About Pernille

Author Archive | Pernille

Glutenfri æggemuffins med skinke og bacon

Glutenfri æggemuffins med skinke og bacon

Hvis du leder efter en nem, lækker og mættende glutenfri snack, så er æggemuffins med skinke og bacon et godt valg! De små, luftige muffins er fyldt med protein, smag og kan varieres i det uendelige – alt efter hvad du har i køleskabet.

Æggemuffins er særligt gode til børn, da de har en mild smag og en blød, men fast konsistens, der er nem at spise med fingrene. De er perfekte til madpakken, fordi de holder sig godt og ikke kræver opvarmning. Samtidig er de et hit på brunchbordet eller som en del af et tapasbord, hvor de tilfører en lækker, saltet smag fra skinke og bacon, der passer til mange andre småretter.

En anden fordel ved disse muffins er, at de kan forberedes i forvejen og fryses ned, så du altid har en hurtig morgenmad eller mellemmåltid klar. De er glutenfri fra naturens side, og hvis du ønsker en mælkefri version, kan du nemt tilpasse opskriften.

Uanset om du serverer dem for børnene, pakker dem til madpakken eller stiller dem frem til tapas og brunch, så er de en skøn, alsidig snack, du vil vende tilbage til igen og igen.

Her får du min opskrift på glutenfri æggemuffins med skinke og bacon – nemme at lave og fulde af smag!

Glutenfri æggemuffins med skinke og bacon

Glutenfri æggemuffins med skinke og bacon

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter
Ret Børn, Frokost, Madpakke, Tapas
Antal 10 stk.

Udstyr

  • 10 muffinsforme

Ingredienser
  

  • 100 g bacon i tern
  • 1 lille løg, fint revet
  • 150 g revet squash
  • 8 æg
  • 100 g skinke i strimler
  • 75 g revet mozzarella
  • 1 lille håndfuld basilikum

Sådan gør du
 

  • Opvarm ovnen til 185 grader.
  • Pisk æggene sammen i en skål.
  • Steg bacon på en pande til det er sprødt men ikke mørkt og kom det i skålen.
  • Riv løg og squash og kom det i æggemassen.
  • Tilsæt skinke, mozzarella og basilikum.
  • Tilsæt lidt salt og peber. Rør det godt sammen. 
  • Fordel i muffinsforme som fyldes 3/4 og bag æggemuffins på 185 grader i 15-18 min.

Vil du have flere opskrifter på glutenfri frokostideer, så kan du finde dem lige her.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Pernille
Udgivet i Børn, Brunch, Fødselsdag, Frokost, Madpakker, Snack, TapasComments { 0 }

Glutenfri stuvede ærter og gulerødder

Glutenfri stuvede ærter og gulerødder

Stuvede ærter og gulerødder er en ægte klassiker i det danske køkken – en cremet og mild ret, der passer perfekt som tilbehør til frikadeller, karbonader eller en god gammeldags grydesteg. For mig vækker den minder om barndommens middagsborde, hvor den var en af mine livretter.

Men når du spiser glutenfrit, kan den traditionelle opbagte sovs være en udfordring. Heldigvis er det nemt at lave en lige så lækker og cremet version uden gluten.

I min opskrift har jeg tilpasset fremgangsmåden, så du får den perfekte konsistens og smag – helt uden gluten.

Du kan servere de glutenfri stuvede ærter og gulerødder til glutenfri karbonader. det kan du få min opskrift på lige her.

Glutenfri stuvede ærter og gulerødder

Glutenfri stuvede ærter og gulerødder

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 20 minutter
Ret Aftensmad
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 50 g smør
  • 3-4 spsk. fuldkornsrismel
  • 3 dl sødmælk
  • 3-4 dl koge vand fra kartofler eller bouillon uden gluten, fx. kylling eller grøntsagsbouillon
  • 250 g gulerødder, fra frost eller friske skåret i tern
  • 250 g frosne ærter
  • salt og peber

Sådan gør du
 

  • Smelt smør i en gryde og lad det bruse op
  • Tilføj rismel og rør straks sammen på middelvarme til det har opsuget smørret
  • Tilsæt mælk og bouillon ad flere gange imens du rør kraftigt, det er vigtigt at røre så der ikke dannes klumper.
  • Lad den koge på middelvarme i 5-8 minutter til den tykner, rør i den undervejs
  • Bruger du friske gulerødder så lad dem koge i 5-6 minutter i saltet vand. Er de frosne så spring til næste skridt.
  • Tilsæt ærter og kogte gulerødder og lad det varme i 2-3 minutter og smag til med salt og peber.

Vil du have flere opskrifter på glutenfri tilbehør, så kan du finde dem lige her.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Pernille
Udgivet i Aftensmad, BørnComments { 0 }

Protein mango sorbet

Er du på udkig efter en lækker og sund dessert, der både er fyldt med protein og smager himmelsk? Så er denne hjemmelavede protein mango sorbet lige noget for dig! Den er lavet på ismaskine, hvilket giver en silkeblød konsistens, og kombinationen af sød mango og en cremet proteinkilde gør den til den perfekte kølende snack – uanset om du træner, lever glutenfrit eller bare elsker sorbet.

I denne opskrift guider jeg dig trin for trin til, hvordan du nemt kan lave din egen proteinrige mango sorbet med kun få ingredienser. Perfekt til en sund sommerdessert eller som en frisk treat efter træning!

Protein mango sorbet

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 2 timer
Samlet tid 2 timer 10 minutter
Ret Børn, Dessert, Is
Antal 4 portioner

Udstyr

  • 1 ismaskine

Ingredienser
  

  • 200 g sukker
  • 2 dl vand
  • 2 citroner
  • 1 mango (moden og blød)
  • 20 g vanilje proteinpulver (Uden gluten)
  • 1 ¼ past. æggehvide (1 bægre)

Sådan gør du
 

  • Skræl mangoen og skær den ud i små tern
  • Kog en sukkerlage på vand og sukker og lad den køle godt af
  • Blend mango, sukkerlage, proteinpulver og saften fra citronerne til en blød masse
  • Kom det i ismaskinen og lad det køre til en blød is og tilsæt så æggehviden
  • Lad det fortsætte i ismaskinen til det er helt som softice
  • Kom i en fryse egnet beholder og sæt på køl i mindst 2 timer eller til servering

Vil du have flere opskrifter på glutenfri desserter, så kan du finde dem lige her.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Pernille
Udgivet i Børn, Dessert, SnackComments { 0 }

Glutenfri honningkage med smørcreme

Glutenfri honningkage med smørcreme og abrikosmarmelade

Her får du opskriften på en lækker glutenfri honningkage med smørcreme. Honningkage er en dejlig del af julens søde traditioner. Den lækre, krydrede kage fyldt med julens varme krydderier bringer er rigtig god til hyggelige stunder med familien og lader duften af jul, sprede sig i hjemmet. Her får du opskriften på en naturlig glutenfri honningkage, som smager lige så godt som den traditionelle version.

Denne honningkage er lavet med en kombination af fuldkornsrismel, majsstivelse, majsmel og loppefrøskaller. Disse ingredienser skaber en dejlig balance mellem saftighed og en luftig tekstur, som gør kagen til en fryd at spise.

Jeg har i denne opskrift på honningkage med smørcreme smurt med et lag abrikosmarmelade, som tilføjer en sød og syrlig dybde. Og så kommer der selvfølgelig en silkeblød smørcreme, der giver kagen et sødt touch. Kombinationen af krydret honningkage, bløde smørcreme, frugtagtig marmelade og den mørke glasur gør denne dessert til en af mine favoritter.

