri sager.

Glutenfri Meatballs med Teriyakisauce1

Glutenfri meatballs med teriyakisauce

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Kødboller

  • 1 forårsløg
  • 400 g hakket kylling  Kan erstattes med gris & kalv eller svinekød
  • ½ dl glutenfri rasp
  • 1 tsk. fintrevet ingefær
  • 2 fed hvidløg
  • salt og peber
  • 1 spsk. olie
  • 2 spsk. sesamfrø

Teriyakisauce

Sådan gør du
 

Meatballs

  • Hak forårsløgene fint. Gem det grønne og hak det groft til pynt.
  • Bland det i en skål sammen med kyllingekød, rasp og fintrevet ingefær
  • Pres hvidløget her i og bland sammen salt og peber
  • Form til små kødboller og pensel/spray med olie
  • Bag I AirFryer (ca 13-14 minutter) eller ovn i ca 15 minutter på 180 grader eller til de er gennemstegt. Du kan også stege dem på pande i lidt olie.
  • Imens kødbollerne er i ovnen ristes sesamfrø let på en pande.

Teriyakisauce

  • Kom alle ingredienserne på en pande på middelvarme og rør godt rundt
  • Lad det små simre til det begynder at tykne
  • Tilsæt de færdige kødboller til saucen og lad det stå på lav varme i 4-5 minutter så saucen rigtig kan sætte sig på kødbollerne
  • Server som du ønsker og hæld gerne det sidste sauce fra panden over, drys med ristet sesam og hakket forårsløg.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Glutenfri Meatballs med Teriyakisauce1
Glutenfri Meatballs med Teriyakisauce1
Pernille
Udgivet i Aftensmad, Frokost, SnackComments { 0 }

Hjemmelavet rabarberguf helt uden gluten

Denne opskrift på hjemmelavet guf er lavet uden glucosesirup (som ofte er udvundet på hvede) og derfor sikker for alle, som spiser glutenfri også dig som er sensitiv.

Det er super simpelt at lave og kræver ikke mere end 10 minutter at piske sammen og kræver kun ganske få ingredienser. Jeg har her lavet en guf med rabarbersmag, men har du ikke rabarber i haven, så kan 1-2 tsk marmelade også sagtens bruges som erstatning.

Hjemmelavet rabarberguf

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 30 minutter
Ret Dessert
Antal 6 personer

Ingredienser
  

Rabarber

  • 200 g rabarber, renset og skyllet
  • 4 spsk. sukker (ca. 65g)
  • 1 spsk. kartoffelmel

Guf

  • 2 Æggehvider
  • 140 g sukker
  • 2 spsk. vand
  • 2 spsk. rabarbermos
  • Frugtfarve

Sådan gør du
 

  • Opvarm ovnen til 175 grader og bag rabarber, skåret i små tern, sukker og kartoffelmel i 20 min, til du har en blød mos.
  • Kom vand og sukker i en gryde og varm op til sukkeret er opløst
  • Pisk æggehviderne over vandbad til de begynder at skumme let
  • Tilsæt sukkeret langsomt mens du pisker
  • Pisk til det bliver til en ensartet skum
  • Tag skålen af vandbadet og tilsæt rabarbermos og frugtfarve
  • Pisk indtil guffen er kølet af og er helt stiv
Pernille
Udgivet i Dessert, Søde SagerComments { 0 }

Panang med kylling

Panang karry med kylling

En af de retter som går ofte igen herhjemme er panang med kylling som er nem at lave uden gluten med de rette ingredienser. Herhjemme er store som små vilde med retten, den er ikke i den stærkeste ende men bestemt med god styrke på alle smagene.

Det er absolut en af mine yndlings thairetter og panang karryen giver en god sødlig smag sammen med palmesukkeret. Især Løvbjerg men ellers specialiserede asiatiske butikker er gode til at have et udvalg naturligt uden gluten i karryen, jeg bruger selv denne. I Løvbjerg eller asiatiskebutikker finder du også palmesukker og kefirlimeblade.

Du kan sagtens tilsætte flere grøntsager som sugarsnaps eller blomkål skulle du ønske det eller tilsætte lidt fløde skulle den være for stærk til din smag.