Det bedste ved denne opskrift er, at den beviser, hvordan glutenfri bagning ikke behøver at gå på kompromis med hverken smag eller tekstur.

Den holder sig god i køleskabet i et par dage, så længe den er indpakket og opbevaret i lufttætbeholder.

Glutenfri honningkage med smørcreme og abrikosmarmelade

Glutenfri honningkage med smørcreme

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 50 minutter
Samlet tid 1 time 10 minutter
Ret Jul, Kage, Søde sager
Antal 8 personer

Udstyr

  • 1 Form ca. 12×30 cm

Ingredienser
  

  • 125 g mørk sirup
  • 100 g honning
  • 55 g brun farin
  • ¾ dl vand
  • 3 små æg
  • 1 dl yoghurt neutral
  • 1 usprøjtet appelsin, saft og skal
  • 115 g majsstivelse
  • 115 g majsmel
  • 115 g fuldkornsrismel
  • 7 g loppefrøskaller, fint
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. natron
  • 2 tsk. stødt kanel
  • 1 tsk. stødt nellike
  • 1 tsk. stødt ingefær
  • 1 knsp salt

Smørcreme

  • 125 g blødt smør
  • 130 g flormelis
  • 1 tsk. vaniljesukker

Øvrigt

  • 4 spsk. abrikosmarmelade
  • 100 g mørk chokolade, uden gluten
  • 1 spsk. smør

Sådan gør du
 

  • I en gryde opvarmes sirup, honning, farin og vand til sukkeret er smeltet
  • Hæld det over i en skål og lad det køle af
  • Når blandingen er afkølet, piskes æggene i 
  • Tilsæt appelsinskal og appelsinsaft fra en appelsin
  • Tilsæt yoghurt og rør det godt sammen
  • Bland fuldkornsrismel, majsmel, majsstivelse, loppefrøskaller, bagepulver, natron, stødt kanel, stødt ingefær, stødte nelliker og salt i en anden skål.
  • Kom melblandingen i dejen og rør straks sammen indtil dejen er glat og uden klumper
  • Hæld dejen i en smurt form (ca. 12×30 cm) og bag kagen i 45-50 minutter ved 160° varmluft midt i ovnen
  • Lad honningkagen køle helt af i formen og gerne på en rist
  • Skær kagen over på lags og tjek at den er helt afkølet
  • Pisk smør med flormelis og vaniljesukker til det er helt hvidt og luftigt (ca. 5 minutter)
  • Smør den øverste del af kagen med smørcremen
  • Smør den nederste del af kagen med et lag abrikosmarmelade og læg kagen sammen
  • Smelt mørke chokolade og smør over vandbad
  • Fordel chokoladen over kagen
  • Kom kagen 5-10 minutter på køl til chokoladen er stivnet
  • Server kagen nu eller pak den godt ind i film og opbevar i en luftætbeholder på køl
  • Den holder sig 2-3 dage på køl når den er indpakket. Kagen skal tages fra køl 15-20 min før servering.

En glutenfri honningkage som denne er perfekt til julens mange sammenkomster, men den er også ideel som en personlig værtindegave – en smuk indpakket kage vil helt sikkert bringe glæde hos enhver modtager.

Så hvis du leder efter en måde at sætte lidt ekstra magi på julen, mens du forkæler dig selv og dine gæster, er denne glutenfri honningkage et oplagt valg. En sand klassiker og en smagsoplevelse, du ikke vil ærgre dig over at give et forsøg.

Vil du have flere opskrifter på glutenfri julegodte, så kan du finde dem lige her.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Glutenfri honningkage med smørcreme og abrikosmarmelade
Pernille
Udgivet i Børn, Dessert, Højtider, Jul, Kage, Søde SagerComments { 0 }

Glutenfri granola uden havre

Granola er en af de mest alsidige og lækre ting fra et morgenbord, men for os, der ikke tåler havre så godt – selv den glutenfri version – kan det være udfordrende at finde et godt alternativ. Derfor har jeg udviklet en opskrift på granola helt uden havre, som både er sprød, nærende og fyldt med smag.

For mig har det været vigtigt at finde en løsning, der stadig giver den klassiske granolaoplevelse – knasende, let sød og perfekt som topping på yoghurt, smoothie bowls eller bare som en snack direkte fra glasset. Denne opskrift er baseret på en blanding af glutenfrie kerner, frø og nødder, som giver både tekstur og masser af gode næringsstoffer.

Et af hemmelighederne bag en lækker granola er at bage den ved lav temperatur og vende den flere gange undervejs. På den måde bliver den jævnt gylden og sprød uden at brænde på. Jeg tilsætter også en smule sirup for en skøn sødme og en let karamelliseret overflade. Hvis du vil gøre den endnu mere luksuriøs, kan du tilføje tørrede frugter eller måske lidt mørk chokolade efter bagningen.

Det, jeg elsker ved denne havrefrie granola, er, at den kan tilpasses præcis efter dine smagspræferencer. Har du en nøddeallergi? Brug flere kerner og frø. Kan du lide lidt ekstra krydderi? Tilsæt kanel eller kardemomme.

Jeg håber, du vil prøve denne opskrift og finde ud af, at det sagtens kan lade sig gøre at nyde granola – også uden havre.

Glutenfri granola uden havre

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 25 minutter
Ret Brunch, Morgenmad
Antal 30 portioner

Ingredienser
  

  • 75 g hasselnødder
  • 100 g mandler
  • 75 g solsikkekerner
  • 75 g græskarkerner
  • 35 g hørfrø
  • 50 g sesamfrø
  • 30 g chiafrø
  • 100 g kokosflager eller kokosmel
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 2 spsk. smagsneutral olie
  • ¾ dl lys sirup (fx. agave, ahorn eller ren sirup)
  • 1 nip salt

Sådan gør du
 

  • Bland alle nødder og kerner sammen i en skål
  • Tilsæt vaniljesukker, olie, sirup og salt og bland det hele godt sammen
  • Spred det ud over en bageplade beklædt med bagepapir i et jævnt lag
  • Bag på 160 grader i en opvarmet ovn på varmluft i 18-20 minutter
  • Tag det ud af ovnen og lade det køle helt af
  • Opbevar i en luftætbeholder eller et glas med låg
Pernille
Udgivet i UncategorizedComments { 0 }

Pisket smør

Har du nogensinde tænkt over, hvordan en lille ekstra detalje kan gøre en kæmpe forskel? Når du har brugt tid og kærlighed på at bage dit eget glutenfrie brød, fortjener det en makker, der gør smagsoplevelsen endnu mere uforglemmelig. Pisket smør er svaret – en luftig, let og cremet version af klassisk smør, der smelter blidt på din skive brød og forstærker både smag og tekstur.

At lave pisket smør er utroligt nemt og kræver kun tre ingredienser: smør kernemælk og lidt kernemælk. Ved at piske dem sammen, tilføjer du luft, som gør smørret silkeblødt og nemt at smøre – perfekt til alt fra lune boller til sprøde flutes.

Pisket smør

Forb. tid 2 minutter
Tilb. tid 5 minutter
Ret Brød, Brunch, Tapas, Tilbehør
Antal 6 personer

Ingredienser
  

  • 200 g smør, i blok saltet
  • 2 spsk. kernemælk eller evt. fløde
  • 1 tsk. flagesalt

Sådan gør du
 

  • Det er vigtigt dit smør er helt blødt, så tag det ud af køleskabet i god tid inden du skal lave dit piskede smør.
  • Pisk smørret med en elpisker eller i en røremaskine, til det er luftigt ca. 5 min.
  • Tilsæt kernemælk og salt og pisk til det er hvidt og luftigt ca. 3-5 min.
  • Drys med salt, lidt friske finthakkede urter eller server det som det er på en tallerken.

Vil du have flere opskrifter på glutenfri tilbehør, så kan du finde dem lige her.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Pernille
Udgivet i Andet, Brød, Brunch, Frokost, Grill, Opskrift, Tapas, TilbehørComments { 0 }

Nem kartoffelwrap uden gluten

Kartoffelwrap uden gluten

Er du også faldet over den nye trend med kartoffelwraps, der har taget sociale medier med storm? Jeg elsker at tage populære opskrifter og tilpasse dem til min glutenfri livsstil og denne kartoffelwrap uden gluten er ingen undtagelse. Den er nem at lave, fyldt med næring og passer perfekt til både frokost og som nem glutenfri erstatning til en tortillawrap til aftensmaden.

Denne opskrift er baseret på få og simple ingredienser, og du kan fylde den med lige præcis det, du har lyst til. Kartoffelwraps er også en fantastisk måde at få ekstra grøntsager ind i din dag, samtidig med at du undgår de kedelige og dyre glutenfri alternativer til en tortillawrap.

Min Opskrift på Kartoffelwrap uden gluten

Her kommer min opskrift på de lækreste kartoffelwraps uden gluten, som du nemt kan lave derhjemme. Jeg har eksperimenteret, så du får en wrap, der er sprød, fleksibel og smager fantastisk – og naturligvis helt uden gluten.

Kartoffelwrap uden gluten

Kartoffwlwrap uden gluten

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 8 minutter
Samlet tid 23 minutter
Ret Aftensmad, Frokost
Antal 4 stk.

Ingredienser
  

  • 200 g sød kartoffel eller almindelig kartoffel
  • 100 g revet ost
  • 1 tsk timian
  • Salt og peber

Sådan gør du
 

  • Vask kartoflen godt og riv den i helt tynde skiver, gerne på et mandolinjern eller med en kartoffelskræller
  • Fordel skiverne på en bageplade i en cirkel, det er vigtigt at de overlapper hinanden så der ikke er huller når de bages
  • Drys hver cirkel af kartofler med revet ost
  • Bag I en forvarmet ovn på 200 grader varmluft i ca.8 minutter
  • Tag din wrap ud af ovnen og vend den så osten vender ned af. Fyld den med dit favorit fyld og rul som en wrap.
  • Server lune eller opbevar dem i køleskabet i lukket beholder.

Hvorfor Prøve Kartoffelwraps?

Kartoffelwraps er blevet så populære, fordi de er utrolig nemme at lave og jeg er stor fan fordi de fungerer som et perfekt glutenfrit alternativ til tortillas. De kan fyldes med alt fra grøntsager og kød til hummus eller en cremet avocadodressing – kun fantasien sætter grænser! Derudover er de nemme at lave og kan opbevares i køleskabet til hurtige måltider i løbet af ugen.

Vil du have flere opskrifter på glutenfri aftensmad, så kan du finde dem lige her og frokostopskrifterne, dem kan du finde her.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Pernille
Udgivet i Aftensmad, Børn, Budgetvenlig, FrokostComments { 0 }

Glutenfri Jødekager

Julen nærmer sig, og det betyder tid til klassiske småkager! Jødekager er en favorit herhjemme, og jeg har glædet mig til at dele en glutenfri version, der både er sprød og lækker – perfekt til kaffebordet eller en hyggelig julegave.

Til denne opskrift har jeg brugt REMA1000’s glutenfri melblanding, som gør det nemt at bage uden gluten. Melblandingen er virkelig god til småkager og sikrer, at kagerne holder formen, får den rette sprødhed, og smagen er helt i top. Så hvis du leder efter en glutenfri melblanding til dine julebag, er REMA1000’s et oplagt valg!

Lad os komme i gang med at bage! Her får du min opskrift på de bedste glutenfri jødekager.

Glutenfri Jødekager

Forb. tid 40 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 50 minutter
Ret Jul, Kage
Antal 40

Ingredienser
  

  • 140 g REMA 1000 Glutenfri burgerbolle melblanding
  • 65 g sukker
  • 1 knsp. hjortetaksalt
  • 125 g koldt smør
  • 1 æg (str. S/M)

Pynt

  • 1 spsk. sukker
  • ½ tsk. stødt kanel
  • Evt. hakkede nødder
  • 1 æg

Sådan gør du
 

  • Bland alle tørre ingredienser i en skål.
  • Tilsæt koldt smør skåret ud i små tern. 
  • Bland det godt sammen til en smuldret masse. 
  • Tilsæt æg og rør sammen til en sammenhængende dej.
  • Kom dejen i et stykke husholdningsfilm og tril til en pølse med diameter på ca. 5 cm. 
  • Kom på frys i 30 min eller i køleskabet i ca. 3 timer. 
  • Skær ud i tynde skiver på max. 2 mm tykkelse og placer på en bageplade med bagepapir. 
  • Rør ægget godt sammen og pensel alle småkagerne.
  • Drys med kanel, sukker og eventuelt nogle hakkede hasselnødder.
  • Bag I en opvarmet ovn på 200 grader i 6-8 minutter eller til de begynder at tage farve og blive lysebrune i kanten.
  • Lad dem køle af på en bagerist og opbevar i en lufttætbeholder.
Pernille
Udgivet i Børn, Højtider, Jul, Kage, Søde SagerComments { 2 }

Glutenfri crispy Rice Salad

Glutenfree crispy Rice Salad

Har du prøvet den virale crispy rice salad? Hvis ikke, så synes jeg bestemt du skal gøre det.Den er super nem at lave glutenfri. De sprøde, salte ris giver en rigtig god knas til en sprød salat.

De kan fungere perfekt som en erstatning for brødcroutoner og så er det virkelig smart at de kan laves af rester fra kogte ris. Måske jeg ikke er den eneste som altid får kogt for mange?

sådan en glutenfri crispy rice salad kan du variere alt efter ønske, men denne har en rigtig god mæthed og rigtig god knas.

Glutenfree crispy Rice Salad

Glutenfri Crispy Rice Salad

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 20 minutter
Ret Frokost, Madpakke, Salat, Tilbehør
Antal 2 personer

Ingredienser
  

Crispy rice

  • 3 dl kogte kolde ris
  • 2 tsk. glutenfri soya sauce alternativt tamari
  • 1 tsk. sesamolie
  • 2 spsk. olivenolie 

Salat

  • ¼ spidskål
  • 2 gulerødder
  • 1 avokado
  • 3 cherry tomater
  • 100 g bønner

Dressing

  • ½ dl sur sød sauce uden gluten
  • 1 spsk. mayonnaise 
  • 1 tsk. sriracha mayo
  • 2 tsk. sesamfrø
  • 2 spsk. vand (kan undlades)

Sådan gør du
 

  • Bland ris godt sammen med soya, sesamolie og olivenolie
  • Bag dem i 15 min på 180 grader i en opvarmet ovn
  • Skær grøntsagerne og bland sammen i et fad
  • Rør en dressing af sursødsauce, mayonnaise, sriracha mayo, sesamfrø og vand
  • Lad de bagte ris køle lidt af og bland dem sammen med resten af salaten og hæld dressingen over 
  • Spis indenfor de næste 4-5 timer for at have sprøde ris

Vil du have flere opskrifter på glutenfri tilbehør, så kan du finde dem lige her og frokostopskrifterne, dem kan du finde her.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Crispy Rice Salad
Pernille
Udgivet i Aftensmad, Frokost, Madpakker, Salater, TilbehørComments { 0 }

Glutenfri æblekage med kanel

Glutenfri æblekage med kanel6

Denne opskrift på en glutenfri æblekage med kanel er en god klassisk æblekage som har en skøn smag af æble. Du kan servere den med vaniljeis eller creme fraiche rørt med lidt vaniljesukker.