Panang karry med kylling

Panang med kylling

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Samlet tid 50 minutter
Ret Aftensmad
Antal 3 personer

Ingredienser
  

  • 400 g kyllingebryst
  • 2 spsk. olie
  • 1 rød peber
  • 1 spsk. panang karrypasta
  • 8 kefirlimeblade
  • 1 tsk. fiskesauce, uden gluten
  • 25 g palmesukker (1,5 blok) alternativ kan du bruge 1 spsk. rørsukker
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 dl vand
  • 3 dl ris

Sådan gør du
 

  • Sæt ris til kogning
  • Knus kefirlimebladene eller skær den i tynde strimler hvis muligt.
  • Skær kyllingen ud i tynde skiver
  • Skær den røde peber ud i tynde strimler
  • Opvarm en wokpande og tilsæt olie og panangkarrypastaen og lad det få godt med varme
  • Tilsæt kyllingen og steg godt af
  • Kom nu palmesukker, kefirlimeblade, fiskesauce, kokosmælk og vand i sokken. Rør rundt og bring retten i kog og lad simre i 20 minutter.
  • Tilsæt rød peber og lad det stå 2-3 minutter før servering
  • Server med ris
Pernille
Udgivet i AftensmadComments { 0 }

Glutenfri pizzadej – Verdens bedste opskrift

Jeg har testet i dagevis og endelig fundet en fantastisk god opskrift på en glutenfri pizzadej. Det er naturligt glutenfri og uden melblandinger, det er kun let tilgængelig ingredienser.

Der findes ikke meget bedre end en god pizza, sådan en der får en let crispy skorpe med lidt luft og en blød midte som gør den liiige kan bøjes sammen med fingrene, klar til hurtig nydning.

Jeg er rigtig stolt over at kunne dele et så godt resultat med jer, den er gennemtestet og jeg ved den virker. Jeg har for nyligt fået en Ooni Kuda pizzaovn, som jeg har brugt med gas. Opskriften bliver helt sikkert bedre jo varmere pizzaen tilberedes. Du kan også bruge en pizzasten i grill eller i en ovn på max. Jeg selv tilbereder på 380-420 grader varm pizzaovn, her er den færdig på ca. 3 minutter.

Fyldet kan du variere efter ønske, herhjemme er vi stor fan af varianten philadelphia, kartoffel, rosmarin og revet aged havarti. Mums!

Vil du lære at lave glutenfri pizza? Så har jeg lavet et online kursus i glutenfri pizza, det kan du læse meget mere om på www.kursus.glutenfrimagi.dk.

Glutenfri pizzadej opskrift

Forb. tid 2 timer
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 12 minutter
Ret Aftensmad, Frokost, Tapas
Antal 3 personer

Ingredienser
  

Sådan gør du
 

  • I en skål opløses gær og sukker i vandet. Lad det stå 5 minutter og hvile.
  • Imens afmåles loppefrøskaller i en skål.
  • I en tredje skål blandes tapiokastivelse, fuldkornsrismel, majsmel og salt.
  • Tilsæt først æblecidereddike og olie til gæropløsningen.
  • Tilsæt loppefrøskallerne og rør kraftigt i få sekunder til der ikke er flere klumper.
  • Tilsæt straks melblandingen og rør til du har en sammenhængende dej.
  • Form forsigtig med hænderne dejen til en kugle og læg den tilbage i skålen, kom et fugtigt klæde over skålen og lad det hæve et lunt sted i 45-60 minutter.
  • Del dejen i 3 stykker og form den forsigtigt til 3 små kugler. Kom et fugtigt klæde over dem igen og lad dem hæve i 30 minutter.
  • Fordel majsmel på dit bord og tag en kugle ad gange og med fingrene masseres og trykkes den roligt ud på en tynd pizza. Du kan også tage en kagerulle med lidt olie på og rulle din pizza ud, men jeg synes det bedste resultat kommer med tålmodighed og dine hænder. På den måde kan du også styre at skorpen ikke er lige så flad som resten af pizzaen og dermed får en luftig skorpe som "puffer" op når den bages.
    Fortsæt på alle 3.
  • Lad pizzaerne hvile på bordet i 30 minutter.
  • Find imens dit fyld frem så det ikke er køleskabskoldt når det skal på pizzaen.
  • Fyld pizzaen som du ønsker og bag den i en pizzaovn (400 grader) eller på en pizzasten i ovn eller på grill på højeste mulige temperatur.
  • Bruger du pizzasten i ovn/grill kan du med fordel fordele tomatsaucen over din pizza og forbage den i 5 minutter og så at tage den ud, fordele fyld på og derefter bage den til du har en færdig pizza med gylden skorpe.

For mere glutenfri inspiration kan du følge mig på Instagram @glutenfrimagi eller på min Facebookside. Få også gode glutenfri tilbud fra min webshop ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev her.

Glutenfri pizza opskrift
Pernille
Udgivet i Aftensmad, Frokost, TapasComments { 0 }

Glutenfri chokoladekage med mælkesnittecreme

chokoladekage-med-mælkesnittefyld

Den her opskrift på en glutenfri chokoladekage med mælkesnittecreme er så simpel at lave men smager virkelig lækkert. Den søde og let syrlige creme går så godt til den lidt tunge chokoladekage.

Den kræver ganske få ingredienser og tager udgangspunkt i den glutenfri chokoladekage melmix, der kan købes i REMA 1000. Det er en opskrift som du derfor også kan finde ind i deres glutenfri opskriftsunivers på www.rema1000.dk.

Skal den glutenfri chokoladekage med mælkesnittecreme bruges til en fødselsdag, så kan du sagens pynte den med en chokoladeglasur, krymmel og lys.

chokoladekage-med-mælkesnittefyld

Glutenfri chokoladekage med mælkesnittecreme

Antal 8 personer

Udstyr

  • 1 springform Ø20

Ingredienser
  

Kage

  • 1 pakke REMA 1000 glutenfri chokoladekage melblanding
  • 0,8 dl vand
  • 1 æg
  • 5 spsk. olie

Fyld

  • 200 g flødeost neutral
  • 55 g flormelis
  • 2 spsk. lys sirup
  • 2 dl piskefløde
  • 1 spsk. citronsaft 

Pynt

  • 1 spsk. flormelis
  • 75 g Friske bær

Sådan gør du
 

  • Opvarm ovnen til 170 grader.
  • Bland alle ingredienser grundigt sammen og kom dejen i en smurt springform Ø20 cm.
  • Bag chokoladekagen midt i ovnen i 25 minutter. Lad kagen køle af.
  • I en skål blandes flødeost, flormelis, sirup, citronsaft og piskefløde. Pisk cremen fast.
  • Del kagen på midten og smør mælkesnittefyldet i et tykt lag over hele bunden af kagen.
  • Læg låget forsigtigt på og stil på køl i mindst 2 timer.
  • Drys med flormelis og pynt med friske bær inden servering.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

chokoladekage-med-mælkesnittefyld
chokoladekage-med-mælkesnittefyld
Pernille
Udgivet i KageComments { 4 }

Glutenfri hvidløgsflute

Glutenfri hvidløgsflute

Opskrift på et glutenfri hvidløgsflute med en melmix fra REMA 1000. Det giver et utroligt lækkert og luftigt hvidløgsflute, som smager lige som det skal.

Det glutenfri hvidløgsflute passer perfekt til sommeraftener med grillmad eller som tilbehør til suppen i de kolde vintermåneder.

Opskrifter er udviklet til REMA 1000, den findes derfor også på deres hjemmeside i det glutenfri opskriftsunivers. Min REMA 1000 har den glutenfri burgerbolle melblanding i fast sortiment.

Du kan dog bruge konceptet til lige den melmix du selv synes bedst om, men lige netop denne synes jeg, har en rigtig god smag til formålet.

Glutenfri hvidløgsflute

Glutenfri hvidløgsflute

Forb. tid 55 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 1 time 20 minutter
Ret Brød
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 1 pakke glutenfri burgerbolle melblanding fra REMA1000
  • 15 g gær
  • 220 ml lunkent vand
  • 10 g olie
  • ½ tsk. sukker