Du kan sagtens udskifte æblerne med pærer, hvis du ønsker at eksperimentere med opskriften. Det giver samme konsistens og gode smag.

Hvis jeg skulle servere denne kage for gæster, så ville jeg tilføje 100-150 g hakket hvid chokolade til dejen. Det giver en god sødme og gør lige kagen ekstra lækker.

Glutenfri æblekage med kanel

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Samlet tid 45 minutter
Ret Kage
Antal 8 personer

Ingredienser
  

  • 3 æg
  • 280 g sukker
  • 150 smør
  • 285 g lys glutenfri melblanding fx. TJOIS Basis eller burgerbolle melblanding fra REMA1000
  • 1 ½ tsk bagepulver
  • 4 tsk. vaniljesukker
  • 2 æbler skåret i små tern
  • 1 spsk. smør til formen

Pynt

  • 2-3 æbler skåret i tynde skiver
  • ½ spsk. stødt kanel
  • 2 spsk. sukker

Tilbehør

  • 300 ml creme fraiche
  • ½ L vaniljeis

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.
  • Skræl æblet til dejen og skær det ud i små tern. Vask de andre æbler grundigt og skær dem ud i tynde skiver.
  • Smør formen så den er klar til brug.
  • Pisk æg og sukker godt sammen til det er lyst og luftigt.
  • Smelt smørret og vend det forsigtigt i æggemassen.
  • Tilsæt mel, bagepulver og vaniljesukker og vend det sammen med en ske.
  • Vend æbletern forsigtigt i dejen og kom den i formen.
  • Pynt kagen med æbleskiverne og drys med kanel og sukker.
  • Bag kagen i ca. 35-40 grader eller til der ikke hænger dej ved en nål når du stikker i den.

Vil du have flere opskrifter på glutenfri kage, så kan du finde dem lige her.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Glutenfri æblekage med kanel4
Pernille
Udgivet i Dessert, KageComments { 0 }

Gulerødder med feta og ristede hasselnødder

Gulerødder med feta og ristede hasselnødder

Denne tilbehør af gulerødder med feta og ristede hasselnødder er virkelig lækker og smagfuld. De grillede gulerødder bliver helt søde i smagen og de tilfører stadig let knas hvis de tilberedes så der stadig er en let sprødhed.

Sådan en gang gulerødder med feta og ristede hasselnødder er rigtig nem og lækker tilbehør hele året men er særlig fantastisk når de danske gulerødder er i sæson.

Hvis du ikke ønsker at bruge nødder så kan du også bruge ristede græskarkerner, det smager også virkelig lækkert.

Gulerødder med feta og ristede hasselnødder

Gulerødder med feta og ristede hasselnødder

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 25 minutter
Ret Grill, Salat, Tapas, Tilbehør
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 8 gulerødder
  • 3 spsk. olivenolie
  • 125 g feta eller puck ost
  • 20 g hasselnødder
  • flagesalt

Sådan gør du
 

  • Vask og halver gulerødderne på langs.
  • Drys med olie og flagesalt.
  • Tilbered dem i 15-20 minutter (alt efter tykkelsen) på grill eller i ovnen på 200 grader.
  • Rist imens hasselnødderne på middelvarme.
  • Masser hasselnødderne i et viskestykke så skallen fjernes så meget som muligt.
  • Hak hasselnødderne groft.
  • Lad gulerødderne køle lidt af og derefter kan du smuldre osten ud over gulerødderne og drys med de hakkede hasselnødder.

Vil du have flere opskrifter på glutenfri tilbehør, så kan du finde dem lige her.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Gulerødder med feta og ristede hasselnødder
Pernille
Udgivet i Grill, Salater, Tapas, TilbehørComments { 0 }

Grillet spidskål med parmesan og ristede hasselnødder

grillet spidskål med parmesan og hasselnødder

Der findes så meget lækkert tilbehør som helt naturligt er uden gluten. En af mine egne favoritter er grillet spidskål med parmesan og ristede hasselnødder.

Det er dejlig mættende tilbehør som kan bruges både til grillmad men også til en steg eller skåret ud i mange små stykker og serveret som en del af et tapasbord.

Denne opskrift på grillet spidskål med parmesan og ristede hasselnødder er med revet parmesan eller Parmigiano-Reggiano men du kan også bruge gammelknas eller den mere budgetvenlige udgave som Castellos aged havarti som også er en hård ost med en virkelig god smag.

Det er nemt og simpelt at lave og smager himmelsk.

grillet spidskål med parmesan og hasselnødder

Grillet spidskål med parmesan og hasselnødder

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 25 minutter
Ret Tapas, Tilbehør
Antal 6 personer

Ingredienser
  

  • 1 spidskål
  • 2 spsk olivenolie
  • 30 g hasselnødder
  • 45 g revet mozzarella
  • flagesalt

Sådan gør du
 

  • Halver spidskålet og skær det derefter ud i 6 både.
  • Drys med olie og steg det på grill over indirekte varme i 15 minutter og vend det undervejs så det grilles på alle sider. Du kan også lave det i ovnen ved 200 grader i 15 minutter.
  • Imens ristedes hasselnødderne i ca. 8 minutter på middelvarme.
  • Masser hasselnødderne i et viskestykke så skallen fjernes så meget som muligt.
  • Hak hasselnødderne groft.
  • Tag spidskålet af grillen/ud af ovnen og riv parmesan over og drys med hasselnødder og flagesalt.
  • Server mens de er lune.

Vil du have flere opskrifter på glutenfri tilbehør, så kan du finde dem lige her.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

grillet spidskål med parmesan og hasselnødder
Pernille
Udgivet i Grill, Salater, Tapas, TilbehørComments { 0 }

Grillede majskolber – 2 varianter med sprødt bacon

Finder der noget bedre tilbehør end når majsen er i sæson og majskolberne er at finde i alle supermarkederne? Jeg synes det ikke, jeg elsker dem kogte og grillede blot med smør og lidt flagesalt. Men jeg synes også at skal de udgøre hele middagens tilbehør at de gerne må blive spiret lidt op.

Derfor får du her to måder at servere majskoblerne med bacon. Den ene er med en spicy dressing og den anden med limesaft og revet parmesan. Begge er super lækre og det er så simpelt at lave.