Hvidløgssmør

  • 75 g blødt smør
  • 1-2 fed hvidløg, presset
  • 3 spsk. finthakket persille

Sådan gør du
 

  • Opløs gæren i vandet.
  • Bland melblanding, sukker og olie i skål og rør grundigt i nogle minutter til du har en sammenhængende dej.
  • Med olie eller vand på hænderne formes et aflangt flute og placeres på en bageplade med bagepapir.
  • Lad det hæve i ca. 45 minutter overdækket, gerne på et lunt sted.
  • Rør hvidløgssmør af smør, persille og presset hvidløg.
  • Kom det i husholdningsfilm og form en rulle på ca 1 cm I diameter. Læg smørrullen på køl til senere.
  • Opvarm ovnen til 220 grader.
  • Snit 2-3 små ridser i flutet og bag det midt i ovnen i 18-20 minutter.
  • Tag brødet ud og lad det køle lidt af på en bagerist ca. 5-8 minutter.
  • Skær 12-15 riller halvt ned i dit flute og skær derefter samme antal skiver smør fra din smørrulle. Kom en skive smør ned i hver rille i flutet.
  • Er flutet stadig lunt så smørret smelter kan du servere, ellers kan du komme dit hvidløgsflute i ovnen på 175 grader i 5 minutter lige inden servering.

Se mine andre opskrifter på glutenfri brød lige her.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Glutenfri hvidløgsflute
Pernille
Udgivet i Brød, TapasComments { 0 }

Glutenfri pandekagemuffins med bær

Glutenfri pandekagemuffins

Glutenfri pandekagemuffins med bær er et genialt indslag på brunchbordet eller til morgenbordet i en weekend med ekstra god tid til selvforkælelse.

De glutenfri pandekagemuffins med bær er super simple at lave og den søde dej med pandekagesmag sammen med syrlige bær er bare en klassiker. Jeg ville også servere dem med en klat skyr og eventuelt lidt sød sirup. En god blanding af sødt, salt og surt.

Skal du forkæle nogle lidt ekstra på madpakken? Så kan de også gøre sig godt i sådan en.. Eller måske en picnickurv, det er jo officielt forår, så man har da lov til at glæde sig til den tid snart starter igen.

Glutenfri pandekagemuffins

Glutenfri pandekagemuffins med bær

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 35 minutter
Ret Kage, Morgenmad
Antal 4 stk

Udstyr

  • 4 muffinsforme

Ingredienser
  

  • 1 spsk. smør
  • 2 æg
  • 1 ½ spsk. lys sirup
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 125 g TJOIS glutenfri basis melmix Eller burgerbolle melblanding fra REMA 1000
  • 1 tsk. bagepulver
  • 6 spsk. mælk
  • 1 dl blandede bær fra frost

Sådan gør du
 

  • Opvarm ovnen til 175 grader.
  • Smelt smør og pisk det sammen med æg og lys sirup, til du har en luftig masse.
  • Tilsæt vaniljesukker, mælk, melmix og bagepulver. B
  • land det sammen til der ikke er nogle klumper i dejen.
  • Fyld muffinsformene halvt med dej og placer derefter et lag bær.
  • Bages i 12-15 minutter på varmluft eller til de er gyldne. De er færdige, når du kan stikke i dem med en gaffel, uden der hænger dej ved.

Jeg kan godt fornemme, at jeg er inde i en morgenmadsperiode her på bloggen, først overnight-choko, så granola og i dag pandekage muffins.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Glutenfri pandekagemuffins
Pernille
Udgivet i Kage, Morgenmad, Søde SagerComments { 0 }

Glutenfri pestobrød

glutenfri pestobrød

Det er efterhånden nogle uger siden at jeg bagte dette glutenfri pestobrød til en familiefest. Jeg havde selv foreslået at tage glutenfrit brød med, og havde sådan lyst til at lege med form og lavet noget, som virkelig smagte af noget. Det var en stor succes og selv folk, som kunne tåle gluten, spiste lystigt med af brødet. Det plejer jeg at tage som godkendelse.

Derfor fandt jeg på at lave dette glutenfri pestobrød, som simpelthen er så velsmagende og samtidig ganske simpelt at lave. Den glutenfri melmix fåes i REMA 1000 i en papæsken og bages direkte i æsken, så smart. Du kan derfor også finde opskriften på deres hjemmeside under rema1000.dk/inspiration

Der er så mange måder at bruge dette brød på, man kan lave det til en tapas-anretning, supper og meget andet. Præcis som man ville bruge et hvilken som helst andet madbrød.

glutenfri pestobrød

Glutenfri pestobrød

Forb. tid 2 timer 10 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Samlet tid 2 timer 55 minutter
Ret Brød
Antal 1 brød

Ingredienser
  

  • 1 pakke glutenfri lyst brød melblanding fra REMA 1000
  • 325 ml vand
  • 3 g flagesalt
  • 55 g grøn pesto
  • 30 g parmesan

Sådan gør du
 

  • Bland vand i æsken og ryst den som anvist.
  • Rør derefter grundigt rundt med en gaffel som anvist på pakken.
  • Riv parmesan osten fint. 
  • Fordel pesto, salt og parmesan over hele brødet. Med en gaffel rører du i et mønster gennem brødet. Så du får rørt pesto og ost godt ind i brødet.
  • Kom et klæde over dejen og stil den til hævning et lunt sted i ca. 2 timer eller til brødet når op til 1 cm fra kanten. 
  • Opvarm ovnen til 230 grader og skru ned på 200 når brødet sættes i ovnen. Bag brødet i papformen, midt i ovnen på varmluft i 40-45 minutter.
  • Lad brødet køle lidt af før du skærer i det.
  • Server lunt eller dagen efter for bedste resultat.

Se mine andre opskrifter på glutenfri brød lige her.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Glutenfri pestobrød
Glutenfri pestobrød
Pernille
Udgivet i Brød, TapasComments { 0 }

Glutenfri kyllingefrikadeller med tzatziki og sprøde fritter

Glutenfri kyllingefrikadeller med tzatziki og sprøde fritter

En nem ret til både store og små, er glutenfri kyllingefrikadeller med tzatziki og sprøde fritter. Du kan sagtens lave rigeligt med kyllingefrikadeller, de kan enten fryses eller bruges i madpakken de kommende dage.

Glutenfri kyllingefrikadeller er et fint alternativ til de klassiske frikadeller som du også kan finde opskriften på herinde. Der er i opskriften brugt hirseflager, som er godt til dig som er meget sensitiv eller ikke ønsker havre. Alternativt kan du bruge glutenfri havregryn eller udskifte med melmixen.

Glutenfri kyllingefrikadeller med tzatziki og sprøde fritter er en ret som fungerer til både aftensmad og frokost, en god ret at servere til gæster.

Glutenfri kyllingefrikadeller med tzatziki og sprøde fritter

Glutenfri kyllingefrikadeller med tzatziki og sprøde fritter

Forb. tid 55 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Samlet tid 1 time 35 minutter
Ret Aftensmad, Frokost
Antal 3 personer

Ingredienser
  

Kyllingefrikadeller

  • 400 g hakket kyllingekød
  • 1 løg, revet
  • 2 fed hvidløg, fint hakket
  • ½ spsk. tørret basilikum
  • ½ bundt frisk persille
  • 1 æg
  • 1 dl mælk
  • 2 spsk. hirseflager
  • 2 spsk. TJOIS glutenfri basis melmix
  • salt & peber
  • 50 g smør til stegning

Sprøde fritter

  • 800 g kartoffel
  • ½ dl raps- eller solsikkeolie
  • 1 tsk. Oregano
  • salt/peber

Tzatziki

  • 1 agurk
  • 250 g græsk yoghurt
  • 1 fed hvidløg
  • ½ citron, saften
  • salt/peber

Sådan gør du
 

  • Skræl kartoflerne, skær i stave og læg i koldt vand i 30 min.
  • Riv agurken, drys med salt og læg i en sigte i mindst 30 min.
  • Bland ingredienserne til kyllingefarsen og lad den hvile i 15 min.
  • Tag kartoflerne op af vandet og kog dem i 5 min.
  • Lad dem derefter tørre på et viskestykke i 10 min.
  • Imens blandes græsk yoghurt med hvidløg, citronsaft, salt/peber og det revet agurk. Stil på køl indtil servering.
  • I en skål blandes de afkølede kartofler, olie og krydderier.
  • Bag kartoflerne i ovnen i 30 min på 200 grader varmluft eller i en AirFryer i 18 min på 200 grader.
  • Opvarm en pande med smør til stegning af frikadellerne og steg dem i ca 7 min på hver side eller til de er gennemstegt.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Glutenfri kyllingefrikadeller med tzatziki og sprøde fritter
Pernille
Udgivet i Aftensmad, FrokostComments { 0 }