Majskobler med bacon – 2 versioner

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 20 minutter
Ret Tilbehør
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 4 majskobler

Majs med bacon og spicy dressing (4 stk)

  • 5 skiver bacon
  • 1 spsk. mayonnaise
  • 1 spsk. creme fraiche
  • ½ tsk. koriander, stødt
  • ½ tsk. hvidløgspulver eller 1 fed presset hvidløg
  • ½ tsk. spidskommen
  • ½ tsk. oregano
  • ½ tsk. ketchup
  • salt & peber

Majs med bacon, parmesan og lime (4 stk)

  • ½ lime
  • 1 håndfuld revet parmesan (ca. 25 g)
  • Flagesalt

Sådan gør du
 

  • Læg majskolberne i blød i koldt vand i 30 min
  • Grill dem i ca. 20 minutter og vend dem løbende
  • Lad dem køle lidt af og fjern derefter blade og "hår"

Majs med bacon og spicy dressing (4 stk)

  • Steg baconskiverne sprød på en pande
  • Rør dressing af alle ingredienser til dressingen
  • Fordel dressing over de let afkølede majskolber og drys med baconstykker

Majs med bacon, parmesan og lime (4 stk)

  • Steg baconskiverne sprød på en pande
  • Pres limesaft over alle majskolberne
  • Riv parmesan over og drys med baconstykker og flagesalt

Vil du have flere opskrifter på glutenfri tilbehør, så kan du finde dem lige her.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Pernille
Udgivet i Frokost, Grill, Tapas, TilbehørComments { 0 }

Grillede majskolber med hvidløgssmør eller parmesan

Jeg er kæmpe fan af majskolber og elsker når de er i sæson og supermarkederne fyldt med friske majs til billige priser.

De er fantastisk tilbehør blot med smør og flagesalt, men hvis du trænger til fornyelse så er disse to alternativer rigtig lækre og smagfulde. Det er super nemt og kræver ganske lidt forberedelse og udgør derfor det perfekte tilbehør.

Majskolber med hvidløgssmør og parmesan

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 20 minutter
Ret Tilbehør
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 4 majskolber

Majskolber med hvidløgssmør

  • 50 g smør
  • 1 fed hvidløg
  • 1 håndfuld persille
  • flagesalt

Majskolber med parmesan

  • 25 g smør
  • 25 g parmesan
  • 1 stilk estragon
  • ½ tsk. chiliflager

Sådan gør du
 

  • Læg majskolberne i blød i koldt vand i 30 min
  • Grill dem i ca. 20 minutter og vend dem løbende
  • Lad dem køle lidt af og fjern derefter blade og "hår"

Majskolber med hvidløgssmør

  • Bland smør med 1 fed presset hvidløg og finthakket persille
  • Fordel over de let afkølede majskolber
  • Drys med flagesalt

Majskolber med parmesan

  • Smelt smør og fordel over alle majskolberne
  • Riv parmesan over, drys med finthakket estragon, chiliflager og flagesalt

Vil du have flere opskrifter på glutenfri tilbehør, så kan du finde dem lige her.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Pernille
Udgivet i Frokost, Grill, Tapas, TilbehørComments { 0 }

Glutenfri Halloween Appetizers

Halloween er lige om hjørnet, og det betyder tid til at slippe kreativiteten løs i køkkenet!

I denne opskrift vil jeg dele, hvordan du kan forvandle den ferske færdiglavede glutenfri pizzadej fra REMA 1000 til de skønneste halloween-appetizers, der både vil imponere og glæde dine gæster. Fra uhyggelige små bidstørrelser til sjove figurer, som selv de mindste vil elske – disse appetizers er ikke bare nemme at lave, de smager også fantastisk! Så uanset om du planlægger en stor halloweenfest eller blot vil hygge med familien, er disse glutenfri halloween-appetizers den perfekte måde at tilføje lidt ekstra sjov og smag til aftenen.

Som en stor fan af REMA 1000 er jeg altid på udkig efter produkter på hylderne, der gør madlavningen nemmere og sjovere – og deres ferske glutenfri pizzadej er perfekt til de nemme løsninger. Når man elsker madlavning, men ikke altid har tiden til at lave alting fra bunden, er det fantastisk at have en genvej som denne, der stadig sikrer lækre resultater.

Jeg handler oftest hos REMA 1000, og jeg er altid imponeret over deres fokus på kvalitet og smag også når det gælder det glutenfri sortiment. Derfor er det heller ikke første gang at jeg bruger deres glutenfri pizzadej.

Du kan på siden finde flere forskellige opskrifter med pizzadejen og ønsker du at lave din egen pizzadej fra bunden, kan du finde flere opskrifter på siden på en god glutenfri pizzadej.

Glutenfri halloween appetizers

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 35 minutter
Ret Appetizer, Fest, Frokost, Halloween
Antal 4 Stk.

Ingredienser
  

  • 1 pakke færdig glutenfri pizzadej, fra køl Købes i REMA 1000
  • 2 spsk. olivenolie
  • 150 g hakket oksekød
  • 2 spsk. pizzasauce
  • 1 tsk. løgpulver eller 1/4 løg, finthakket
  • Salt og peber
  • 1 æg til pensling

Monstermos

  • 1 avokado
  • 2 tsk. creme fraiche
  • 1 knsp. oregano
  • ½ løg, finthakket
  • salt og peber
  • top med lidt chilipulver (kan undlades)

Sådan gør du
 

  • Opvarm ovnen på 190 grader.
  • Start med at lave fyldet ved at opvarme en pande med olivenolie.
  • Tilsæt kødet og lad det brune.
  • Tilsæt pizzasauce, løgpulver og smag til med salt og peber.
  • Pisk et æg godt sammen.
  • Tag pizzadejen fra køl (det er vigtigt den er kold, da det gør det lettere at håndtere).
  • Rul dejen ud på en bradepande og skær den ud i 3 lige store strimler på den korte led.
  • Fordel 3 store skefulde fyld på midten af den ene halvdel af hver strimmel.
  • Pensel med æg omkring fyldet og fold dejen ind over fyldet, så du har en firkant.
  • Skær forsigtigt et ansigt i det øverste lag dej.
  • Pres derefter kanten godt sammen og skær kanten så det ligner et græskar. Du må ikke skære helt ind til fyldet.
  • Pres derefter kanten godt sammen med en gaffel og pensel det med et godt lag æg.
  • Ligger de tæt kan du fordele dem godt ud på bradepanden og bag dem i 8 minutter på 190 grader på alm ovn og skru herefter op til 210 grader og bag dem yderligere 5-8 minutter eller til de er gyldne på toppen.

Monstermos

  • Lav monstermos ved at mose avokado med en gaffel, rør med creme fraiche og tilsæt oregano, finthakket løg.
  • Smag til med salt og peber og top eventuelt med lidt chilipulver.

Jeg har i denne opskrift bruge oksekød, men du kan også sagtens tilpasse fyldet efter egen smag. Jeg kunne sagtens se den med en fyld på en masse fintsnittede grøntsager eller med pulled chicken.

Vil du have flere opskrifter på glutenfri halloween mad, så kan du finde det lige her.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Pernille
Udgivet i Børn, Forret, Frokost, Højtider, Madpakker, TapasComments { 0 }

Glutenfri brunsviger

Glutenfri brunsviger

Denne opskrift på glutenfri brunsviger er lavet med den glutenfri burgerbolle melblanding fra REMA1000. Den er derfor en super simpel opskrift, som giver den lækreste glutenfri brunsviger.

Der er mange holdninger til brunsvigeren, men da jeg er fra fyn, er dette i mine øjne den eneste rigtige måde at lave en brunsviger på. Men en god snask på toppen, sødlig dej og ikke så meget mere end det.

Opskriften er udviklet til REMA1000 og du kan derfor også finde opskriften på deres glutenfri online univers her.

Glutenfri brunsviger
Glutenfri brunsviger

Glutenfri brunsviger

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Hævetid 1 time 30 minutter
Ret Fødselsdag, Kage, Søde sager
Antal 10 personer

Ingredienser
  

  • 20 g gær
  • 220 ml sødmælk, fingerlunt
  • 15 g smør
  • 30 g sukker
  • 1 knsp. salt
  • 1 knsp. kardemomme
  • 1 æg
  • 1 pose glutenfri burgerbolle melblanding (250 g)

Fyld

  • 150 g brunfarin
  • 125 g smør
  • 2 spsk. piskefløde

Sådan gør du
 

  • Forbered din form (ca. 20x 25 cm) med enten bagepapir eller smørelse.
  • Opvarm mælk og smør i en gryde på middelvarme.
  • Når smøret kan røres ud i mælken kommes det i en skål.
  • Lad det køle af til det er ca. 37 grader. Opløs da gæren heri.
  • Tilsæt sukker, salt, kardemomme og rør godt rundt.
  • Tilsæt æg og rør godt ud i blandingen. 
  • Tilsæt melblandingen og rør straks sammen. Det er vigtigt du rører grundigt sammen til en sammenhængende dej med det samme for at undgå klumper.
  • Kom straks dejen op i din form og lad den stå lunt og tildækket med et klæde og hæve i 1,5 time.
  • Lav fyldet imens ved at smelte smør og brunfarin på middel varme.
  • Rør godt sammen, tilsæt fløde, rør igen sammen og tag den af varmen.
  • Lad det køle lidt ned og imens kan du med fingrene forsigtigt prikke lidt huller i dejen.
  • Hæld forsigtigt fyldet på og fordel lige over dejen.
  • Bages i opvarmet ovn (varmluft) på 180 grader i 20-25 min.

Vil du have flere opskrifter på glutenfri kage, så kan du finde dem lige her.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.F

Pernille
Udgivet i Børn, Fødselsdag, Højtider, Kage, Søde SagerComments { 0 }

Tzatziki

Tzatziki

Tzatziki er en af de mest elskede dips fra det græske køkken – cremet, frisk og fuld af smag. Den klassiske kombination af græsk yoghurt, agurk, hvidløg og en smule syre giver en lækker balance, der gør tzatziki til meget mere end bare en dip til brød.

En af de største fordele ved tzatziki er dens alsidighed. Den passer perfekt som tilbehør til grillet kød, fisk og grøntsager, hvor den tilfører en frisk og cremet kontrast. Den er også genial i pitabrød, wraps og sandwiches, hvor den kan erstatte smør eller mayo for en lettere og mere smagfuld oplevelse.

Har du brug for en hurtig og lækker dressing til en salat? Tzatziki kan nemt fortyndes en smule og bruges som en cremet salatdressing. Den fungerer også fantastisk som dip til grøntsagsstænger eller som en del af et tapasbord, hvor den kan nydes sammen med alt fra oliven og feta til falafler og frikadeller.

Uanset om du serverer den som en simpel dip eller bruger den til at løfte dine måltider, er tzatziki en opskrift, du altid bør have ved hånden. Her får du min bedste opskrift på den klassiske græske tzatziki – nem at lave og fuld af smag!

Tzatziki

Tzatziki

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 5 minutter
Samlet tid 10 minutter
Ret Tilbehør
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 1 agurk
  • 250 g græsk yoghurt
  • 1 fed hvidløg
  • ½ citron, saften
  • salt/peber

Sådan gør du
 

  • Riv agurken, drys med salt og læg i en sigte i mindst 30 min.
  • Imens blandes græsk yoghurt med hvidløg, citronsaft, salt/peber.
  • Tilsæt agurken og rør sammen.
  • Stil på køl indtil servering.

Vil du have flere opskrifter på glutenfri tilbehør, så kan du finde dem lige her.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Pernille
Udgivet i Brød, Frokost, Grill, Tapas, TilbehørComments { 0 }

Glutenfri Deep Pan Pizza

Er du på udkig efter en lækker deep pan pizza uden gluten? Vores e-bog giver dig adgang til en enkel og pålidelig opskrift, der sikrer en sprød og fyldig pizza uden gluten.

Med vores trin-for-trin guide og naturligt glutenfri ingredienser kan du nemt lave denne klassiske favorit derhjemme. Den rige tomatsovs, smeltede ost og dine foretrukne toppings skaber en tilfredsstillende smagsoplevelse, perfekt til både hverdagsaftener og specielle lejligheder.

Køb e-bogen i dag for at få adgang til opskriften og start din rejse til at nyde glutenfri deep pan pizza på en ny og enkel måde!

For at kunne se dette indhold skal du købe e-bogen “Glutenfri Pizza”, som kan købes lige HER. I e-bogen finder du 15 glutenfri opskrifter på forskellige slags pizza. Alle naturligt glutenfri! samt alle mine bedste tips og tricks.

På bloggen finder du mere 250 gratis opskrifter. Du kan gå på opdagelse i brød, kager og søde sager her.

Pernille
Udgivet i Aftensmad, Børn, E-bog, FrokostComments { 0 }

Glutenfri indbagt kylling

Leder du efter en nem og lækker version af indbagt kylling? Denne opskrift glutenfri indbagte kylling er sprød, saftig og fyldt med smag. 

Opskriften er ikke kun utrolig velsmagende, men også nem at følge. Selv hvis du ikke har erfaring med glutenfri madlavning, vil du kunne gå til denne ret. Server den med en frisk salat, nogle dampede grøntsager, eller dine yndlingsglutenfri tilbehør for et fuldendt måltid.

Perfekt til både hverdage og weekender, denne ret er hurtig at lave og vil glæde hele familien.

For at kunne se dette indhold skal du købe e-bogen “Glutenfri Fastfood”, som kan købes lige HER. I e-bogen finder du 15 glutenfri opskrifter på fastfood. Alle naturligt glutenfri! samt alle mine bedste tips og tricks til opskrifterne.

På bloggen finder du mere 250 gratis opskrifter. Du kan gå på opdagelse i brød, kager og søde sager her.

Pernille
Udgivet i Aftensmad, Frokost, SnackComments { 0 }

Glutenfri snobrød

Glutenfri snobrød

Glutenfri snobrød behøver hverken være tørt, kedeligt eller besværligt. Du kan sagtens lave snobrød med familien, som du kan nyde. Jeg vil love dig at denne opskrift kun afhænger af din egen evne til ikke at få dyppet brødet i gløderne.

Du skal være opmærksom på 2 ting i forbindelse med dit glutenfri snobrød.

  1. Du skal ikke bruge en pind, som andre har brugt før dig. Der kan nemt sidde brødrester og dermed gluten tilbage på pinden, som gør dig syg. Jeg har selv fundet pinde fra havens træer, men da det var en stor succes for hele familien, så vil jeg købe nogle af disse snobrødspinde. Dem har vi nemlig i sommerhuset og det er så meget nemmere for små hænder, jeg har fundet dem her hos Coop (her). De kan nemlig vaskes og dermed behøver du ikke bekymre dig om brødrester.
  2. Du skal være opmærksom på hvilke pinde du bruger, da nogle kan afgive giftstoffer til brøddet. Jeg fandt en artikel hos samvirke, som guider dig til sikkert at lave snobrød på pinde fra skoven/haven her.

Dette er en opskrift på en dej, som er virkelig nem at arbejde med. Den er selvfølgelig en smule porøs, det er en glutenfri dej. Men herhjemme kan selv de småhænder selv forme og rulle dejen om pinden.

Har du dej i overskud, kan du med fordel bage dem på 200 grader i ca. 12-15 min og få en lækker blød bolle til aftensmaden.

Glutenfri snobrød

Glutenfri snobrød

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 15 minutter

Ret Frokost, Tilbehør

Antal 4 brød

Ingredienser

  

Sådan gør du

 

  • I en skål afmåles gær, sukker, olie, æblecidereddike og vand.
  • Rør det godt sammen så gæren opløses.
  • I en anden skål afmåles alle de øvrige ingredienser.
  • Under omrøring tilsættes de tørre ingredienser til skålen med gærblandingen.
  • Rør kraftigt til du har en blanding uden klumper.
  • Form med fugtige hænder til en kugle. Dæk med husholdningsfilm og lad hæve et lunt sted. Du kan lade det hæve 1 time lunt eller du kan lade dejen hæve 30 min på køkkenbordet og derefter sætte det på køl i mindst 4 timer.
  • Form med hænderne til en lang pølse og sno om din pind.
  • Har du dej i overskud kan du med fordel bage dem på 200 grader i 12 min og få en lækker blød bolle.

Jeg har selv fundet pinde fra havens træer, men da det var en stor succes for hele familien, så vil jeg købe nogle af disse snobrødspinde. Dem har vi nemlig i sommerhuset og det er så meget nemmere for små hænder, jeg har fundet dem her hos Coop (her). De kan nemlig vaskes og dermed behøver du ikke bekymre dig om brødrester.

Glutenfri snobrød
Pernille
Udgivet i Aftensmad, Andet, Frokost, Opskrift, TilbehørComments { 0 }

Guide – Gluten i Soja og Soyaprodukter

Soja eller sojabønner er naturligt glutenfri. Soja er en bælgplante, der stammer fra Østasien og er kendt for sine høje proteinindhold. Sojabønner bruges til at fremstille en række produkter, herunder tofu, sojamælk, sojasovs og tempeh. For os, der lever med glutenintolerance eller cøliaki, kan det være lidt kompliceret at forstå, hvordan soja og soyaprodukter skal håndteres i vores kost.

Hvad er Gluten?

Gluten er et protein, der findes i kornsorterne hvede, byg og rug. Personer med cøliaki eller glutenfølsomhed kan opleve alvorlige helbredsproblemer ved indtagelse af gluten. Derfor er det vigtigt at identificere og undgå fødevarer, der indeholder gluten.

Er Soja Glutenfri?

Rene sojabønner er som sagt naturligt glutenfri. Soja er fremhævet i varedeklarationer, fordi det er et allergen. Det vil sige at hvis du ikke har allergi overfor soja, kan du altså roligt indtage produkter med soja.

Produkter fremstillet af rene sojabønner, såsom tofu og sojamælk, er også typisk glutenfri, medmindre der er tilsat glutenholdige ingredienser under forarbejdningen.

Soyaprodukter der kan indeholde gluten

Selvom rene sojabønner er glutenfri, kan nogle soyaprodukter indeholde gluten på grund af deres forarbejdning eller tilsatte ingredienser.

Sojasovs

Soja og sojasauce bliver af og til forvekslet. Traditionel sojasovs fremstilles ved gæring af sojabønner og hvede, hvilket betyder, at den indeholder gluten. Vælg glutenfri alternativer som glutenfri soyasauce eller tamari, der er en japansk sojasovs uden hvede.

Marinader og Dressinger

Mange marinader og dressinger indeholder sojasovs som ingrediens og kan derfor indeholde gluten. Læs etiketterne nøje for at finde glutenfri varianter.

Hvordan læser du ingredienslister

Læs altid varedeklarationen på produkter med flere ingredienser grundigt. Gluten skal fremhæves i varedeklarationen, det er det enten med fedskriftskrevet med kursiv eller ved at være understreget. Det er vigtigt at læse varedeklarationen ofte eller hver gang du køber nyt, også på de produkter, som du kender godt. Producenten kan have ændret på indholdet af varen efter, hvilket ofte sker på de varer vi finder i supermarkederne.

Tips til at Undgå Gluten i Soyaprodukter

For at undgå gluten i soyaprodukter, følg disse tips:

  1. Læs Etiketterne Nøje: Kontroller altid ingredienslisten for at sikre, at produktet ikke indeholder hvede eller andre glutenholdige ingredienser.
  2. Vælg Glutenfri Varianter: Se efter produkter mærket som glutenfri, især for sojasovs og andre forarbejdede soyaprodukter.
  3. Spørg på Restauranter: Når du spiser ude, spørg om ingredienserne i retterne og mind dem gerne om at gluten også befinder sig i soyasauce. En del restauranter tilbyder efterhånden glutenfri alternativer.
  4. Lav Dine Egne Saucer: Overvej at lave dine egne saucer og marinader hjemme, hvor du har fuld kontrol over ingredienserne fremfor at købe dem færdigblandet.

Kort fortalt

Sojabønner i deres naturlige form er glutenfri, men nogle soyaprodukter kan indeholde gluten på grund af tilføjede ingredienser eller forarbejdning. Ved at være opmærksom på ingredienslisterne og vælge glutenfri mærkede produkter, kan du nyde soja og soyaprodukter uden at bekymre dig om glutenindholdet.

Jeg håber, denne guide hjælper dig med at navigere i verdenen af soja og soyaprodukter og forstå, hvordan du undgår gluten i din kost. Har du spørgsmål eller kommentarer? Del dem nedenfor!

Yderligere Læsning

Pernille
Udgivet i GuideComments { 0 }

Salat med grillet aubergine

Denne salat med grillet aubergine er både farverig og smagfuld, og den er perfekt som en frisk forret, en sund frokost eller som tilbehør til din yndlingsmiddag.

Auberginen, med sin søde og lidt røgede smag, bliver her kombineret med friske grøntsager der tilsammen skaber en salat, som er lige så nærende som den er delikat.

Denne opskrift er lavet simpel og hverdagsvenlig, men vil du gerne gøre lidt mere ud af det, så kan du med fordel tilsætte blåbær og ristede pinjekerner for endnu mere fylde og smag, det smager nemlig fremragende til.

Salat med grillet aubergine

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 5 minutter
Ret Forret, Frokost, Tilbehør
Antal 3 personer

Ingredienser
  

  • 1 aubergine
  • 2 dl ærter
  • 1/2 salathoved
  • 1/5 agurk
  • 1/4 honningmelon
  • 80 g Puck ost
  • Salt

Sådan gør du
 

  • Skyl auberginen og skær den ud i tynde skiver på langs. Ca. 2-3 mm i tykkelsen
  • Pensel/spray dem med lidt olivenolie og drys med salt
  • Grill dem i 1-2 minutter på hver side (det afhænger lidt af tykkelsen)
  • Lad dem køle let af imens du skærer resten adfærd salaten
  • Bræk salaten i grove stykker og fordel på et fad
  • Skær agurken ud i små tern og fordel over salaten
  • Giv ærterne et kort opkog hvis de er fra frost. De skal blot op at koge et enkelt minut så de stadig er sprøde og saftige. Fordel dem over salaten
  • Skær skrællen af melonen og skær ud i små mundrette stykker og fordel på fadet
  • Fordel de afkølede auberginestykker og drys med små stykker puck ost

Vil du have flere opskrifter på glutenfri tilbehør, så kan du finde dem lige her.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Pernille
Udgivet i Aftensmad, Frokost, TilbehørComments { 0 }

Glutenfri jordbærtærte med sprød mørdejsbund

Glutenfri jordbærtærte med mørdej2

Denne opskrift på en glutenfri jordbærtærte med mørdej er lavet for REMA1000 og jeg har derfor brugt deres melmix til at lave mørdejen.

En af mine absolut mest læste opskrifter på bloggen gennem tiden er også en simpel jordbærtærte, som smager fuldstændig magisk. Men jeg fik lyst til at prøve en opskrift med en mørdejskant. Men synes du denne opskrift er lidt for kompliceret, så prøv min glutenfri jordbærtærte her.

Du kan selvfølgelig variere tærten og bruge lige de bær, som du har i sæson.

Glutenfri jordbærtærte med mørdej1

Glutenfri jordbærtærte med mørdej

Forb. tid 45 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 1 time 10 minutter
Ret Kage
Antal 8 personer

Udstyr

  • 1 Tærteform Ø26

Ingredienser
  

Mørdej

  • 125 g smør
  • 100 g sukker
  • 250 g glutenfri burgerbolle melblanding fra REMA1000
  • 1 spsk. koldt vand

Fyld

  • 150 g mandelmel
  • 200 g rørsukker
  • 175 g smør
  • 3 æg
  • 100 g mørk chokolade, uden gluten

Creme

  • 2,5 dl sødmælk 
  • 1 æg
  • 50 g sukker
  • 20 g majsstivelse
  • ½ vaniljestang

Topping

  • 2 dl piskefløde
  • 200 g jordbær
  • 50 g mørk chokolade, uden gluten 

Sådan gør du
 

Mørdej

  • Blande sukker og smør godt sammen.
  • Tilsæt melblandingen og vand.
  • Ælt det godt sammen uden at ælte for meget.
  • Rul dejen ud i en cirkel, så den kan dække formen og kanterne (Ø26). Stil dejen på køl i 15 min.

Fyld

  • Opvarm ovnen på 180 grader. Imens dejen er på køl laves fyldet.
  • Pisk mandelmel, rørsukker og smør sammen i en skål.
  • Tilsæt æg og pisk godt sammen.
  • Fordel mørdejen forsigtigt i formen og skær kanterne til.
  • Fordel fyldet i formen med mørdej.
  • Bag midt i ovnen på 180 grader varmluft i 25 minutter i en opvarmet ovn.
  • Imen skagen bager hakkes chokoladen.
  • Fordel chokoladen over den varme kage når den er ude af ovnen.
  • Lad det ligge et par minutter på kagen til det er smeltet og smør det så ud i et jævnt lag.

Creme

  • Imens kagen køler så laves cremen. Pisk med et piskeris mælk, æg, sukker og majsstivelse sammen i en gryde.
  • Tilsæt vaniljestang og vaniljekornene til gryden.
  • Opvarm det forsigtigt og lad det koge i omkring 1-2 minut eller til det skifter konsistens. Der skal røres meget, så det ikke brænder på mens det varmes op.
  • Tag gryden af blusset så snart cremen skifter konsistens. Det skal tykne men ikke være meget tykt.
  • Stil cremen på køl med husholdningsfilm over indtil det skal bruges. Placer filmen så tæt på cremen som muligt så der undgås kondens.
  • Pisk fløden til let skum og vend det sammen med vaniljecremen. Pisk ikke for meget så cremen skiller.
  • Fordel cremen over tærten og pynt med friske jordbær og hakket chokolade.

Vil du have flere opskrifter på glutenfri kage, så kan du finde dem lige her.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Pernille
Udgivet i KageComments { 8 }

Glutenfri svenske kødboller med mos

Glutenfri svenskekødboller med mos2

Denne opskrift på glutenfri svenske kødboller serveret med mos og ribsgelé er røget direkte ind på en af favoritterne herhjemme. På trods af at vi faktisk har lidt svenske aner og erfaringer på begge sider af familien herhjemme, så er det ikke fordi denne traditionelle svenske ret har været i stærk rotation herhjemme.

Men det kan jeg sige er en fejl, for det er bare en god familieret som måde mætter store og små. Samtidig er det en af de retter, som er ganske simpel at lave i glutenfri og hvor du måske allerede har alle de krævede glutenfri ingredienser hjemme i forvejen.

Jeg har lavet kødbollerne med mel på grund af det er mere budgetvenligt end rasp. Men har du glutenfri rasp liggende, så kan du også sagtens erstatte rismelet med glutenfri rasp.

Jeg synes virkelig det er en god opskrift og selv om det er en af de meget brune retter, så er mos, sauce og deller bare herligt.

Glutenfri svenske kødboller med mos

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 45 minutter
Ret Aftensmad
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 500 g hakket svinekød
  • 1 løg, fint revet
  • 1 æg
  • 2 spsk. fuldkornsrismel Evt. sorghummel
  • 1 dl mælk
  • salt og peber
  • 2 spsk. smør til stegning

Kartoffelmos

  • 1 kg kartofler
  • 1 dl mælk
  • 80 g smør
  • 1 knsp muskatnød
  • salt og peber

Sovs

  • 40 g smør + stegefedtet fra panden
  • 3 dl fløde
  • 1 dl oksebouillon
  • 2 tsk. ribsgelé
  • 2 spsk. majsstivelse
  • Kulør, uden gluten

Sådan gør du
 

Mos

  • Skræl kartoflerne og kog dem i godt saltet vand.
  • Hæld vandet fra når de er møre og tilsæt muskatnød, mælk og smør.
  • Rør forsigtigt til en mos.

Glutenfri svenske kødboller

  • Rør kødet sejt med salt
  • Tilsæt fuldkornsrismel, mælk, løg, æg peber og rør det godt sammen og lad det trække i ca. 5 minutter.
  • Opvarm en pande med smør.
  • Form små kødboller med en ske og kom dem på panden. Sørg for at vende dem ofte så bliver de mest runde.
  • Når de er færdigstegte tages de af panden. Lad fedtstoffet blive, det skal du bruge som smagsgiver til saucen.

Sauce

  • Tilsæt ekstra smør, oksebouillon og fløde. Rør det godt sammen og lad det små simre.
  • Rør majsstivelsen op i lidt vand (ca. 1/2 dl) i et glas. Tilsæt lidt efter lidt til pandesaucen under omrøring.
  • Det er først når saucen koger at du har den endelige tykkelse, så sørg for at tilsætte majsstivelsen løbende så den ikke bliver for tyk. Er den for tyk kan du med fordel tilsætte lidt af kogevandet fra kartoflerne. Det giver både god smag til saucen og kan fortynde den lidt.
  • Smag saucen til med ribsgelé, salt og peber.
  • Vil du gerne have den mere brun kan du tilsætte lidt kulør.
  • Server eventuelt med lidt ekstra ribsgelé til.

Vil du have flere glutenfri opskrifter? Så kan du finde alle mine glutenfri opskrifter i arkivet her eller via menuen, som du finder i toppen af siden.

Du kan få meget mere glutenfri inspiration ved at følge mine sociale medier. Du kan finde mig på Instagram på @glutenfrimagi og på min Facebookside Glutenfrimagi.

Pernille
Udgivet i AftensmadComments { 0 }